Debat
DLF mener: Der skal investeres, før der kan inkluderes
Offentliggjort
Vi har i DLF gennemført en ny, stor medlemsundersøgelse, hvor over 12.000 folkeskolelærere giver deres perspektiver omkring inklusion. Undersøgelsen byder på mange vigtige og tankevækkende tal, men jeg vil gerne fremhæve ét her:
Direkte adspurgt om, hvordan opgaven med at inkludere alle elever påvirker deres arbejdsmiljø, svarer tre ud af fire lærere ”i negativ retning”.
Det er et voldsomt tal, som desværre ikke overrasker mig. Vi kender kun alt for godt til omfanget af voldelige episoder mod lærere og elever imellem. Vi ved, hvordan den manglende støtte til de elever, der har behovet, slår igennem via uro, faldende trivsel og en undervisning, hvor man som lærer må gå på kompromis med sin faglighed.
Det er kritisk, for vi skal have store ambitioner på vores professions vegne. Den er for vigtig til andet.
I dag skubbes inklusionsopgaven i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de åbenlyst mangelfulde rammer for at skabe en vellykket inklusion.
Men når arbejdsmiljøet forringes, og man som lærer oplever en opgaveglidning, hvor man ender med at bruge meget af sin tid på andet end det, man har uddannet sig til – den gode undervisning, herunder det uvurderlige relationsarbejde – så eroderer professionen lige så stille.
Det skal vi gøre noget ved som samfund, og det kan vi heldigvis også. Vi mangler nemlig ikke viden, men handling. Vi ser nogle børn i dag, der har nogle andre behov end tidligere. Det skal vi reagere på i forhold til den måde, vi indretter skolerne samt organiserer skoledagen og undervisningen på.
I dag skubbes inklusionsopgaven i alt for høj grad ud på den enkelte lærer i stedet for at gøre noget ved de åbenlyst mangelfulde rammer for at skabe en vellykket inklusion. Det påvirker lærerne negativt og rammer derfor også eleverne og deres familier hårdt.
Nu taler politikerne så om, at vi skal inkludere flere i den almene folkeskole. Den ambition deler vi sådan set. Men skolerne skal være klar til det. Der skal investeres, før der kan inkluderes.
Det kræver den nødvendige oprustning på almenområdet, som heldigvis kommer godt tilbage menneskeligt og økonomisk.
Hvad enten vi snakker forbedring af lærernes arbejdsmiljø eller elevernes faglige og sociale udvikling, er det de samme strukturelle håndtag, der skal skrues på:
Flere timer med to lærere. Tidlig støtte. Specialpædagogiske kompetencer ind i klasseværelset. Bedre tid til kerneopgaven. Forebyggelse frem for brandslukning.
For os peger det hele tydeligt i samme retning. Vi har brug for, at politikerne både nationalt og lokalt også får indstillet kompasset, så det peger mod investering i folkeskolen.
