Hvornår er det bedst for barnet, de andre elever i klassen, lærerne og andre involverede, at barnet bliver overført til et andet undervisningstilbud?

Folkeskolen forsøger for tiden at stille spørgsmålet, om der er plads til alle i folkets skole, eller om prisen for at forsøge at drive en skole til alle er for høj i menneskelige omkostninger?

Spørger man læreren 'Mette', ligger svaret på ingen måde lige til - og det er selvom, hun kalder sin udskolingsklasse for kommunens "måske mest udfordrede".

Hun har været lærer i 12 år og er overordnet fortaler for ambitionen om en skole for alle - også for børn, der er meget fagligt og socialt udfordret og kan være et forstyrrende element for de andre i klassen.

Men der er så mange nuancer og ukendte faktorer, der gør, at det er meget vanskeligt at pege på, hvor langt folkeskolen skal strække sig for at omfavne alle.

Vold er en del af Sørens dag i skolen 

Inklusionselev er en succeshistorie

Mette vurderer, at tre-fire af eleverne i hendes nuværende 8.-klasse formentlig havde været visiteret til et specialtilbud før i tiden. Og siden hun overtog klassen fra 4. klasse, er tre blevet visiteret til specialtilbud.

Omvendt er der også undervejs kommet to ind i klassen, der på ønske fra børnenes forældre kom ind i klassen fra et specialtilbud.

"De elever trives bedre nu, end de gjorde i specialtilbuddet", siger hun.

Den ene kom ind i klassen i starten af 4. klasse.

"Han kunne slet ikke læse på det tidspunkt. Vi var helt nede på et niveau, hvor vi skulle lære lydene på bogstavene. Han har lært at læse nu. Han har kammerater i klassen, og han trives. Han er på mange måder virkelig en succeshistorie", fortæller Mette.

Elev ventede på hjælp i et år

Men samtidig oplever hun også, at det har været godt, at tre af hendes elever undervejs er blevet visiteret til specialtilbud.

"Det har været helt nødvendigt for både de pågældende børn og for klassen. Vi havde eksempelvis en elev, der havde så svært ved at være i klassen, at han lå det meste af et skoleår på en sofa i kælderen, mens vi ventede på, at han kunne komme hen i et andet tilbud. For han kunne ikke håndtere at være i klassen", fortæller hun.

Drengen havde så svært ved at indgå i klassefællesskabet, at han ofte ikke var i klassen i mere end 10 minutter ad gangen. Og selvom der var sat resurser af til ekstra hjælp til drengen, var det ikke nok.

"Det var en svær tid, og det tog alt for lang tid at finde et andet tilbud til ham. Det var frustrerende for alle parter, men det var især forfærdeligt for drengen", siger hun og fortæller, at den lange ventetid blandt andet skyldtes, at det var vanskeligt at finde en plads i et specialtilbud.

Lærer: "De lange skoledage presser eleverne"

Den sociale trivsel er meget vigtig

Derfor er det helt umuligt for Mette at give et klart svar på, hvor langt den inkluderende folkeskole skal række.

"Der er måske ikke stor forskel på, hvor meget man lærer fagligt, alt efter om man er i et specialtilbud, eller man er i en almindelig klasse. Men det handler meget om social inklusion. Det betyder meget at kunne spejle sig i børn i normalområdet".

Trives eleven socialt, mener Mette, at "der godt nok skal meget til", før hun synes, at det er en god ide at sende eleven hen i et andet tilbud.

Men det er en vurdering, der bør tages løbende.

"Jeg oplever nogle gange, at de her børn kan blive ramt på den sociale trivsel, når puberteten nærmer sig. Når der bliver snakket om inklusion, bliver det hurtigt meget sort-hvidt. Men når man ser på den enkelte, er det ikke så sort-hvidt".

Mette har ønsket at være anonym. Redaktionen kender hendes rigtigt navn.