Tre elever sidder bøjet ind over bordet, som er ved at flyde over med arbejdspapirer, paprør, golfbolde og sammenkrøllede udkast. Blyanten farer langs linealen for at sikre, at logbogens skitse over konstruktionen bliver så præcis som muligt. Georg Gearløs-attituden er fundet frem, mens der bliver peget, forklaret, argumenteret og tegnet op på ny. 6.-klasserne på Frederiksberg Skole i Sorø deltager i årets Naturfagsmaraton, og denne gruppe arbejder på at skabe noget, der på effektiv vis kan adskille og optælle golfbolde fra glaskugler og bordtennisbolde.

I lokalet arbejder små grupper med hver deres konstruktion. Der bliver tænkt, så det knager, men der er samtidig fart over feltet, for sidste år klarede klassen sig godt i konkurrencen - og den succes sætter eleverne naturligvis en ære i at gentage i år. Heldigvis bliver de mange og ivrige spørgsmål hurtigt grebet, for klassen har en ekstra lærer til rådighed. Klasselærer Birgitte Hansen er glad for at have ekstralærer Trine Jønsson med i dagens natur/teknik-undervisning.

»Det gør en enorm forskel, at Trine er med. Forsøget omhandler dansk, matematik og elevernes trivsel. Nu hvor vi deltager i Naturfagsmaraton, har eleverne brug for en del hjælp, som samtidig er lidt tidsomfattende, og derfor er Trine med i faget. Normalt kan eleverne godt blive utålmodige, men nu ved de, at hjælpen kommer hurtigere, fordi vi er to. Det har givet langt mere ro til eleverne«, siger Birgitte Hansen.

Eleverne bliver mødt på deres niveau

Sjette årgang på Frederiksberg Skole i Sorø er blevet udpeget til Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøg med to lærere i undervisningen. Skolen ansatte ved forsøgets start to lærere, som deler ekstralærerfunktionen på årgangens tre klasser imellem sig. Trine Jønsson er med i forsøget 11 lektioner om ugen i dansk og natur/teknik.

Birgitte Hansen synes, det er rigtig godt med et par ekstra øjne, som kan være med til at observere og spotte eventuelle problemer blandt eleverne. Og hun ser især en fordel i forhold til differentieret undervisning.

»Det er meget nemmere at differentiere undervisningen, fordi der pludselig er god plads til at lytte til den enkelte elev og sætte fokus på forskellige niveauer - for eksempel ved at Trine tager en gruppe med ind i et andet lokale, mens jeg har resten af klassen. Man kan tydeligt mærke på eleverne, at de er blevet mere engagerede, fordi de føler sig bedre set. Det får dem til at rykke sig, særligt i læsning«, siger hun.

Vigtigt at det er en lærer

Birgitte Hansen tror på, at det har en stor betydning, at det er en ekstra læreruddannet, som er med i undervisningen. Det giver en god mulighed for at observere hinandens undervisning og dermed udvikle den. Hun sætter stor pris på muligheden for at samarbejde så tæt og sparre med en fagkollega og har svært ved at forestille sig undervisningen næste år, hvor forsøget er ovre. Trine Jønsson er ligeledes meget glad for ordningen.

»Jeg er nyuddannet, så for mig er det også en rigtig god mulighed for at komme ind i skolevirkeligheden på en god måde. Jeg kan observere de erfarne læreres måde at undervise på og få et stort ansvar i klassen, mens der samtidig er god plads til at arbejde i dybden med eleverne. Det er meget spændende«, siger hun.

En pædagogisk tilgang

På Pedersborg Skole nogle kilometer derfra bryder rullende blyanter sagte lokalets ro, idet en elev fraværende vipper sit penalhus fra side til side. Koncentrationsrynken i panden er på plads, mens ordene forsøger at finde sig til rette i danskhæftets opgaver. Når en hånd spørgelystent stryger i vejret, er hjælpen hurtigt på vej - men det er tilfældigt, om det er lærer Jonna Borglykke eller pædagogmedhjælper Kamilla Winther, der står klar til at drive tvivlen på flugt.

»Det gør en kæmpe forskel, at Kamilla er her«, fortæller Jonna Borglykke. »Hun er rigtig dygtig til at observere og har en god social relation til eleverne, fordi de ser hende som en anden type voksen end mig. Hun er virkelig god til at gå i dybden i forhold til elevernes sociale samspil og eventuelle problemer«.

Pedersborg Skole er blevet udvalgt til at teste den model, hvor en resurseperson skal indgå i undervisningen. Det eneste krav i forsøget er, at det ikke er en færdiguddannet lærer. For at få så nuancerede resultater som muligt har sjette årgangs tre spor tre forskellige resursepersoner - en pædagogmedhjælper, en lærerstuderende og skolens pædagoguddannede AKT-medarbejder (adfærd, kontakt, trivsel).

Uroen er væk

Kamilla Winther har været pædagogmedhjælper i skolens fritidsordning de sidste syv år, men indgår nu i Jonna Borglykkes klasse i 15 ugentlige lektioner i dansk, matematik, historie, klassens tid og lidt engelsk. Da Kamilla Winther kom ind i klassen ved forsøgets start, var der en del småsnakkende uro i undervisningen, men det har hun været med til at rette op på.

»Det har altid været en god klasse, men der var startet en vane med, at alt skulle kommenteres i undervisningen. Da Kamilla startede, kiggede hun på, hvem der skabte uroen og hvordan. Det har givet en meget mere positiv tilgang til at få ændret adfærden i klassen, fordi hun har kunnet stille så skarpt på, hvor vi skulle sætte ind og hvordan«, siger Jonna Borglykke.

Alene Kamilla Winthers tilstedeværelse i klassen er også med til at skabe ro. Når den ene hjælper en elev, har den anden overblikket og kan tysse, hvis der er behov for det. Det giver en mere koncentreret hjælp til eleverne, fordi der ikke er afbrydelser.

»Når Jonna underviser, står jeg ofte nede bag klassen og kan lægge en hånd på en elevs skulder, hvis vedkommende skaber uro. Eleverne virker også selv rigtig glade for arbejdsroen. Og de er generelt rigtig tålmodige, fordi de ved, at vi hurtigt kommer rundt og hjælper dem«, siger Kamilla Winther.

Plads til lærerrollen

Jonna Borglykke og Kamilla Winther er enige om, at forsøget med at have en resurseperson med i undervisningen er en succes. De mener, at modellen med fordel ville kunne bruges på andre trin også.

»Det giver overskud til en masse ting - for eksempel en bedre mulighed for differentieret undervisning, fordi Kamilla sagtens kan hjælpe resten af klassen, mens jeg tager et hold af enten stærke eller svage elever ud af klassen. I forhold til forældresamtaler er det også et kæmpe plus, at vi kan tale ud fra to forskellige fagligheder, for vi ser mere det hele barn nu. Og så giver det bare meget mere plads i undervisningen til at være lærer«, siger Jonna Borglykke.

Forsøget med tolærerordninger løber dette skoleår ud og skal derefter evalueres med fokus på elevernes trivsel, faglige niveau og henvisningsgraden til specialundervisning. Resultaterne forventes offentliggjort ved udgangen af 2013.

To fagligheder, der spiller sammen