Jeg kan godt lide, at jeg kun kan høre lærerens stemme, siger Andrea fra 3.b, der har sit eget sæt hovedtelefoner med navn på. Dem bruger hun, fordi hun nemt kommer til at dagdrømme i timerne.

Lærere om hovedtelefonerne fra Løvens Hule: Med de her får du selv de støjfølsomme elevers opmærksomhed

Investorerne i Løvens Hule blev for nylig kommercielt forelsket i en ny slags hovedtelefoner, der hjælper støjfølsomme elever med at følge undervisningen. Folkeskolen har besøgt en 3. klasse for at se, om systemet er så godt, som investorerne tror.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er torsdag formiddag, og der står matematik på skemaet i 3. b.

Imens eleverne finder deres pladser, står lærer Frederik Vang Engberg og trykker på en lille touchskærm, der ligger på et bord ved siden af smartboardet. Han har et sort sæt hovedtelefoner om nakken, ørebøfferne hviler på kravebenet, og en slank mikrofon stritter i retning af mundvigen.

Munderingen vækker mindelser om en luftkaptajn eller telefonsælger på arbejde, men i dag er det hverken potentielle kunder eller kontroltårnet, der er i den anden ende. Det er Tobias, Andrea og Nemi, der sidder med hver deres sæt hovedtelefoner over ørerne og kigger op mod tavlen.

Folkeskolen er på besøg på Gungehusskolen i Hvidovre for at se, hvad de egentlig kan, de dér hovedtelefoner. De går under navnet Bubbles og er et såkaldt ”lydtæt læringssystem” beregnet til støjfølsomme elever.

Produktet er udviklet af to jyske iværksættere i starten af tyverne, og for nylig blev det kendt på landsdækkende tv, da samtlige 'løver' i tv-programmet Løvens Hule erklærede sig klar til at kaste penge efter det lille firma af samme navn.

Bubbles kan helt kort beskrives sådan her: En lærer har en trådløs mikrofon på og taler direkte ind i ørerne på op til seks elever per klasse i løbet af undervisningen. Læreren kan tænde og slukke for forbindelsen til hver enkelt elev på et lille kontrolpanel, og hørertelefonerne kan indstilles til forskellige grader af støjbegrænsning.

Systemet har været undervejs i et par år, hvor det er blevet testet på skoler landet over. I dag er det stadig under udvikling, men grundlæggende klar til brug og bliver ifølge virksomheden selv benyttet af skoler i 17 danske kommuner.

”Frederik, lyden hakker lidt”

At dømme på investorerne i Løvens Hule er Bubbles potentielt en god kommerciel idé, og hvis hovedtelefonerne faktisk kan hjælpe støjfølsomme elever med at trives i undervisningen, giver produktet måske også håb for fremtiden inklusionsramte folkeskole. Eller hvad?

To minutter inde i Frederik Vang Engbergs gennemgang af dagens opgaver med brøker, rækker Andrea hånden op.

”Frederik, lyden hakker lidt. Du lyder lidt som en robot”, siger hun forsigtigt.

Frederik Vang Engberg går hen og giver touchskærmen et par ekstra tryk, og Tobias rækker også hånden i vejret.

”Din stemme er også meget høj, og nogle gange er den lavere. Det skifter sådan lidt".

Det er første gang Tobias prøver hovedtelefonerne, og han kommer uforvarende til at skrue op og ned for lyden.

Det første indtryk er måske ikke overvældende positivt, men det skal man ikke lade sig snyde af, fortæller Frederik Vang Engberg, der gerne vil anbefale systemet.

”Vi har haft elever, der har haft støjreducerende høreværn på, og det har fungeret fint. Men det her giver en ekstra dimension, fordi eleverne kan deltage i en fælles gennemgang, uden at de bliver forstyrret af støj, og de kan bedre følge med i, hvad læreren siger”, fortæller han.

Normalt ville Frederik Vang Engberg også skulle lægge vejen forbi et par af eleverne flere gange i løbet af undervisningen. Både for at sikre sig, at de nu havde forstået fællesbeskeden og for lige at lægge en motiverende hånd på skulderen og holde dem til ilden. Men også den opgave er meget nemmere med Bubbles, forklarer læreren.

Tobias prøver Bubbles hovedtelefonerne for første gang. Det er blevet så populært blandt eleverne, at lærerne på et tidspunkt måtte lave et køsystem på tavlen.

”Man kan ret nemt lige tjekke ind på elevernes kanal, hvis de falder ind over bordet eller virker ukoncentrerede. Det er lidt sådan en hånd på skulderen, uden at man er der fysisk”, fortæller Frederik Vang Engberg.

Eleverne står i kø

”Jeg kan godt lide, at jeg kun kan høre lærerens stemme”, siger Andrea.

Hun har noget, der hedder ADHD, fortæller hun med en forsigtig stemme, og derfor har hun fået sine egne hovedtelefoner med navn på.

”Mine forældre siger, at jeg bedre kan koncentrere mig, når jeg har dem på. Jeg kommer let til at dagdrømme, og da jeg var lille, kunne jeg godt falde i søvn midt i klassen”.

Andrea er den eneste af dagens tre hovedtelefonbeklædte elever, der har sit eget sæt. For når eleverne med særlige behov ikke bruger deres headset, er der masser af andre, der gerne vil til.

Faktisk er det så populært, at lærerne på et tidspunkt måtte lave et kø-system på tavlen, fortæller Frederik Vang Larsen.

Frederik Vang Engberg hjælper Andrea med at få hendes headset til virke. Hun syntes, at han lød som en robot, sagde hun.

En af dem, der også har matematik med høretelefoner på, er Tobias. Han har ørebøfferne udenpå sin sorte hætte, og sidder fordybet i matematikopgaverne, imens Frederik Vang Larsen går rundt og hjælper eleverne i klassens.

Læreren har vist glemt at slukke for Tobias’ kanal, og man kan høre hans stemme summe i hovedtelefonerne. Det lader dog ikke til at genere den hætteklædte dreng.

”Normalt kan jeg godt blive forstyrret, hvis der er én af de andre, der løber ud af klassen og smækker med døren. Så gør jeg sådan her…”, siger Tobias. Han drejer ansigtet hurtigt over mod døren, imens han laver en overrasket grimasse.

”Men når jeg har dem her på, lægger jeg slet ikke mærke til det”, siger han.

Flere hovedtelefoner er bedre

Gungehusskolen var blandt de første til at prøve systemet for cirka to år siden, og i dag har skolen i alt tre sæt med hver én lærermikrofon, én lille computer og nogle høretelefoner til eleverne.

Det fortæller Helle Frandsen, der er Fi-koordinator på Gungehusskolen. 3.b bruger for tiden det store sæt, hvor der kan kobles fire elevhovedtelefoner til.

Og står det til Helle Frandsen, burde skolen investere i at få mindst to elevhovedtelefoner til de to andre sæt.

Lærerne kan tænde og slukke for forbindelsen til de enkelte elever på denne lille computer, der står ved smartboardet. Indimellem driller teknikken, men en hurtig genstart plejer at løse problemet, fortæller Frederik VAng Engberg.

”I starten brugte vi det på et meget udfordret barn, og hun blev ufatteligt godt hjulpet af det og fik den ro, hun skulle have. Men hun var den eneste, og det fik stigmatiseret hende lidt”, forklarer hun.

Når flere får lov til at prøve hovedtelefonerne, forsvinder elevernes fornemmelse af at være ”den med høretelefoner på”, og Helle Frandsen vil derfor anbefale, at man altid køber mere end et sæt til sin klasse.

"Det er som om, at jeg får et kram, når jeg hører lærerens stemme"

I løbet af tiden med Bubbles har hun set dem gøre en positiv forskel for flere elever på indskoling og mellemtrin, fortæller hun.

”Det er ligesom at have en ekstra lærer tæt på, sagde en elev i sjette til mig på et tidspunkt. Det gjorde dybt indtryk på mig. Og der var også én der sagde, 'Det er som om, at jeg får et kram, når jeg hører lærerens stemme tæt på'”, fortæller Helle Frandsen.

Enkelte elever har også lagt hovedtelefonerne fra sig igen, fordi de er blevet bedre til at holde fokus, fortæller hun.

Om det skyldes Bubbles eller medicinering ved Helle Frandsen ikke, indrømmer hun.

Men for tiden bliver systemet kun brugt af ét af de børn, det var indkøbt til. Resten af hovedtelefonerne sidder på ørerne af andre børn med koncentrationsbesvær, fortæller hun.

Eleverne er generelt mindre stressede

Over 200 kilometer vest for Hvidovre er Karina Baagøe også ret begejstret for det lydtætte læringssystem.

Hun er leder af indskoling og SFO på Vamdrup Skole tæt ved Kolding. Her har de prøvet Bubbles siden september i en nest-inspireret indskolingsklasse, hvor fire børn på autismespektret går sammen med 12 neurotypiske elever, fortæller hun.

Gungehusskolen har brugt Bubbles i to år, og lærerne har prøvet flere forskellige modeller. Frederik Vang Engberg foretrækker det her headset, som han ikke behøver at have på øret hele tiden. I et tidligere stadie kunne eleverne også tale direkte ind i øret på lærerene. Det blev hurtig afskaffet.

Hun genkender Frederik Vang Engbergs oplevelse af, at fællesbeskederne går lettere ind hos de støjfølsomme elever, når de er i deres egen boble, og at eleverne er mere nærværende, når lærerens stemme ikke bliver blandet med støj.

”Jeg oplever generelt nogle mindre stressede elever”, siger Karina Baagøe.

”Da vi skulle prøve systemet af, havde vi kun ét barn, der havde behov for det, men vi lod flere elever prøve. Tilbagemeldingen var, at det virkede på dem, der var visiteret, og at der var flere af de andre børn, der også syntes, at det var rart at sortere i støjen. Så der var rift om hovedtelefonerne”, siger hun.

Almenklasser har også gavn af koncentrationsbobler

Selvom hendes erfaringer stammer fra de nest-inspirerede klasser, er hun ikke i tvivl om, at systemet kan være ”vildt godt givet ud” i de almindelige klasser, hvor normeringen er højere.

"I de fleste af vores klasser kan man nok få øje på børn, der kan være udfordrede af støj og forstyrrelser på forskellig vis, og som har svært at finde fokus til at få lavet noget sammenhængende arbejde. For de børn er det helt vildt, hvad man kan opnå af fordybelsestid. Diagnose eller ej", siger Karina Baagøe.

Hun mener ikke, at alle børn skal have hovedtelefoner på, men fire hovedtelefoner til en klasse er nok passende, vurderer lederen.

Hun er ikke bange for, at hovedtelefonerne er starten på en glidebane mod flere elever i klasserne med større høreværn.

Flere af eleverne med diagnoser har lagt hovedtelefonerne på hylden eller bruger dem kun sent på dagen. Nu er det mest andre elever med koncentrationsbesvær, der nyder godt af de støjfri headset.

”Jeg tænker ikke, at det er anderledes end i dag, hvor nogle børn i almindelige klasser bruger høreværn, sidder bag en filtskærm eller har pausetid".

"Alle mulige steder laver vi løsninger til det enkelte barn, og det her bliver et tilbud ligesom alt muligt andet, som løser et problem, som vi har haft svært ved at løse”, siger Karina Baagøe.

Jo flere børn, der er i klasserne, jo mere er der støj fra blyantsspidsere, skramlende penalhuse og børn, der henter deres mapper, argumenterer hun. De støjfølsomme elever støjer faktisk også selv mere, når de bliver forstyrrede.

”Det ideelle var jo, hvis der var færre elever i klasserne, så man nedbragte støjen på den måde. Men det er jo ikke op til os at vurdere”, siger hun.