I går sad jeg og så DR programmet Løvens hule. Et program jeg altid sluger råt, selvom jeg også nogle gange krummer tæer. Og i dette afsnit fik jeg altså krummet rigtigt meget tæer.

Ind til Løverne kommer to unge og meget sympatiske fyre. Med sig har de hovedtelefoner, små mikrofoner og en app, de vistnok selv har udviklet. Disse høretelefoner er støjdæmpende, så man ikke kan høre, hvad andre omkring en siger. Smart, når man har brug for ro for at kunne koncentrere sig.

Så du dem i Løvens Hule? Har udviklet lydsystem, så elever kun kan høre læreren

Hele humlen er, at de har udviklet en app, så børn der har brug for det, kan sidde med hovedtelefonerne på. Og når læreren så skal i kontakt med dem/barnet, kan han/hun trykke på deres hovedtelefoner i appen og tale i mikrofonen. Således hører de, hvad læreren siger, selvom de har hovedtelefoner på. Virkelig smart.

Især virkelig smart, når der i klassen sidder et eller flere børn, der er særligt sensitive over for støj og uro. En af iværksætterne fortalte om sin søster, der havde flere diagnoser, som gjorde, at hun havde enormt svært ved at lære noget, når der var det mindste støj og uro i undervisningen. Derfor fik de idéen til at udvikle deres produkt.

Så langt er jeg helt klart med på idéen. Men der, hvor filmen knækker totalt for mig, er da Løverne begynder at tale om, at alle i klassen burde have en, fordi der i dag er så meget støj i undervisningen.

Stop lige en halv! Det er rigtigt fint, at de børn, der af den ene eller anden årsag er særligt sensitive over for støj og uro i forhold til deres læringsudbytte, får en device, der kan hjælpe dem.

Men men men...vi må aldrig begynde at acceptere støj og undervisningsforstyrrende uro som et vilkår for undervisningen.

Løverne talte om, at der er flere børn i klasserne end tidligere. Jo jo, det er da klart, at der potentielt kan være flere der forstyrrer roen i en klasse med 28 børn, end i en klasse med 18 børn. MEN: Det betyder jo altså ikke, at det er lig med, at det er et accepteret vilkår, at der nødvendigvis må være meget larm.

Børns stresshormon stiger, når de udsættes for for eksempel uro og larm i undervisningen. Det udfordrer koncentrationen. Og stresshormonet forsvinder ikke, når uroen stopper. Det aftager over tid. Så vi er nødt til at skabe nogle læringsmiljøer, som giver mulighed for læring. Det vil sige minimal mængde larm og uro, når der er behov for dette.

Løsningen er ikke at sætte alle børn i hver deres lille boble med et sæt hovedtelefoner, og så acceptere larmen, for nu kan børnene jo ikke høre det inde i deres lille verden. Det er helt absurd for mig. Og jeg må være ærlig og sige, at det virkelig undrede mig, at denne opfordring fra nogle af Løverne ikke blev forkastet eller sat spørgsmålstegn ved. I know...det er kun et lille udpluk af en længere optagelse, vi ser i fjernsynet, men stadigvæk.

Vi er nødt til at insistere på at kunne skabe læringsmiljøer, som kan være støjfri, når der er brug for det. Vi er nødt til at lave nogle rammer, som optimerer muligheden for det gode klasserum og dermed et godt læringsmiljø.

Dette involverer blandt andet fokus på fysiske rammer, lærerens pædagogik, didaktik, og relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Dette er med til at forpligte børnene til at deltage på en hensigtsmæssig måde. Men det er altid os voksne, der går først og viser vejen. Herved viser vi også børnene, at de ikke bare kan gå ud i verden med høretelefoner på og "gøre som det passer dem".

Nej, vi er en evig del af sociale interaktioner og fællesskaber, og det skal vi dæleme lære børnene at navigere i. Det er i mit perspektiv skolen vigtigste opgave. For hvis børnene ikke trives i fællesskabet, så har læringen virkelig svære vilkår.

Jeg ved, hvad jeg taler om og jeg ved, at det er muligt. Jeg kender "virkeligheden" i skolerne både indefra og udefra. Jeg har været lærer i 15 år. Og i dag er en stor del af mit arbejde at hjælpe lærerne, som netop sidder i klasser med for meget støj, uro og utryghed.

Jeg siger ikke, at det er fikset med et snuptag. Men jeg siger, at der med en relativt lille indsats kan ske forandringer. Og derudover så sidder der nogle beslutningstagere, der burde lytte mere til lærerne, som ofte skriger på flere ressourcer, mere tid og mere viden.