Sara lagde en hånd på en elevs hoved, da han tegnede på bordet. Kim tog et stemmejern ud af hånden på en elev, som ikke selv ville lægge det fra sig. Flemming førte en urolig elev ud af gymnastiksalen. 

Alle tre lærere mistede deres job på grund af en hændelse, hvor de havde taget fat i en elev i en akut opstået situation. Ingen af dem har fået en dom for at overtræde straffeloven. Alligevel har skoleledelse og kommune vurderet, at de ikke længere kunne arbejde på skolen. Det er tre af en række sager af denne type, som Folkeskolen har beskrevet. 

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at der er behov at styrke lærerens retssikkerhed.

”Vi kan se, at der er situationer, hvor lærere kommer i klemme, og hvor læreres retssikkerhed er truet”, siger han. 

Derfor har Danmarks Lærerforening bedt professor emeritus Jørn Vestergaard om at udarbejde en redegørelse for den gældende retstilstand og komme med et forslag til klarere regler på området. 

Magtanvendelse skal defineres

Lærerformanden understreger, at ændrede regler ikke løser de strukturelle problemer, som i høj grad ligger bag behovet for magtanvendelse i skolen. 

Målet er, at der sættes ind tidligt og forebyggende, så der kun sjældent er behov for reglerne.

”Men konflikter opstår alle steder, hvor der er mange mennesker samlet. Og det er der i skolen”, siger Gordon Ørskov Madsen. 

Han håber, at regeringen er klar til at ændre bekendtgørelsen om fremme af ro og orden i folkeskolen, så det bliver mere præcis end i dag, hvor den beskriver, at lærere kan bruge ”magt i fornødent omgang”. 

Han efterlyser en langt mere præcis definition på, hvornår en handling er udtryk for magt.

”Er det magtanvendelse, når en lærer lægger en hånd på en elevs skulder, fordi en elev er ved at køre op? Det skal være lovligt at guide en elev væk fra en situation. Både for at beskytte den pågældende elev, men også for at beskytte de andre 27 i klassen”, siger han.

Forskel på fysisk guidning og magtanvendelse

Jørn Vestergaard har længe fulgt området og har nu på opfordring fra Danmarks Lærerforening skrevet en såkaldt hvidbog, hvor han kommer med forslag til helt ny lovgivning for grundskolerne.

Han ser gerne, at der gennemføres enslydende regler for lærere, der arbejder på folkeskoler, specialskoler, behandlingsskoler og efterskoler. Det er der ikke i dag. Han foreslår, at politikerne søger inspiration i Voksenansvarsloven, som trådte i kraft i 2017. Loven har bestemmelser for, hvornår plejefamilier og personale på anbringelsessteder kan anvende magt over for børn og unge.

”Loven indeholder bestemmelser om fysisk guidning, om afværgehjælp og om fysisk magtanvendelse, som sagtens kan bruges inden for grundskolen", siger Jørn Vestergaard og forklarer: 

”Fysisk guidning er ikke rubriceret som magtanvendelse. Det betyder, at man kan forholde sig lidt mere formløst til det uden krav om registrering og indberetning. Det kan ske ved en flad hånd på bagsiden af elevens skulder, eller en hånd på en skulder på en elev, som er ved at fare op".

”Hvis eleven modsætter sig, og læreren alligevel stopper eleven, så er det afværgehjælp, og der er strammere betingelser, der skal være opfyldt. Man taler om afværgehjælp, hvis en elev fx er ved at splitte inventaret ad eller sidekammeratens computer”.

”Det sidste er så fysisk magtanvendelse, hvor der er personfare involveret. Der skal yderligere stramme betingelser være opfyldt”, forklarer Jørn Vestergaard, som i hvidbogen kommer med et helt konkret forslag til, hvordan Voksenansvarsloven kan overføres til grundskoleområdet.

Professor: Brug for ambitiøse ændringer

Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, mener, der skal mere til end ændringer af ordensbekendtgørelsen, som vi kender den i dag. 

Han så hellere, at rammerne blev stadfæstet som lov – måske som en del af folkeskoleloven.

”Man skal være ambitiøs om de her ændringer, der er ikke behov for lappeløsninger”, siger han. 

”En lovfæstelse af de her principper og regler, vil gøre, at man har et grundlag for skoleledelsen for drøftelser, kurser og retningslinjer som gør, at alle ikke skal opfinde den dybe tallerken lokalt”.

Gordon Ørskov Madsen mener, at de nye regler skal medføre en pligt til dialog mellem læreren, ledelse og forældre, når der opstår episoder.

”Det vi ser nu er, at tingene ofte får lov til at køre op, fordi der er opstået misforståelser og forhastede konklusioner. Lærere skal træffe beslutninger i løbet af et splitsekund. Der skal tages hensyn til, at lærerne er i pressede situationer. Hvis man ikke får mulighed for at forklare sig, og der ikke er en samtale om hændelsen bagefter, så er man magtesløs. Det er helt urimeligt”, siger han.

Han mener også, at digitale krænkelser også skal omfattes af ændringerne.

”Vi mangler også retsbeskyttelse, når lærere for eksempel bliver videofilmet. Det er et stigende problem. Det vil vi foreslå, at reglerne også præciserer. Vi kan se, at det er et problem, der bliver større og større”.

Ændringer ønskes allerede i år

Jørn Vestergaard har svært ved at forestille sig, at nogen kan have væsentlige indvendinger mod en sådan lovgivning.

Gordon Ørskov Madsen håber, at regeringen vil tage regelændringerne med i dette års lovprogram, så ændringer kan træde i kraft snarest muligt. 

”Der bliver nedsat en arbejdsgruppe fra ministeriet umiddelbart efter sommerferien, hvor vi også er med. Ministeriet har fremlagt nogle tanker om det ved sidste møde om Sammen om skolen. Vi er langt, og nu har vi meget konkrete bud, vi kan lægge ind, som vi opnået i samarbejdet med Jørn Vestergaard”, siger Gordon Ørskov Madsen. ”Jeg håber, at vi i løbet i løbet af få måneder efter sommerferien kan få ændret reglerne. Der er behov for det”.