Som mangeårig arbejdsmiljørepræsentant (AMR) har lærer Nicolai Sørensen ikke tal på, hvor mange gange han på møder har gentaget overfor sine kolleger, hvor vigtigt det er, at de registrerer hver eneste gang, de har været udsat for voldelige hændelser eller chikane.

Men det er først rigtigt slået igennem efter, at skolen fik et påbud fra Arbejdstilsynet, og  forvaltningen i kommunen indførte en mindre tidskrævende måde at indberette den type hændelser på.

”Tillidsrepræsentanten og jeg har gang på gang sagt: ’Få nu registreret det. Kom med det til os, så vi kan få det ind i systemet. Det er en sikring af jer’. Det sker heldigvis nu, og vi kan virkelig se, at det har haft en effekt. Det er dejligt at kunne vise det over for personalet”, fortæller Nicolai Sørensen.

Han er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på landsbyskolen Nørre Aaby Skole ti kilometer fra Middelfart.

Læs om skoles tiltag efter voldspåbud: ”Vi har virkelig rykket os"

Skolen modtog i juni sidste år et påbud fra Arbejdstilsynet for problemer med vold, og dermed er skolen blandt de 46 grundskoler, der de seneste tre år har fået et eller flere et voldspåbud fra den statslige institution, der har til opgave at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø på landets arbejdspladser.

Nicolai Sørensen foretrækker dog at tale om 'krænkende' hændelser frem for 'voldelige'.

”Det er det, vi arbejder med. For det handler ikke kun om vold, men hele spektret”, understreger han.

Kun 15 af flere end 100 episoder blev registeret

Udfordringer med at få registeret de voldelige episoder er et helt gennemgående problem, som Arbejdstilsynet slår ned på i påbudsrapporterne. I hele 49 ud af de 57 voldspåbud, der er givet de seneste tre år, skriver Arbejdstilsynet, at den pågældende skole ikke er gode nok til at få registeret de hændelige episoder.

I mange af rapporterne kan man læse, at de voldsomme episoder er så hyppige, at de ansatte opfatter det som både for tidskrævende og effektløst at registrere overfaldene.

Det gjaldt også Nørre Aaby Skole. Af påbudsrapporten fra Arbejdstilsynet fremgår det, at de ansatte har oplyst, at de på et halvt år burde havde "registeret minimum 100" episoder, men at de kun fik lavet 15 registreringer.

Hverdagshændelse blev ikke registreret

Nicolai Sørensen forklarer, at de manglende registreringer blandt andet skyldes, at kommunens registreringssystem er meget tidskrævende at registrere i.

”Vi havde på et tidspunkt en elev, som var meget udfordret. De tilknyttede lærere oplevede rigtig mange hændelser, og så det var simpelthen for uoverskueligt at få registreret alt. Derfor kom de kun med de mest grelle ting, som jeg så registrerede i systemet. Men der var mange hverdagshændelser, som ikke blev registreret”, fortæller han.

Det er siden blevet bedre, efter forvaltningen i kommunen begyndte at interessere sig for, om der var et mørketal i forhold til registreringer af voldsomme hændelser.

”Jeg sad med i en arbejdsgruppe i forvaltningens MED-udvalg. Her kunne vi se, at der var meget stor forskel på, hvad der blev indberettet, og hvad vi rent faktisk vidste, at der var sket”, fortæller Nicolai Sørensen.

For at blive klogere på det reelle omfang indførte forvaltningen, at alle skoler og daginstitutioner i fire uger skulle registrere alt i afkrydsningsskemaer i stedet for i kommunens officielle, digitale registreringssystem for at gøre det nemmere og hurtigere at registrere.

Resultatet var, at antallet af registreringer var markant højere i de fire uger, end hvad der ellers normalt blev indberettet.

”Det gør, at vi i arbejdsgruppen får indført, at skolerne gerne må registrere hændelserne i et ark, hvis der er en periode med rigtigt mange episoder. Derefter må vi gerne lægge hændelserne ind samlet. Det er en måde at komme af med lidt af bøvlet”.

Lærer: Vi har ikke brug for flere sanktioner

Arbejdstilsynet gav også skolen påbud for ikke at have en klar definition af, hvad der anses for at være vold, og at det derfor var lagt over på den enkelte lærere eller pædagog at vurdere, om man har været udsat for vold.

”Det har vi rettet op på og samtidig også skærpet vores beredskabsplan, som er blevet rigtig god. Den står nu fremme i et ringbind på kontoret, og dér hvor lærerne forbereder sig”.

Tag testen: Finder du dig i vold?

Nicolai Sørensen fortæller også, at nedgangen i antallet af voldelige hændelser også skyldes, at flere af de udadreagerende elever, er blevet visiteret til et andet skoletilbud.

På Christiansborg har flere partier udtalt, at skolerne bør få flere muligheder for at sanktionere de voldelige elever. Men flere sanktionsmuligheder er ikke noget, som Nicolai Sørensen efterspørger.

”Det gør sjældent noget godt at sende en elev hjem på en 'tænker’. Det kan måske give mening for de store elever i 8. og 9. klasse, men det kan man ikke i de små klasser, og det er oftest dér, problemet er”, siger han.

Brug for penge til efteruddannelse

Nicolai Sørensen er ikke i tvivl om, at ”forandringen skal ske i skolen”, som han formulerer det.

”Der er brug for en økonomisk indsprøjtning, så vi kan få efteruddannelse i specialpædagogiske redskaber. Det er det, der skal til”, siger han.

Og så er der ifølge Nicolai Sørensen også behov for, at skolerne sammen med skolebestyrelsen generelt bliver bedre til at sætte nogle klare retningslinjer på skolerne. 

”Der skal være noget konkret bag, så det ikke bare er nogle fluffy ord og principper på en hjemmeside. Man skal rent faktisk gøre noget og vise, at det er det, vi har fokus på”.

”Der er ikke længere snak om, man virkelig skal finde sig i at blive sparket"

Savner opfølgning fra Arbejdstilsynet

Ifølge Nicolai Sørensen er Arbejdstilsynet ”en vigtig og kompetent instans” til at sikre et godt arbejdsmiljø på skolerne. Men det er ikke alt, han oplever, der fungerer lige godt. 

Der har fx slet ikke været nogen opfølgning på påbuddet fra Arbejdstilsynet, fortæller han.

”Vi fik at vide, at de ville komme en gang efter 1. december, så i efteråret arbejdede vi virkelig på højtryk for at gøre os klar. I december gik vi og sagde: Nu kommer de nok lige om lidt. Men de har stadig ikke været her, så nu tænker vi mere: ’Gad vide om de overhovedet kommer?”, siger han.

Den manglende opfølgning ærgrer Nicolai Sørensen.

”Vi havde set frem til at kunne vise dem, hvad vi havde arbejdet med, og at de formentlig ville anerkende vores arbejde. Så vi sidder lidt tilbage med en uforløst følelse, fordi ikke lige har fået stempel på, at det ser sgu godt ud, eller om der er noget, vi skal arbejde videre med for at nå i mål”, fortæller han.

Arbejdsmiljørepræsentanten har desuden en oplevelse af, at Arbejdstilsynet ”kan være lidt firkantede”.

”De skelner ikke mellem, om de er på kontrolbesøg på en skole eller en pølsefabrik. For dem er det afgørende, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Men det kan godt være lidt vanskeligt, når man arbejder med børn og unge, for der vil opstå uforudsete ting. Der er ikke bare en formel, der siger, at du skal have de her sko på, og du skal stå med denne her afstand til maskinen”.

”Omvendt er det også meget vigtigt, at de kommer ud og holder øje med skolerne. Mit indtryk er, at de er gode til at opdage vigtige udfordringer. På andre skoler i kommunen har de fx opdaget problemer med skimmelsvamp”.

Arbejdstilsynet: Vi bestræber os på at forstyrre mindst muligt

Til Folkeskolen oplyser Arbejdstilsynet, at det manglende opfølgende besøg på Nørre Aaby Skole skyldes, at skolens skriftlige tilbagemelding om, hvad skolen havde sat i værk af initiativer, var nok til, at påbuddet kunne ophæves.

”Vi kunne se ud fra tilbagemeldingen, at der var blevet investeret tid og kræfter i at løse arbejdsmiljøproblemerne på et tilstrækkeligt niveau. Af den grund valgte vi ikke at gennemføre et nyt tilsyn, da vi på baggrund af den fremsendte tilbagemelding vurderede, at skolen var kommet i mål med arbejdet”, siger tilsynschef Kirstine Lindved.

Hun oplyser, at det er en vurdering af de skriftlige tilbagemelding, der om afgør, om Arbejdstilsynet kommer på besøg igen. 

”Det afhænger af kvaliteten af virksomhedens tilbagemelding”, siger hun.

Tilsynschefen fortæller, at hun har forståelse for Nicolai Sørensens ærgrelse.

”Vi forstår godt, at arbejdsmiljørepræsentanten gerne ville have haft vores anerkendelse af det grundige stykke arbejde, de har lavet, men vi bestræber os som Arbejdstilsyn på at forstyrre virksomhederne mindst muligt og kun når der er anledning til det, og derfor tog vi ikke ud til skolen igen", siger tilsynschef Kirstine Lindved.