Lærerne er ikke klædt på til at håndtere voldsomme elever, og vold og trusler bliver ikke registreret godt nok.

Sådan lyder de to mest typiske indvendinger fra Arbejdstilsynet, når de giver skoler et påbud eller et strakspåbud inden for kategorien vold og traumatiske hændelser. Det viser en gennemgang af samtlige tilsynsrapporter fra 2021-2023, som Folkeskolen har foretaget. 

I samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik har Folkeskolen fået aktindsigt i 57 tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet. Rapporterne bygger på tilsyn på i alt 46 skoler over hele landet - helt præcist 32 forskellige kommuner.

Ni af skolerne har i perioden modtaget to påbud for vold fra Arbejdstilsynet. På fire af dem gav tilsynet to forskellige voldspåbud i forbindelse med samme kontrolbesøg, mens de andre fem skoler fik et nyt påbud i forbindelse med opfølgningen på det første påbud. En skole modtog hele tre voldspåbud i forbindelse med samme kontrolbesøg.

Især specialtilbud og de små elever

46 skoler har fået påbud for sundhedsskadelig vold

Lige under halvdelen af påbuddene er givet for udfordringer med elever, der er i et specialtilbud. Nogle steder er det elever, som går i et specialtilbud på en almenskole, mens det andre steder er deciderede specialskoler.

Arbejdstilsynet har i nogle tilfælde vurderet, at hele skolen har problemer med vold, mens det i andre tilfælde drejer sig om en afdeling, specifikke klasser eller elever.

I 17 af Arbejdstilsynets rapporter er voldspåbuddet givet for skolens arbejde med alle skolens elever, men 12 - svarende til hver femte påbud – er for problemer med eleverne i indskolingen.

Nogle steder har Arbejdstilsynet sågar givet påbud, fordi skolen har massive udfordringer med en enkelt elev. I de tilfælde er hændelserne så voldsomme, at de i syv ud af otte tilfælde har ført til et strakspåbud, der bliver givet i situationer, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at der er overhængende og betydelig fare.

I de tilfælde skal skolen med det samme finde en løsning på problemet, og er det ikke muligt, må ansatte ikke være alene med den pågældende elev, dikterer strakspåbuddet:

Vi vurderer, at arbejdet med elev X (…) ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, lyder det fx i en tilsynsrapport fra en specialskole på Fyn. 

”Jeg var hele tiden bange for at ende i en situation, som var farlig for mig eller mine elever”

Vurderingen begrundes blandt andet med, at eleven har en tiltagende udadreagerende adfærd, som er blevet mere personrettet, og at eleven er impulsiv og svær at aflæse.

Arbejdstilsynet efterlyser registrering

I 49 ud af de 57 rapporter bemærker den tilsynsførende, at skolen ikke har sikret en god nok registrering af voldsepisoder. Alle skoler skal nemlig have et system, hvor lærerne indrapporterer hver gang, de har været udsat for vold eller trusler fra en elev.

Men i flere rapporter noterer Arbejdstilsynet, at der mangler en fælles definition af vold blandt de ansatte, hvilket betyder, at mange episoder med trusler og fysiske overfald alene af den grund ikke bliver registreret. 

De voldsomme episoder er desuden på mange af skolerne så hyppige, at de ansatte opfatter det som alt for tidskrævende og effektløst at udfylde riv og krads-skemaer eller at registrere overfaldene på anden vis.

En ansat nævner, at hvis vedkommende skulle registrere verbale trusler kunne vedkommende ikke lave andet, da der er dage med 4 trusler per lektion i 6 lektioner, noterer en tilsynsførende i en af rapporterne efter et besøg på en skole i Odense sidste år.

Registrering hjælper med forebyggelse

Tilsynschef hos Arbejdstilsynet Michael Dam har flere års erfaring med tilsyn på skoler. Han påpeger, at registrering er afgørende for, at skolerne kan identificere mønstre og forebygge voldelige episoder.

Ofte er det på skoler, hvor det halter med registreringen, at problemerne med vold udvikler sig, og det er derfor ofte et af de forhold, som Arbejdstilsynet påbyder skolelederne at få styr på, forklarer han.

Registreringen af voldstilfælde gør det desuden synligt for de ansatte selv, hvor meget de er eksponeret for, og det har ofte positive effekter, forklarer Michal Dam. 

”Som medarbejder kan man godt gå og tænke, at det er én selv, der ikke slår til fagligt, når man bliver mødt med denne adfærd fra en elev. Men gennem registrering kan man synliggøre, at det måske er noget, som flere møder i nogle bestemte situationer, hvor man for eksempel stiller nogle særlige krav til nogle elever. Så får man løftet blikket mod, at det er et fælles problem, og man kan tale om, hvilke særlige tiltage man skal sætte i gang, pædagogiske som strukturelle”, siger han.

Personaleflugt skaber negativ spiral

Et chokerende indblik i hverdagsvold på skoler over hele landet

I 46 ud af de 57 tilsynsrapporter fra de seneste tre år lyder en del af begrundelsen for påbuddet, at personalet på skolerne mangler kompetencer til at håndtere en eller flere af skolens elever.

Mere konkret fremgår det typisk, at personalet ikke er godt nok uddannet til at håndtere sensitive og udadreagerende elever. Derfor er de ikke i stand til at gribe ind i konflikter mellem elever på en forsvarlig måde.

I en af rapporterne skriver Arbejdstilsynet eksempelvis, at de ansatte oplyser, at det i lang tid ikke er blevet prioriteret, at de ansatte har de fornødne kompetencer, som flere af skolens elever kræver, og at flere ansatte i forbindelse med klasserumsledelsen ofte kan have følelsen af at komme til kort. 

”Det er et vigtigt forebyggelsesparameter, at medarbejderne kan håndtere de udfordringer, der kommer i kontakten med eleverne. Og så er de rette kompetencer jo også et skjold imod, at de ansatte vender det indad og tænker, at de er inkompetente og personligt ikke slår til”, siger Michael Dam.

Arbejdstilsynet åbnede skolens øjne: ”Der er ikke længere snak om, man virkelig skal finde sig i at blive sparket"

Det er dog ikke altid en let opgave for skolerne. For med et hårdt arbejdsmiljø er udskiftningen blandt medarbejderne ofte høj, og mange nye medarbejdere skal derfor læres op i takt med at mere erfarne lærere forsvinder, forklarer han.

”Mange skoler lykkes med at forebygge, når de bliver klar over arbejdsmiljøproblemer. Men nogle steder kan der opstå en negativ spiral, som kan være svær at få vendt, hvis man som skole er nået dertil, hvor der er få erfarne ansatte til at oplære de nye”, siger han.

I sådan en situation er skolen dog ikke alene om ansvaret, minder Arbejdstilsynet om. 

”Hvis der er tale om folkeskoler, har skoleforvaltningerne et særligt ansvar og kan fx sætte massivt ind og i en periode tilføre ekstra ressourcer eller indhente fagkompetencer og styrke det faglige miljø, indtil man kan få vendt udviklingen”, forklarer Michael Dam.