Vejret var mildt og solrigt på sommerens sidste dag i 2022, da to kvinder fra Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg på Grønnevang Skoles indskolingsafdeling på Jespervej i Hillerød.

Afdelingsleder Jeanne Grage havde ikke prøvet det før, men ”pludselig stod de der, og så skal man jo smide alt, hvad man har i hænderne”, fortæller hun. 

Sammen gik de rundt på skolen og ”kiggede hist og pist”, som afdelingslederen formulerer det, og imens de gik dér og snakkede, fik de sammen sporet sig ind på, at der måske var noget med det psykiske arbejdsmiljø.

”Det var, imens jeg talte med dem, at jeg blev opmærksom på, at vi måske havde et problem. Men det var ikke derfor, de kom”, siger Jeanne Grage, der oplevede de tilsynsførende som ”nogle søde damer”.

Efter tre måneder vendte Arbejdstilsynet tilbage og holdt et møde med ledelsen og gennemførte et fokusgruppeinterview med en håndfuld medarbejdere, og i januar 2023 landede tilsynets vurdering af problemet sort på hvidt: et påbud. Arbejdet i indskolingsafdelingen var ikke sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at risikoen for vold ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på oplysningerne om, at det ugentligt og i perioder dagligt forekommer, at ansatte udsættes for udadreagerende adfærd fra elever i form af for eksempel slag, spark, kasten med ting og verbale trusler som: ”Skal jeg flække dig” og ”Skal jeg slå dig ihjel”, stod der i rapporten fra Arbejdstilsynet.

Den statslige myndighed, som er sat i verden for at kontrollere, at medarbejdere i Danmark har et sundt og sikkert arbejdsmiljø, noterede sig også, at situationen havde store psykiske konsekvenser for skolens personale:

(…) faglig magtesløshed i forhold til de udadreagerende børn og utilstrækkelighedsfølelse over for de andre børn som følge af de beskrevne forhold. (…) Derudover er der ansatte, som har søvnproblemer, oplever tristhed, træthed og manglende overskud i privatlivet, relateret til arbejdet med de udadreagerende elever. Ligeledes er der sygefravær relateret til de beskrevne forhold.

Påbuddet kom med en deadline. Inden for et halvt år skulle skolens ledelse gøre rede for, hvordan de løste problemerne.

Bilal Osman, der er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på skolen, fortæller, at selv om skolen havde iværksat flere tiltag i forvejen for at dæmme op for voldsomme episoder, var besøget fra Arbejdstilsynet med til at sætte et mere fokuseret arbejde i gang.

Normalitetsbegrebet var rykket

Arbejdstilsynet pegede på, at flere af lærerne ikke var klar over, hvilke episoder der skulle indberettes. De tilsynsførende noterede, at de ansatte oplevede fysisk og psykisk vold så ofte, at deres grænser og normalitetsbegrebet var rykket. Nogle så det som normalt, at man bliver sparket eller slået i arbejdstiden.

Indskolingsleder Jeanne Grage er glad for, at Arbejdstilsynet fik åbnet hendes øjne for, hvor alvorlige afdelingens problemer egentlig var. De fik sat en proces i gang, som har vendt udviklingen:

”Der er ikke længere så meget snak om, hvorvidt man virkelig skal finde sig i at blive sparket og slået. Der er ingen tvivl om, at det skal man ikke. Det skal indberettes, og så skal vi gøre noget ved det”.

Skolen arbejdede allerede med, at ansatte skulle indberette voldsomme episoder i et digitalt system. Men besøget fra Arbejdstilsynet fik en stor betydning for, at indskolingsafdelingen på Jespervej i dag har et mere sikkert arbejdsmiljø, fortæller distriktsskoleleder Anja Athar:

”Det er ikke Arbejdstilsynets besøg, der løser problemerne. Det gør det arbejde, der kommer bagefter. For os skærpede Arbejdstilsynets besøg opmærksomheden på problemet og gjorde, at vi fik sat tiden af til en systematisk indsats”.

I løbet af foråret 2023 startede Grønnevang Skole derfor et længere forløb, hvor både medarbejdere og ledere arbejdede med de juridiske og de pædagogiske aspekter af problemerne med voldelige og udadreagerende elever. Forløbet blev indledt med en jurist fra kommunens HR-afdeling, som fortalte om lovgivningen på området, så det blev tydeligere for alle, hvornår en episode med en elev skal kategoriseres som vold eller trusler. Her blev det mere klart, hvad man som ansat skal indberette, og både ansatte og ledere fik noget viden og nogle øvelser, som satte gang i nogle overvejelser.

Derudover deltog både ledere og ansatte i et pædagogisk forløb, hvor konsulenter fra Hillerød Kommune underviste i konflikthåndtering og low arousal. De ansatte fik mulighed for at øve sig i de konfliktnedtrappende teknikker, reflektere og tale med hinanden om, hvad der virkede og ikke virkede i de tilspidsede situationer med eleverne, fortæller Anja Athar.

”Det har hjulpet rigtig meget”

Den systematiske indsats varede knap fire måneder, hvor der var afsat otte eftermiddagsmøder, husker lærer og arbejdsmiljørepræsentant på skolen Bilal Osman, og forløbet har haft en tydelig og positiv effekt, fortæller han.

”Det har hjulpet rigtig meget. Vi er blevet gode til at indberette voldelige hændelser, vi har fået nogle værktøjer til at håndtere konflikter, og så er vi blevet bedre til at bruge vores team. Der er ikke en tryllestav, der kan fjerne problemet, men vi kan gøre rigtig meget, når vi får talt om, hvordan vi kan undgå, at konflikterne optrappes”, siger Bilal Osman.

I nogle team aftaler lærerne for eksempel, hvordan de skaber klare strukturer og rammer for børnene, når de skal ind i klassen efter frikvarteret, for at undgå, at konflikter fra pausen fortsætter i undervisningen, fortæller han og fortsætter:

”At snakke om det i vores team og indgå nogle aftaler har betydet meget, fordi der er nogle, der har ens ryg, og man ved, at alle bakker op og laver de samme tiltag”.

Jeanne Grage er i dag glad for, at Arbejdstilsynet kom på besøg den sommerdag i 2022. Men selv om hun ikke kan forestille sig et bedre kontrolsystem til at sikre skolernes arbejdsmiljø, opfatter hun det ikke ligefrem som et skudsikkert system, der fanger alle fejl, fortæller hun.

Fik du set kortet over, hvor Arbejdstilsynet har fundet sundheds­skadelig vold?

”Det virker, som om det er lidt tilfældigt, hvad Arbejdstilsynet får øje på, når de er på besøg. Hvis jeg ikke havde nævnt, at vi havde nogle voldsomme elever, så ved jeg ikke, om de havde fået øje på det”, siger hun. Hverken arbejdsmiljørepræsentanten eller lederen af indskolingen mener, at Grønnevang Skole skiller sig voldsomt ud fra andre skoler, som de kender til.

”Jeg har været på andre skoler, og jeg er lokalt kendt, og jeg hører nogle vilde historier fra andre steder. Hver skole har sine egne udfordringer, men græsset er ikke grønnere andre steder, det er jeg sikker på”, siger Bilal Osman.

De mener også, at et besøg fra Arbejdstilsynet kan komme andre skoler til gode.

”Det ville bestemt være gavnligt for mange skoler at få besøg fra Arbejdstilsynet. De er gode til at sætte lys på nogle af de ting, som man ikke selv er opmærksom på. Vi havde også besøg af dem tidligere, hvor vi blev opmærksomme på nogle problemer i vores sløjdlokaler, som sløjdlærerne havde trampet rundt i i årevis”, siger Jeanne Grage.

Ud over arbejdet, som Arbejdstilsynets besøg udløste, er der også en anden og mere lavpraktisk årsag til, at antallet af voldsomme episoder med udadreagerende elever i dag er lavere på Grønnevang Skole.

”Der er færre fysiske hændelser, og det handler til dels om, at vi ikke længere har børn på skolen, der er så voldsomme”, fortæller Jeanne Grage.