”Jeg er stolt af den måde, som vi har arbejdet med påbuddet. Vi har virkelig fået meget ud af det”.

Lærer og arbejdsmiljørepræsentant Adrian Mikkelsen, Birkhovedskolen i Nyborg, fortæller om tiden, efter at skolen i maj 2021 modtog skolen afgørelsen fra Arbejdstilsynet:
"Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget".

Skolen er blandt de 46 grundskoler, der i årene 2021 til 2023 har fået et eller flere påbud fra Arbejdstilsynet for problemer med vold.

Dengang var Adrian Mikkelsen ret ny i rollen som arbejdsmiljørepræsentant, men han var selvskrevet til at blive inddraget, da tilsynet pludselig dukkede op for at foretage et kontrolbesøg.

Første gang var dog en meget hurtig omgang, som langt fra gav et ”retvisende” billede af skolen, for det skete under coronanedlukningen. Derfor blev der aftalt, at Arbejdstilsynet ville komme igen under mere normale omstændigheder.

Fik flere forskellige påbud

Det var derfor ikke en overraskelse, da Arbejdstilsynet vendte tilbage nogle få måneder efter. Inden besøget havde tilsynet læst alle skolens indberetninger af hændelser med udadreagerende elever, og under besøget talte den tilsynsførende med alle i skolens MED-udvalg, hele ledelsen samt et par lærere, de på forhånd havde udvalgt.

Efter en rundtur på skolen og en efterfølgende høringsperiode modtog skolen tilsynets konklusion. Hele tre forskellige påbud.

”Vi fik et strakspåbud, fordi vi havde ledninger på gulvet, man kunne falde over. De gjorde os opmærksom på, at de fleste arbejdsulykker skyldes fald på grund af ledninger. Det var ny viden for os. Så det har vi arbejdet med og skrevet ud til kolleger, hvorfor man skal være særligt opmærksom på det”, siger han og fortæller, at han siden med et fast interval minder kollegerne ”om de nye gode vaner”.

Det andet påbud skyldtes, at der ikke var ordentligt styr på indholdet i skolens kemiskab.

”Vi havde nogle gamle ting stående, som ikke havde de rigtige etiketter, og nogle var også udløbet. Så det har vi også fået en systematik omkring”, fortæller han.

Mens de to første påbud var lette at leve op til, har påbuddet for skolens udfordringer med vold krævet en meget stor indsats. Men først skulle påbuddet lige sluges, for det kom som noget af en overraskelse.

”I første omgang var alles reaktion: Hvad er det lige, de mener med det her? Man skulle lige synke det. Jeg har også arbejdet på en skole inde i Odense by, og jeg tænker, at vi er meget almindelige i forhold til, hvad man rummer som byskole med forskellige klasser med forskellige kombinationer, hvor der er noget, der kan gå galt”, siger han.

”Vi syntes egentlig ikke, at det så helt så grelt ud”

I påbuddet kan man læse, at skolen havde registreret episoder, hvor ansatte var blevet ramt af spark, slag, sko i hovedet og havde modtaget et trusselsbrev, og at medarbejdere særligt i indskolingen og på mellemtrinnet blev kaldt ”svin, luder, dumme ko” med videre.

Tilsynet noterede også, at skolen havde registreret to arbejdsulykker, hvor samme ansatte var blevet henholdsvis sparket og slået med to knytnæver af samme elev.

”Vi syntes egentlig ikke, at det så helt så grelt ud, som Arbejdstilsynet beskrev det. Men da vi lige kom over på den anden side, tænkte vi, at det her kan vi faktisk godt bruge og få noget læring ud af”, siger han og tilføjer, at han og kollegerne nok ”lidt var blevet blinde for nogle de ting, vi blev udsat for”.

”Så ser man det først, når der er en, der er gået ned med flaget. Så i den henseende er det temmelig vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet, der kan komme ud at sige, at det her altså er noget, der påvirker en – også over tid. Det er noget, der hober sig op”, fortæller han.

Gået fra at behandle til at forebygge

Med påbuddet fulgte tre sider med forslag til, hvad skolen kunne arbejde med for at imødekomme påbuddet, som ifølge Adrian Mikkelsen var et godt udgangspunkt.

Skal han pege på, hvor skolen har rykket sig mest, er det, at skolen nu arbejder struktureret med at forebygge voldelige episoder frem for tidligere, hvor ”vores fokus var at behandle arbejdsskaderne, når de kom ind”, fortæller han.

”Nu bliver alle arbejdsskader læst og gennemgået af mig som arbejdsmiljørepræsentant og vores viceskoleleder fulgt af en opfølgende samtale med den pågældende lærer. Her prøver vi at blive klogere på, hvad der skete i situationen. Selvfølgelig både så vi kan tage os ordentlig af vedkommende, det er gået udover, men også for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan undgå lignende situationer". 

"Vicelederen analyserer, hvad vi kan lære af det, og om der er noget, vi kan gøre anderledes, både i forhold til de fysiske rammer og den måde vi møder den enkelte elev på. Det tager vi så begge med tilbage til det pågældende team”, forklarer Adrian Mikkelsen.

Det er især lærernes magtanvendelser i de pågældende situationer, som skolen forsøger at blive klogere på.

”Når det er blevet analyseret, drøfter vi det i teamet, og får det skrevet ind i en handleplan, om der er nogle uhensigtsmæssige handlinger, som kan føre til fastholdelser eller arbejdsskader. Det gør vi for, at vi i fællesskab kan blive klogere”, forklarer han.

Skolen har desuden fulgt Arbejdstilsynets opfordring om at blive meget bedre til at registrere alle situationer. Her kan han konstatere, at antallet af registrerede hændelser er faldet, selvom lærerne er blevet bedre til rent faktisk at få indberettet hændelser.

”Det tyder på, at der er noget, der virker”, siger han og tilføjer, at meldingen til medarbejderne er, at ”alle skal registrere alt”.

Indført princip om mindste-indgreb

Skolen har vedtaget, at lærerne skal forsøge at følge, hvad skolen kalder for et ”mindste-indgrebsprincip’.

Arbejdstilsynet åbnede skolens øjne: ”Der er ikke længere snak om, man virkelig skal finde sig i at blive sparket"

”Det går ud på, at man skal forsøge at gribe til det mindst mulige indgreb, når en elev reagerer, for at situationen ikke ekskalerer. Det er bedre at lade en udadreagerende elev gå i stedet for at spærre for eleven. Vil eleven ikke gå sin vej, handler det om at få alle andre ud af lokalet”.

Birkhovedskolen har også indført, at der kan være behov for at lave en decideret handleplan i forhold til specifikke elever. Planen hedder Pust, som tår for: Potentielt udadreagerende selvskadende og truende adfærd.

”Dér tager vi i fredstid en samtale med eleven og siger: Vi oplever denne her adfærd, hvad kan vi gøre, hvordan kan vi undgå, at det her bliver et problem fremadrettet, hvordan møder vi dig fremadrettet og hvordan møder vi hinanden i det her, så vi undgår en konflikt”, forklarer han.

Lærerne skal vide, hvor de kan få hurtig hjælp

Det er også vigtigt, at lærerne altid ved, hvordan de kan få hurtig hjælp, hvis der opstår en voldsom situation.

”De ansatte må ikke føle, at de står alene. Ofte vil der være undervisning i lokalet ved siden af, så man hurtigt hente hjælp dér, men det gælder også, selvom man står alene nede i musiklokalet, der ikke støder op til et andet lokale med undervisning. Derfor har man altid et nummer på ledelsen, så der er én derfra, som kan komme over med det samme”.

Siden påbuddet fra Arbejdstilsynet har Birkhovedskolen også lavet et samarbejde med åndedræts- og fysioterapeut Lotte Pårup, der har skrevet bogen ’Den intelligente krop’.

”Hun har undervist os i, hvordan man kan hacke sin egen krop via vejrtrækning, bevægelse og simple tiltag, fordi noget af det kan man også bruge i klasserummet. Jeg har selv afprøvet det med mine elever, hvor vi øver dem i at finde roen”, fortæller han.

Har fået gode råd fra heldagsskole

Efter påbuddet har skolen også kontaktet den nærmeste heldagsskole for at få gode råd og sparring.

”De har langt større erfaringer med udadreagerende elever, end vi har som almindelig folkeskole. Så vi har været med på nogle møder, hvor de har lært os om at arbejde med low arousal, så vi er blevet bedre til at møde eleverne med ro selv i tilspidsede situationer”.

Det nyeste tiltag er, at skolen nu ikke kun registrerer vold mod de ansatte. Nu registrerer lærerne og pædagogerne også vold mellem eleverne.

”Det er et nyt skema, vi har udviklet. Det gør vi for også at se nogle mønstre, der kan være i nogle forskellige elevgrupper. Når vi har udfyldt det, giver vi det til viceskolelederen, som finder systematikken i det”, fortæller han.

Tre år efter påbuddet er Adrian Mikkelsen ikke i tvivl om, at Arbejdstilsynets kontrolbesøg har haft meget stor betydning.

”Vi har virkelig rykket os. Og så har samarbejdet mellem de tillidsvalgte og ledelsen været alfa omega for, at vi lykkes her på skolen”, siger han.

”Det er et meget tillidsfuldt samarbejde, vi har, hvor vi kan dele og samarbejde om ting. Og så oplever jeg, at mine kollegaer har en forventning om – og det skal de også have – at der altid er hjælp at hente, hvis de har brug for det”.