Kvaliteten af undervisningen på specialskoler skal fastholdes og udvikles yderligere, så også de elever, der har behov for et specialtilbud, bliver så dygtige som de kan. Med det udgangspunkt har en række forskere inden for specialpædagogik og uddannelse generelt fra Aarhus Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI udpeget fem centrale fokusområder for den videre udvikling af kvaliteten:

• Samarbejde med kommunen om mål for skolen og for elevernes faglige udvikling
• Prioritering af elevernes faglige udvikling
• Evaluerings- og testkultur
• Udvikling af personalets kompetencer
• Samarbejde med andre skoler, herunder almenskolerne.

Specialskoler lever stadig i høj grad deres eget liv

Ifølge forskerne er netop disse områder centrale for kvaliteten af undervisningen og der, hvor der er mulighed for at styrke skolernes praksis. Projektets undersøgelser viser for eksempel, at klare mål for skolen og elevernes faglige udvikling er centrale i udvikling af kvalitet, men at cirka en tredjedel af skolerne kun drøfter elevernes faglige udvikling med kommunen på årsbasis eller sjældnere.

"Specialskolernes synes, hvad kommunalpolitiske målsætninger angår, at have opnået en rimelig inddragelse i den kommunale forvaltning. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der er væsentlig mindre inddragelse, når det angår faglig udvikling af elever og redskaber til kvalitetsvurdering, herunder kvalitetsrapporten. Der er her tegn på, at specialskolerne stadig i høj grad 'lever deres eget liv' som noget, der er anderledes", skriver professor i specialpædagogik Niels Egelund og seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid i delrapporten "Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler".

Begrænset brug af de nationale test

Elevplaner er det væsentligste instrument for specialskolerne til at følge elevernes faglige udvikling. Trinmål anvendes også i betydelig grad, og et bredt spektrum af test og prøver, både standardiserede og selvfremstillede, finder også god anvendelse, konstaterer de to forskere.

Til gengæld er det begrænset, hvor meget specialskolerne bruger de nationale test.

"Det er karakteristisk, at disse test især bruges på heldagsskoler, hvor eleverne i de fleste tilfælde er normaltbegavede, og at der i øvrigt er stor forskel i brugen på almindelige specialskoler, hvor klientellet med hensyn til faglig formåen kan variere meget", skriver Niels Egelund og Beatrice Schindler Rangvid.

Fordel hvis nationale test kunne bruges uafhængigt af klassetrin

40 procent af specialskolerne siger, at de nationale test er relevante for mindre end halvdelen af eleverne. Den relativt begrænsede brug skyldes muligvis manglende viden om testenes adaptive karakter, muligvis testenes tilknytning til bestemte klassetrin og muligvis manglende erfaring med testene i det hele taget, vurderer forskerne.

"Det ville være en fordel, hvis testene kunne anvendes helt uafhængigt af klassetrin, så lærerne kunne få en nøjagtig angivelse af, hvilket niveau klassetrinsmæssigt den enkelte elev lå på i de fag, der kan testes", anbefaler Niels Egelund og Beatrice Schindler Rangvid.

På samme måde spørger de, om det ikke ville være gavnligt at øge deltagelsen i folkeskolens afgangsprøve som led i en generel satsning på at opkvalificere det fagfaglige felt. Ifølge rapporten vurderer skolelederne, at over halvdelen af deres elever ikke kan aflægge afgangsprøve.

Ministeren inviterer til dialog om udvikling af specialskolerne

Specialskolernes elever kan karakterises ved, at de har stadig mere komplekse læringsbehov. Det kan være en konsekvens af, at flere børn overlever en for tidlig fødsel, men det kan også skyldes, at kommunerne satser på inklusion og derfor visiterer færre elever med lettere vanskeligheder til specialskolerne, vurderer de to forskere.

Specialskoleledere frygter for tidligere elevers udbytte af almenskolens undervisning

Uanset årsagen understreger undervisningsminister Christine Antorini (S), at også elever i de segregerede specialtilbud skal blive så dygtige, som de kan.

"Jeg er glad for det grundlag for dialog om udvikling af specialskoleområdet, som projektet giver. Jeg vil nu bede folkeskoleafdelingen i ministeriet om, at indkalde de centrale aktører på området til dialog om resultaterne," siger Christine Antorini i en pressemeddelelse.

Skolelederne efterlyser særlige måle- og evalueringsredskaber

Undervisningsministeriet vil indkalde KL, repræsentanter for specialskolerne og Danske Handicaporganisationer til en drøftelse af den videre udvikling af specialskolerne.

Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen

I forvejen er den faglige klub af specialskoleledere under Skolelederforeningen ved at få sat dato på et møde med ministeriets embedsmænd. Det sker i forlængelse af et seminar om skolereformens betydning for specialskolerne. Skolelederne vil blandt andet gerne høre, om ministeriet har tænkt på at udvikle særlige måle- og evalueringsredskaber til elever på specialskoler.

"Vi bør nedsætte en arbejdsgruppe til at se på specialskolernes udfordringer, og hvad der er af forventninger til vores elever. Det er ikke en ny problemstilling. Vi har i mange år henvendt os til Undervisningsministeriet for at få et bud på, hvordan vi forholder os til børn, der er i en gråzone, så de ikke bliver ladt i stikken", sagde formanden for den faglige klub, Gert Andersen, til folkeskolen.dk i mandags.

Du finder et link til projektets rapporter og værktøjer til højre fra artiklen.