Det kan efterhånden næppe være røget nogens næse forbi, at der er gære i
den kunstige intelligens (AI). Du er formentligt stødt på eksemplerne. Først og
fremmest ChatGPT, der blandt meget andet kan skrive
formfuldendte tekster og lave relativt skarpe analyser og opsummeringer.
Udviklingen i AI er så intens, at de fleste fagfolk er enige om, at 2023
bliver året, hvor det for alvor kommer til at skabe massiv disruption. Og
uddannelsessektoren er blandt de mest oplagte kandidater til at blive
endevendt.
Den digitale frygt viser sig igen
Indtil nu har ChatGPT både klaret danske universitetsopgaver til et 7-tal og bestået en MBA-eksamen i USA. Så der er ikke noget at sige til, at danske og internationale
universiteter har lukket ned for adgangen. På den måde gentager historien sig selv. Det er nemlig ikke første gang,
uddannelsessektoren har følt sig truet af udviklingen. Da lommeregneren blev udbredt i 70’erne var den
også genstand for debat og
blev bandlyst på alverdens skoler.
Det samme
gjorde sig gældende med Google og Wikipedia. Sidstnævnte blev på et tidspunkt
benævnt ”farligere end kokain” og adgangen til det digitale
leksikon blev lukket ned. Men
ligesom man fandt ud af, at lommeregneren i sig selv ikke gør en forskel på elevernes evner, så har undervisningsverden også for
længst accepteret både Google og Wikipedia.
Parallellerne til hvad der sker med AI, er til at
få øje på. Men nu handler det bare ikke kun om adgangen til viden, men også om
evnen til at producere et konkret output. Deraf navnet generativ AI, som
er overskriften for den bølge af kunstig intelligens, vi står midt i. Men
snarere end at se AI som endnu en trussel, bør skolerne omfavne de muligheder,
som det medfører for både elever og lærere.
Fem muligheder med AI i undervisningen
Selvom AI på mange måder stadig er i sin spæde udvikling, så er der allerede
nu virksomheder og software derude, der kan gøre en forskel for både elever og
lærere. Her følger fem konkrete indsatsområder.
1. AI som interaktiv læringsmakker
Traditionelle tekstbøger kan automatisk konverteres til chat-dialoger med
indbyggede quizzer og tests. Men det vil også være oplagt at udnytte AI’s evne
til at indgå i en dialog med eleverne. Som en professor fra Wharton Business
School, der lader eleverne øve argumentationsteknik i dialogen med
ChatGPT. Eller hvad med at gøre historie- og litteraturundervisningen
interaktiv ved at lade eleverne chatte med historiske personligheder. Lur mig om ikke
Shakespeares sonetter sidder lidt bedre fast på en 16-årig, hvis de er kommet
ind via en dialog med manden selv.
2. Personaliserede læringsforløb
En dygtig lærer formår at tilpasse undervisningen til de enkelte elever
baseret på deres personlighed, interesser og generelle kompetenceniveau. Men i
et klasselokale med 20, 30 eller 50 elever, er det selvsagt svært at imødekomme
alles behov. Derfor er personaliseret – eller adaptiv – læring en af de største
potentialer ved AI i undervisningen. Både indhold, formater og læringsform kan snart
tilpasses den enkelte elevs behov og præferencer. Og snart vil AI’en tilmed kunne analysere både på direkte
og indirekte adfærd, hvilke stofområder, den enkelte elev skal have mere og mindre
af.
3. Intelligent lektiehjælp
AI gør det muligt at udvikle virtuelle lektiehjælpere, der ikke kun
tilpasser sig den enkelte elev, men også kan gå ind og supervisere og dermed
imitere en god tutor. Der findes allerede i dag AI-værktøjer, der kan hjælpe elever med
feedback, med at foreslå omformuleringer og give detaljerede kommentarer på
elevens udvikling. Der er nok mange forældre, der vil sætte pris på, at de
slipper for at skulle hjælpe deres børn med integralregningen i fremtiden.
4. Demokratisering af undervisning
Digitaliseringen har allerede gjort undervisning billigere og mere tilgængelig – globalt set.
AI kommer til at forstærke den udvikling. AI-værktøjer kommer nemlig til at
udligne nogle af kvalitative forskelle, der kan være mellem elever, fx i
forhold til tekstproduktion. Samtidig muliggør det oversættelse og transskribering af undervisning
i realtid. På den måde bliver indholdet ikke kun tilgængeligt på alverdens
sprog, men også for alle med syns- og hørehandicap. Dermed er kimen lagt til at
gøre verdens bedste undervisning bredt tilgængelig – også i udviklingslande.
5. Effektiviseringer for undervisere
Den sidste gevinst ved AI handler om administration. En McKinsey-rapport vurderer, at 20-40% af en
(amerikansk) folkeskolelærers tid bliver brugt på opgaver, som kan
automatiseres ved hjælp af eksisterende teknologi. Her kan forskellige grader
af kunstig intelligens blive en regulær gamechanger. Det handler primært om
produktion af undervisningsmateriale, men også evaluering af besvarelser og
feedback vil det være oplagt at lade AI tage et første rul på opgaven, så
læreren kan bruge tiden på noget mere dyrebart. For eksempel meningsfulde
samtaler med eleverne.
Samspil og Sokrates
AI kommer til at vende op og ned på mange ting i undervisningen. Men lærerjobbet
bliver ikke overflødigt lige foreløbigt. Fremtidens undervisning bliver nemlig
en hybrid, hvor trivielle opgaver og den brede vidensoverførsel løses af
teknologien, så underviserne kan bruge deres tid på at udfordre og udvikle
elevernes forståelse af verden.
Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se øget
fokus på de sokratiske læringsprincipper, der netop handler om at stimulere kritisk (og kreativ) tænkning. Midlet
er dialog mellem lærer og elev med gensidige spørgsmål, der skal afsøge
kompleksitetens afkroge og bygge perspektiv og holdninger hos eleverne.
Men hybrid læring kræver strukturelle ændringer i uddannelsessystemet. For
hvis en større del af vores undervisning er data-drevet og virtuel, så skal vi
gentænke rammerne for hvor og hvornår, man modtager undervisning. Samtidig tror
jeg, at vi skal opprioritere de humanistiske fag i en verden, hvor netop
kreative dyder og kritisk sans kommer i endnu højere kurs.
Afslutningsvist vil jeg pointere, at AI utvivlsomt har potentialet til at
forbedre vores uddannelsessystem her i Danmark. Men den ægte gevinst kommer i
det globale perspektiv. For AI kommer til at demokratisere uddannelse på den
helt store klinge og dermed skabe en vidensrevolution i de lande i verden, hvor
der er allermest brug for en positiv samfundsudvikling.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
