Chatbot har sat tanker i gang hos tysklærer: "Jeg er kommet i en eksistentiel krise i forhold til mit fag"
Det er ikke frygten for snyd med ChatGPT, der fylder for tysklærer Anne Dræby Lünell. Men de nye teknologier udfordrer argumenterne for, hvorfor eleverne skal lære tysk.
ChatGPT har
de sidste par måneder været et varmt samtaleemne i skole- og uddannelsesverden.
Annonce:
På ganske få
sekunder kan chatrobotten nemlig skrive opgaver alverdens sprog, uden at en Google-søgning vil kunne afsløre, at teksten
ikke er skrevet af et menneske.
Det var en
af grundene til, at lærer Anne Dræby Lünell for nyligt satte sig for at undersøge,
hvad ChatGPT kan.
Anne Dræby Lünell er tysklærer på Hillerød Vest Skolen i Nordsjælland og
ville gerne se, hvor let det egentlig er for eleverne at snyde med den nye,
kunstige intelligens.
Hun bad
chatbotten om at skrive en tekst om at rejse,
skrevet af en 15-årig dansk elev. Under et minut efter havde hun en
fejlfri, tysk tekst på skærmen.
Annonce:
Teksten
gjorde Anne Dræby Lünell lidt mere rolig. ChatGPT viste sig nemlig at være
meget bedre tysk end eleverne.
”Grammatikken
var fejlfri. Derfor ville det være nemt at gennemskue, at den ikke var skrevet
af en elev”, siger hun.
”Jeg tror heller ikke, at jeg ville være i tvivl som
censor. Der er brugt nogle vendinger i teksten, som eleverne i folkeskolen slet
ikke bliver præsenteret for”.
Hvorfor skal eleverne lære tysk?
Annonce:
Men selvom
ChatGPT ikke puster til Anne Dræby Lünells bekymringer for snyd i
tyskundervisningen, er hun stadig urolig for, hvad alle de nye, digitale
værktøjer betyder for elevernes oplevelse af faget.
”Jeg føler,
at jeg er kommet i en eksistentiel krise i forhold til mit fag”, siger hun.
For nyligt
viste nogle af hendes eleverne hende appen SayHi.
Her kan eleverne tale til appen på dansk – og kort tid efter få oversættelsen
på tysk.
”Hvad er mit
argument for, at eleverne skal lære at tale tysk, når det er så nemt at
kommunikere gennem en app?”, siger Anne Dræby Lünell.
Annonce:
”Vi bliver
nødt til at have en diskussion om, hvad tysk og fransk skal i folkeskolen”.
Anne Dræby
Lünell fortæller, at hun havde en samtale med en kollega om sin bekymring for,
at eleverne ikke længere kan se grunden til at lære sproget.
Kollegaen svarede, at tysk også handler om glæden ved at lære et nyt sprog.
”Men det
hjælper ikke, når resten af samfundet og skolestrukturen hele tiden fortæller
eleverne, at det handler om at præstere”, siger hun.
Annonce:
Giver det mening at have en skriftlig prøve?
I Tysklærerforeningen for Grundskolen har man også talt om den nye chatbot. Det fortæller næstformand Carl Kinze.
”En af de
andre fortalte, at han havde bedt ChatGPT om et eventyr på tysk. Det skulle
handle om en ræv, der bliver vegetar. Og pling, så var det på skærmen”,
fortæller han.
Carl Kinze
fortæller, at det var et lidt underligt eventyr, hvor ræven endte med at
overbevise alle dyrene i skoven om at blive vegetarer.
Eventyret er et af
mange eksempler på, hvor hurtigt og nemt det er blevet for eleverne at snyde
med de skriftlige opgaver, mener han.
”I
Tysklærerforeningen for Grundskolen har vi sagt, at som den yderste konsekvens
kan vi slet ikke have skriftlig tysk i folkeskolen”.
Ligesom Anne
Dræby Lünell oplever Carl Kinze også, at ChatGPT er bedre til tysk grammatik, end de fleste elever i den danske folkeskole.
”Jeg tror, det er nemt nok at gennemskue, at en tekst ikke er skrevet af en elev. Men hvad
skal man som lærer gøre, hvis en elev benægter det? Så er det jo påstand mod
påstand”.
Savner en udmelding fra ministeriet
Både Anne Dræby Lünell og Carl Kinze efterlyser, at ministeriet kommer på banen med retningslinjer for, hvad
sprogundervisningen i folkeskolen skal indeholde i dag.
Men det er ikke nok at forbyde brugen af digitale værktøjer, mener
Anne Lünell.
”Jeg
mangler, at ministeriet kommer med en udmelding om, hvad vi skal i
sprogundervisningen. Skal vi integrere de nye teknologier? Skal vi helt droppe
internettet og kun bruge fysiske ordbøger? Eller skal tysk i højere grad være
et dannelsesfag?”, siger hun.
Carl Kinze
fra Tysklærerforeningen for Grundskolen er enig. Derudover har han bidt mærke
i, at undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) udtalelser om mere papir og
færre skærme i undervisningen.
”Vi har
måske halset for meget efter digitaliseringen”, siger Carl Kinze.
”Jeg håber,
at ministeriet snart tager en beslutning om, hvad vi
skal og ikke skal gøre i tyskundervisningen. Og at de også snart tager et blik
på den skriftlige afgangsprøve for at undersøge, om den trænger til at blive
ændret”.