Debat

Folkeskolens leder: En kunstig intelligens fik 12 i engelsk stil – er skolen klar?

De nye teknologier skal ind i undervisningen. Det handler om meget mere end snyd til eksamen – det handler om digital dannelse.

Offentliggjort

“Det er lidt et wakeupcall til mig”, udbrød engelsklærer Bolette Læssø Andersen, da hun fik det at vide.

Kort forinden havde hun vurderet en engelsk stil til et 12-tal. Teksten ser gennemarbejdet ud, og hun roser særligt eleven for den dygtige brug af tillægsord og en nærmest fejlfri opgave.

Men wakeupcallet er, at stilen er skrevet af en algoritme. På under et minut.

ChatGPT, som de fleste efterhånden har hørt om, har læst store dele af internettet, og det har givet den et imponerende ordforråd og evnen til at skrive alt fra årsrapporter, artikler og lejlighedssange til, ja, en engelsk stil.

Det revolutionerende ved ChatGPT er ikke kun teknologien, men demokratiseringen af den. Siden november 2022 har alle kunnet bruge den, og det er der selvfølgelig masser af elever, der gør.

Kunstig intelligens kan meget. Men der er også meget, teknologien ikke kan. For eksempel kan ChatGPT ikke kende forskel på sandt og falsk. Den lyver ofte i sine tekster, og det kan være svært at gennemskue.

Ikke mindst derfor har vi brug for at få emnet ind i undervisningen. Børn og unge skal ikke kun forstå teknologien, de skal lære at være kritiske over for den, præcis som de skal være kritiske over for sociale medier og de negative effekter, de kan have på både sundhed og samfund.

Det her handler om meget mere end snyd med engelskstile. Det handler om digital dannelse.

Den nemme løsning er at forbyde det hele. Ud med mobiltelefonerne, ud med skærmene, ud med algoritmerne. Tilbage til papir og blyant. Men det vil være at tisse i bukserne for at holde varmen. Man undgår, at ChatGPT skriver elevernes stile. Til gengæld undgår man også, at eleverne får det kendskab til teknologien, som skal forberede dem til en nær fremtid, hvor den er en naturlig del af hverdagen.

Jeg tror, løsningen er at undervise i de nye teknologier og de dilemmaer, de rejser. Den undervisning kan foregå både med og uden skærme. Men der er brug for mere af den.

Det store spørgsmål er, hvordan vi gør. En del af løsningen er efteruddannelse. De lærere, som skal gå forrest, får brug for hjælp. Men de får også brug for tid. Er den digitale dannelse noget, der hører til på tværs af fag? Det haster også med at få afklaring på teknologiforståelse som fag. Kunne en del af løsningen ligge her?

Noget må i hvert fald gøres. Hvis næste generation ikke er klar til de nye teknologier, så taber demokratiet.