Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Pyha, så kunne vi endelig få vinget seksualundervisningen af, for nu har vi klaret årets Uge Sex.

Nu kan vi endelig komme tilbage til den rigtige undervisning, og der går heldigvis et helt år, før vi skal forholde os til det igen.

Eller sådan kan det godt føles, for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) bliver stedmoderligt behandlet ude på landets skoler.

Det er et obligatorisk emne uden tildelte timer. Alt for ofte handler det om lige at få afdækket pubertet, sex og prævention. Og så videre til næste emne, vi anser som meget vigtigere. Det er en sand falliterklæring for faget. 

For hvad med familiekundskab? Eller alt det andet, der nævnes i faghæftet. Et faghæfte med gode intentioner, men det er sjældent nok.

Er lærere klædt godt nok på?

Som queer lærer oplever jeg konsekvenserne på egen krop. Når jeg præsenterer mig selv og min familie, møder jeg i skolen ofte sætninger som: ”To mødre? Det er da synd for dine børn”. Det gør ondt, for det afslører, at eleverne aldrig har lært andet.

Det er ikke deres skyld. Det er vores skyld, fordi skolen ikke har givet dem en bredere forståelse af verden. Hvis det ikke er i skolen, man lærer om kønsidentiteter, seksualitet og noget så simpelt, som at familier kan se forskellige ud, hvor lærer man det så? 

Vi kan ikke forvente, at alle børn vokser op i et hjem og i en ramme, hvor mangfoldighed er en naturlig del af hverdagen. Netop derfor kan vi ikke være det bekendt at koge det hele ned til en enkelt uge med mangfoldighed.

Måske er vi ikke klædt godt nok på? Måske mangler vi de rette redskaber, fordi SSF gang på gang ender som et tilvalg. Timeløst. Frivilligt. Et tilvalg i undervisningen, men også et tilvalg på læreruddannelsen og som kurser for lærere. Kurser, der for det meste kun vælges af ildsjælene inden for emnet.

Et tomrum af fordomme og uvidenhed

Der skal meget mere til. Når vi ikke viser børn, at familier og mennesker findes i alle former, opstår der et tomrum, der fyldes af fordomme og uvidenhed. 

Derfor kan mangfoldighed ikke koges ned på Uge Sex og nogle enkelte ahaoplevelser i almindelig undervisning.

SSF skal prioriteres - af ledelse, af lærere, og på læreruddannelsen. Vi skal lade SSF være en obligatorisk del af læreruddannelsens kernefag, og vi skal prioritere det ude på skolerne.

Så hvis du er en af de lærere, der lettet sagde ”pyha”, efter at Uge Sex var overstået, eller måske endda undgik den helt, fordi nogle af dine kolleger tog den for dig, så vil jeg bede dig om at se indad.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal nemlig være et fælles ansvar. Det skal ikke være frivilligt for medarbejderen, om man vil deltage i et oplæg om SSF. Det skal ikke være to ud af 50, der får en efteruddannelse, fordi de selv beder om den.

Ekspertgruppen bag de kommende fagplaner har anbefalet, at SSF skal fordeles på de fire fag dansk, natur/teknologi, biologi og historie.

Det giver håb, for det skal fylde for os alle sammen. Så alle vores børn kommer til at gå i en skole, hvor de og deres familier er lige så berettigede til at være her som alle andre.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk