Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper alt lovarbejde. Derfor genfremsættes i disse uger mange af de forslag, der var i proces, inden valgkampen og de rekordlange regeringsforhandlinger blev skudt i gang.

Det gælder også den daværende blå blok og SF's forslag om at gøre Muhammed-krisen til et punkt på historiekanonen i folkeskolen og at pålægge undervisningsministeriet at udarbejde undervisningsmateriale om emnet til EMU.

Det blev i sidste uge genfremsat af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgængeren Mette Thiesen.

Og selv om formand for Religionslærerforeningen John Rydahl ikke mener, at Muhammed-krisen bør være obligatorisk at undervise i, byder han den anden del af forslaget - og ikke mindst debatten - velkommen.

”At forslagsstillerne vil gøre Muhammed-krisen obligatorisk, synes jeg, er meget problematisk. Den nærmere planlægning af undervisningens indhold bør man overlade til det professionelle niveau, naturligvis inden for de rammer Folketinget og ministeriet stiller”, siger han til folkeskolen.dk/religion og tilføjer:

SF og blå blok med ultimatum: Kræver obligatorisk læremiddel om Muhammed-krisen

”Men jeg har selv været fortaler for, at ministeriet via EMU stiller noget undervisningsmateriale til rådighed for lærerne, så de kan finde inspiration til, hvordan krisen og tegningerne kan håndteres i skolesammenhæng på en lødig måde”.

Det er ikke det samme, som at lærerne kommer til at undervise i Muhammed-krisen, påpeger John Rydahl. Det er der nemlig gode grunde til, hvis de ikke gør, "fordi det er så risikofyldt".

Lærerne står stadig alene i frontlinjen

I debatten har det været fremført, at man ved at pålægge lærerne at undervise i Muhammed-krisen og at lave statsudarbejdet undervisningsmateriale bringer den enkelte lærer ud af skudlinjen.

Men det argument køber John Rydahl ikke:

”Lærerne er på ingen måde garderet ved, at statsmagten er afsender på undervisningsmaterialet. Derfor er det også endnu mere kritisabelt, at man vil pålægge lærerne at undervise i emnet. Men det er ikke det samme, som at det ikke er et vigtigt signal, at statsmagten laver er undervisningsmateriale”.

Det er et af den slags tiltag, der skal til, hvis det "efter en generation eller to" skal være muligt at undervise i Muhammed-krisen på lige fod med alle mulige andre emner, mener John Rydahl.

”Det kræver en bred offentlig diskussion. Sagen skal vendes og drejes både i den almindelige offentlighed og mellem de involverede parter på alle ender og kanter", siger han og tilføjer:

"Jeg er ikke i tvivl om, at hovedparten af befolkningen mener, at alt, der er i omverden, skal kunne gøres til genstand for undervisning i folkeskolen. Nu er der så et meget kontroversielt emne, som af gode grunde kun i beskedent omfang bliver gjort til genstand for undervisning. Og det er et grundlæggende demokratisk problem, som skal drøftes, men som ikke ændres fra én dag til den næste”.

"Vi skal forstå, at religion ikke alle steder er privat"

Og i de drøftelser skal begge sider være klar til at blive klogere. John Rydahl peger på, at man i den nordeuropæiske kultur har svært ved at sætte sig ind i, at andre kan reagere så kraftigt på at føle deres hellighed krænket, som man så i kølvandet på Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne.

"Det er uden tvivl en del af forklaringen på de kraftige reaktioner på tegningerne - og måske særligt forskellen i tid mellem tegningernes offentliggørelse og reaktionen - at der har været en politisk dimension", siger han.

"Men måske overser vi i Danmark nogle andre aspekter, fordi vi har gjort helligheden privat og ekskluderet den fra den politiske debat i sådan en grad, at vi ikke forstår, at man kan reagere så kraftigt på at få sine religiøse følelser krænket".

Skolelederformand: Beslutning om Muhammedkrise-forløb er uanstændig statsstyring

Er det en kritik eller en konstatering? Skal vi blive bedre til at forstå det, eller er der ganske enkelt tale om, at to kulturer bare står to forskellige steder?

”Det er en løftet pegefinger. Religiøsitet er ikke forsvundet, bare fordi vi i nordeuropæisk kultur har pakket det væk og besluttet, at det er privat område. Religiøse reaktioner er en del af menneskers måde at reagere på”, siger religionslærerformanden og sender den løftede pegefinger videre i retning af religionsundervisningen:

”At blive bibragt en forståelse af det ligger inden for sigtet med religionsundervisningen. Den må ikke være forkyndende, men dens hovedformål er at give eleverne en fornemmelse for og en forståelse af, at der er noget, der hedder religiøsitet, og hvad det er for en størrelse".

”Det står i fagformålet, at der skal arbejdes med det, men det er helt klart også en udfordring. Så det er måske et punkt, hvor faget trænger til en revitalisering”.