Skoleleder Torben Juel Sørensen har været med, siden Nyborg Heldagsskole åbnede med fire elever i 1980'erne. I dag har skolen knap 100 elever. Det er dobbelt så mange som for blot fem år siden. Dermed hører heldagsskolen blandt de specialskoler, som trods intentionerne om øget inklusion har fået flere elever.

Hver sjette specialskole har fået flere elever

"I 1980'erne havde vi en-to klasser, og det dur ikke. Med vores nuværende størrelse kan vi etablere klasser, som tilgodeser elevernes behov, og efterhånden som de udvikler sig, kan de skifte til en klasse med knap så vidtgående pædagogisk struktur. Størrelsen betyder også, at vi kan indfri forventningerne om, at lærerne har linjefag i de fag, de underviser i. Dermed kan vi bedre løfte eleverne fagligt", siger Torben Juel Sørensen.

Speedbåd åbner for elevernes lyst til at lære

Nyborg Kommune er finansieret af en central pulje, og da inklusionsloven trådte i kraft i 2012, fastlagde politikerne, at skolen måtte have cirka 30 elever. På det tidspunkt lød elevtallet på 53.

Resten af pengene blev lagt ud til almenskolerne, men skolelederne var godt klar over, at 30 pladser ikke rakte til behovet. Derfor aftalte de en abonnementsordning, så de selv kan visitere elever til heldagsskolen sammen med PPR.

"Det er ofte elever, som trænger til et socialt og fagligt løft. Lærerne i almenskolen står med mange elever og har ikke tid til at tage sig særligt af elever som vores. Men vi holder fast i, at vi kun skal have dem i en periode. Eleverne drømmer selv om at komme tilbage til normalområdet, og det er hårdt at være elev hos os, fordi de hele tiden arbejder med sig selv", siger Torben Juel Sørensen.

Specialskole med øget tilgang vil gerne have færre elever

På heldagskolen får eleverne opbygget deres sociale kompetencer, lærer at styre deres temperament og får motivationen for skolearbejde tilbage.

"Vi kører benhårdt på det faglige og arbejder ekstra med dansk, matematik og engelsk. Samtidig bruger vi meget it i undervisningen og laver andre typer for læring. Vi har for eksempel en speedbåd, som vi bruger i biologi og geografi. På den måde åbner vi for elevernes lyst til at lære".

Politikerne får baggrunden for det øgede elevtal at vide

Der er tre hovedårsager til, at Nyborg Heldagsskole har fordoblet elevtallet på få år:

"Der er helt konkrete årsager til, at vores elevtal er steget, og det er vigtigt, at vi melder det ud til politikerne, så de er klar over, at det ikke skyldes mislykket inklusion. Desuden kommer næsten halvdelen af vores elever fra andre kommuner. Alt det fortæller jeg politikerne, så de kender virkeligheden", siger Torben Juel Sørensen.

Egelund: Antallet af børn med store vanskeligheder stiger

De tre hovedårsager står dog ikke alene. Torben Juel Sørensen har stort fokus på, at skolen har kvalitet i sine tilbud.

"Vi har gode resultater i undersøgelser af både forældrenes tilfredshed og elevernes trivsel. Det giver et billede af, hvad vi kan, og det har trukket avisoverskrifter. Ikke fordi vi er gået ud for at fortælle om resultaterne, men fordi pressen selv trækker dem", siger Torben Juel Sørensen.

Specialskoler tager topplaceringerne i undersøgelse af forældres tilfredshed

Almenskoler og specialskoler har brug for hinanden

Samtidig fungerer heldagsskolen sammen med kommunens anden specialskole, Rævebakkeskolen i Nyborg, som videncenter for almenskolerne, så både skoleledere og lærere ved, hvad de to skoler kan tilbyde.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

"Vi skal hele tiden fremvise resultater og være tæt på skolerne, så de ved, hvad de kan bruge os til. Til at begynde med hjalp vi dem med brandslukning, men vi vil hellere tidligere ind, så i dag arbejder vi forebyggende ude i deres klasser. Vores lærere sparrer med hinanden og får ideer til at gribe undervisningen an på andre måder. Det gale ved inklusionstænkningen er, at man har set meget skævt til specialområdet, hvor vi har brug for hinanden. Vi lærer for eksempel meget af skolernes kreative tilgang som makkerlæsning mellem ældre og yngre elever og it-patruljer, hvor man inddrager eleverne. Det er vigtigt at tale op, at vi har brug for hinanden", siger Torben Juel Sørensen, som mener, at inklusionen er ved at finde ind i et naturligt leje, fordi man kan se, at det vigtige er, hvad børnene har behov for.

"Indtil 2012 fik vi eleverne fra børnehaverne, men så gik det i stå. Nu er det oppe at køre igen, for jo tidligere vi får eleverne, desto hurtigere kan vi gøre dem klar til almenskolen. Vi har aldrig fået en elev, hvor vi har tænkt, at han ikke hører til hos os. Der ligger altid faglige vurderinger bag".

Målet er at gøre eleverne parate til almenskolen

Hvert år sluser Nyborg Heldagsskole omkring 20 elever tilbage til almenskolen.

"Vi bruger udtrykket, at eleverne bliver smidt ud af skolen, så når elever spørger, hvornår de kan blive smidt ud, tager vi en snak om, at de skal blive ved med at arbejde med de redskaber, der skal til for at kunne begå sig i en almen klasse", siger Torben Juel Sørensen.

Kolding satser på sine specialskoler

Tempoet for udslusningen afhænger af, hvilken baggrund eleverne kommer med.

"De elever, vi får fra almene skoler, sluser vi hurtigt tilbage. De har måske vanskeligheder på grund af forældrenes skilsmisse, men de har sociale kompetencer at arbejde ud fra, og det meget få af dem, vi får retur. Det kan ske, hvis der hænder noget ekstraordinært, men i mine 25 år som leder på skolen kan jeg tælle dem på en hånd".

Nyt udviklingsværktøj: Professionel kapital giver et billede på kvaliteten af skolens undervisning

Anderledes ser det ud for skolens afdeling for elever med tilknytningsforstyrrelser. De har typisk været på institution og er omsorgssvigtede, måske fordi deres forældre har været alkoholikere eller narkomaner, så eleverne skal lære at aflæse andres følelser.

"Det tager nogle år at bygge dem op. Det kan også være børn med kraftige diagnoser. Dem løser vi ikke på et-to år", siger Torben Juel Sørensen.

Størrelsen påvirker elevernes syn på skolen

Skolelederen håber at kunne bevare det nuværende elevtal.

"Med cirka 100 elever kan vi både give eleverne den fulde pakke fagligt og en socialpædagogisk indsats i form af for eksempel ridning, sejllads og udeliv. Det kan man ikke med kun en-to specialklaser på en almenskole. Volumen giver os muligheder og smitter også af på elevernes syn på skolen. De føler, at de går på en almen skole", siger Torben Juel Sørensen.