eleverne har tegnet geometrihuse og andet med GeoGebra
Foto: Helle Lauritsen
Udvikl dine egne kreative læremidler i matematik
”Jeg har spejlet en stor robot, og så har vi tegnet geometrihuse”, fortæller en elev fra 2. klasse på Frederiksberg til en besøgende lærer på konference om kreativ digital matematik på Skolen ved Søerne. Lad eleverne udvikle egne spil, opfordrede matematikvejleder Lis Zacho og lektor Morten Misfeldt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"For bare et par år siden tænkte vi, om man mon kunne bruge GeoGebra i indskolingen. Det tænker vi slet ikke over mere. Det gør vi", forklarede Morten Misfeldt, der forsker i didaktik på Aalborg Universitet.
Læreren Lis Zacho og forskeren faldt i snak på en konference om it i undervisningen for nogle år siden, og det blev starten på deres samarbejde om kreativ digital matematik, der har form af et forsknings- og udviklingsprojekt. Nu er projektet afsluttet, men arbejdet kører videre. For undervejs har de undervist andre i brugen af Spilfabrikken, og hvordan man udarbejder "knusere", der er de opgaver, lærerne har udviklet. Det kan være delingsknuseren eller arealknuseren. Det hele kan findes på www.kreativdigitalmatematik.org, hvor lærere kan lægge deres opgaver ind og dele dem med andre.
Undervejs er der via kurserne opstået en form for netværk af matematiklærere, som Morten Misfeldt opfordrede Frederiksberg Kommune til at gøre noget for at fastholde.
Matematikvejleder Lis Zacho og forsker Morten Misfeldt har arbejdet med GeoGebra og med hvordan man kan udvikle egne digitale læremidler, der er kreative og frisætter elevernes fantasi i stedet for bare at være træningsopgaver.
Brug nettet til at udvikle kreativ matematik
Har lært spejlinger via it
"En stor uendelig firkant kan man lave her", forklarer en elev en matematiklærer fra Skolen på Duevej. "Jeg lavede engang en megastor firkant".
Eleverne fra 2. klasse tegner et geometrihus for at vise, hvordan de bruger GeoGebra. "Og så kan man lige lave et felt her, det laver jeg brunt". Det bliver et hus med hegn om, og så får det lige nogle runde øjne og en mund. Eleverne er hurtige til at tegne stregerne.
Lis Zacho fortæller, at de i 2. klasse har brugt omkring en fjerdedel af matematiklektionerne til at lege og eksperimentere med it og matematik.
"Spejlinger har de lært her i stedet for via bogen", siger hun.
Spinat med softice
"Grundideen er at lave sine egne læremidler. Det kan være på en Spilfabrik, hvor eleverne selv skal udvikle spil, på en Flagfabrik eller en Tapetfabrik, hvor de designer mønstre. Spil - både brætspil og computerspil - giver mening for eleverne. De fatter formatet. De vil gerne designe et spil til deres kammerater, og de ved, hvornår det er et godt spil og hvornår det er et lortespil", siger Morten Misfeldt.
Praksis og teori om brug af GeoGebra i undervisningen
Han forklarer, at børnene skal sættes fri til at lave alt muligt på Fabrikkerne og i GeoGebra, men at det er lærernes opgave at se, hvad de gør og arbejde videre med det.
De to bag projektet har udviklet en målpil. Det nederste mål er det, alle elever skal kunne. Ovenpå er der det mål, som de fleste elever skal nå, og så skal der også være plads øverst oppe på pilen, til at nogle elever når videre, så langt som de kan.
Lektor Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet var med på konferencen og fortalte om brugen af spil i undervisningen. Han talte om, at der ofte er for meget belæring i læringsspil eller for meget underholdning.
"Ofte er det broccoli med chokolade på, som det bliver kaldt. Eller spinat med softice. At selve historien - det narrative - er påklistret. Det gider børnene ikke. Flere træningsspil har også nogle meget snævre lukkede spørgsmål og lukkede svar. Det kan blive "den sorte skole". Mange bruger det og har glæde af det, men det, I to har arbejdet med, er at konstruere. I USA taler man om, at systemtænkning - at lære at tænke i systemer - er vigtigt i skolen. Her har 6000 skoler købt spillet Game Star Mechanic.com, hvor eleverne skal reparere spil og derved lærer om systemer", sagde Thorkild Hanghøj.
Han mener ikke, at spil må stå alene, og det at få point må ikke være et mål i sig selv. Desuden kræver arbejdet, at læreren både er spil- og fagkompetent.