Sociologi-studerende: Vigtigt atgribe ind tidligt
Lærere og pædagoger på specialområdet oplever udfordringer medgrænseoverskridende og kriminel adfærd blandt et fåtal af eleverne.Der er dog en indikation på, at disse elevers adfærd ereskalerende, og det tyder på, at det er hos dem, at risikoen forsenere i livet at begå kriminalitet er størst.
Det konkluderer s Clara Hollerup Gade, Khanh Overgaard ogSabrina Kvist, som læser sociologi på Aalborg Universitet, ibachelorprojektet 'Udviklingsmuligheder i de kriminalpræventiveindsatser på specialområdet'. Projektet blev til i foråret 2021 isamarbejde med SSP Skanderborg.
Den type kriminalitet, frontpersonalet oftest oplever, er afmildere karakter og består primært af småtyveri ognarkotikakriminalitet. Derudover ses en tendens til, at der ihøjere grad er tale om fysiske former for overgreb og kriminalitet.Dog forekommer mobning også digitalt.
"Hos elever i risiko for at begå kriminalitet opleverfrontpersonalet, at rusmidler ofte er en gateway til kriminalitet,idet nogle af eleverne begynder at ryge hash som en form forselvmedicinering, hvilket kan eskalere til forbrug af andrerusmidler", sammenfatter trekløveret.
De mener, at der er et behov for kriminalpræventiv undervisningi specialregi, og at den bør tilrettelægges ud fra de konkreteudfordringer og risici, eleverne oplever. De anbefaler også, at derlaves et specifikt kriminalpræventivt undervisningsmateriale tilelever med særlige behov.
"Helt konkret anbefaler vi, at der bliver lavet etgrundmateriale, som frontpersonalet kan tilpasse til de specifikkeklasser og de enkelte elever. I forlængelse heraf anbefaler vi, atder udvikles en handleplan til frontpersonalet, så de ved, hvordande konkret skal håndtere situationer såsom deling afnøgenbilleder", skriver de tre studerende i sammenfatningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
SSP-konsulenter har stor erfaring med generelle kriminalpræventive indsatser, men de mangler viden og erfaringer om, hvordan man inkluderer elever fra specialklasser og specialskoler i arbejdet. Det fik for et par år siden SSP i Skanderborg til at oprette SSP-S, hvor det sidste S fortæller, at projektet har særligt fokus på elever fra specialområdet. De tre første bogstaver står for skole, socialforvaltning og politi.
"Jeg blev leder af SSP i januar 2019 og kunne se, at konsulenterne er dygtige til at undervise elever i almene klasser, mens det haltede med kriminalitetsforbyggende undervisning til specialområdet. Her kom vi først ud, når skaden var sket", fortæller Niels Staghøj. Han er afdelingsleder hos SSP Skanderborg og har tidligere arbejdet med udsatte børn og unge.
"Politikken i kommunen er, at alle har ret til et godt børne- og ungeliv. Det forventer politikerne, at alle afdelinger bidrager til, men det kunne vi ikke sige, at SSP gjorde, når det kom til elever i specialtilbud", konstaterer Niels Staghøj.
SSP i andre kommuner står også på bar bund
For at blive klogere på hvordan SSP kan undervise forebyggende i specialtilbud, kontaktede SSP-konsulent Eldbjørg Pollestad andre kommuner.
"Vi ville høre, hvordan de gjorde, og nogle svarede, at de også var udfordret, så hvis vi fandt ud af noget, ville de gerne høre om det. Andre skulle lige finde ud af, om de havde en strategi på området. Da de vendte tilbage, svarede de, at deres SSP manglede redskaber til at tage ud i specialtilbud", fortæller hun.
Nok kender SSP-konsulenter til kriminalitetsforebyggende undervisning, men de mangler den specialpædagogiske viden, der skal til for at fastholde opmærksomheden hos elever med særlige behov, så de forstår budskaberne om, hvordan de kan undgå både at blive kriminelle og selv blive offer.
"SSP-konsulenterne kan ikke bare formidle, som de plejer, men selv om der findes masser af undervisningsmaterialer, er de lavet til almenområdet. Der er ellers nok at arbejde ind i, for unge med særlige behov er overrepræsenteret i statistikkerne over kriminalitet", siger Eldbjørg Pollestad.
Undervisningen skal give mening for eleverne
På den baggrund besluttede SSP Skanderborg at undersøge, hvordan konsulenter kan undervise forebyggende i specialklasser og specialskoler. Stilling Skole, som har en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, lagde to udskolingsklasser med i alt 12 elever til projektet.
"Det var vigtigt for os, at vores undervisning i SSP-S gav mening for eleverne. Derfor talte vi med lærerne på Stilling Skole om, hvad der fylder blandt deres elever i udskolingsklasserne, og ud fra det valgte vi at fokusere på digital adfærd", fortæller Niels Staghøj.
Børn med kognitive udfordringer kan få hjælp til et bedre socialt liv på nettet
Undervisningen forløb over tre moduler og tog udgangspunkt i det gratis materiale 'Er du OK på nettet?', som Red Barnet og ADHD-foreningen har været med til at udvikle.
Materialet er målrettet 11 til 15-årige og består af temaer som børns egne erfaringer online, sprog og beskeder, billeddeling, onlineprofiler, tidsforbrug og regler. Aktiviteterne understøttes af enkle lege og visuelt materiale, som sætter gang i dialogen om det sociale liv på nettet.
Gult ved ikke-kort giver mulighed for at spørge ind
Projektet blev en lærerig proces for SSP Skanderborg.
"Hvis vores formidling skal ramme målgruppen, skal vi højst tale i fem minutter ad gangen og samtidig understøtte med visuelle materialer. Det tyder også på, at konkrete eksempler rammer ind i elevernes forskellige læringsstile. Derfor skal vi tale konkret og ikke abstrakt, og hvis vi vil vise en film, skal vi først forklare, hvad den handler om, og måske stoppe undervejs for at samle op. Det er også vigtigt at tale om indholdet bagefter", sammenfatter Eldbjørg Pollestad.
Efter hvert modul bad SSP eleverne vurdere elementerne i undervisningen på en skala fra et til fem. Det scorede højt, når eleverne selv skulle gøre noget, mens det scorede lavt, når de skulle se eller høre noget.
"I et af modulerne fik eleverne stillet en række spørgsmål, som de skulle svare ja eller nej på ved at hæve et grønt eller rødt kort. Men eleverne er konkret tænkende, så hvis de ikke havde forstået spørgsmålet, eller hvis deres svar ikke passede til grøn eller rød, vidste de ikke, hvad de skulle svare. Så til næste undervisningsgang havde vi indført et gult ved ikke-kort. Det gav os mulighed for at spørge ind til, hvad der lå bag elevens svar", fortæller Eldbjørg Pollestad.
Inspirationskatalog er SSP Skanderborgs lille gave til kollegerne
Hen ad vejen fandt projektmagerne ud af, hvad der giver mening at forholde sig til for SSP-konsulenter før, under og efter undervisningen. På den baggrund har SSP Skanderborg udarbejdet et inspirationskatalog med anbefalinger til undervisning af specialklasselever.
For eksempel er det en god ide på forhånd at lave et skema over undervisningens indhold inklusiv pauser, som man hænger op et centralt sted i klassen og indleder undervisningen med at gennemgå, så eleverne bliver klar over, hvad der kommer til at ske.
Et godt råd til selve undervisningen er at indlede med en fælles aktivitet og også slutte med én, fordi det samler eleverne og give en god ramme for undervisningen. På samme måde kan det være en god ide at understrege læringspointerne med materialer, som man hænger op i klassen efter undervisningen.
"Vi begyndte med at lave det som en opsummering for os selv om, hvordan vi skal gå til de tre faser: Før, under og efter undervisningen. Det er viden, som SSP-konsulenter ikke nødvendigvis har med sig i forvejen, så det er vores lille gave til vores kolleger, som de kan få tilsendt ved at kontakte os", siger Eldbjørg Pollestad.
Elevernes lærer skal være med som tryghedsperson
Anbefalingerne i inspirationskataloget er næppe raketvidenskab for lærere, som er vant til at undervise elever med særlige behov. Til gengæld har de ikke den faglig SSP-viden. Alligevel er det vigtigt, at de er med i SSP-undervisningen.
"Eleverne er tit sårbare i forhold til forandringer og nye mennesker, som måske underviser på en anden måde, end eleverne er vant til. Så vi risikerer at skabe angst fremfor forebyggelse, hvor lærerne kender eleverne og for eksempel kan sige, om en elev er ordblind eller taktil sky", siger Eldbjørg Pollestad.
Læreren bliver en tryghedsperson, som er med til at skabe den bedste mulighed for indlæring, tilføjer Niels Staghøj.
"Tidligere kom vi let til at skabe uro i en klasse, så der ikke skete indlæring. Vi talte måske lidt langsommere, men elles ændrede vi ikke noget. Når vi holder oplæg om alkohol på almenområdet, kan vi for eksempel sige til eleverne, at de skal tage deres mobil frem og downloade et alkometer. Det synes de er fedt, for så sker der noget, men på specialområdet kan det være forstyrrende, hvis vi ikke har forberedt eleverne på det", siger SSP-lederen.
Undervisningsmaterialer bør versioneres til specialtilbud
SSP Skanderborg kan ikke løfte opgaven med at udvikle undervisningsmaterialer til specialområdet, så det har Niels Staghøj og Eldbjørg Pollestad overladt til SSP Samrådet, som har kontakt til blandt andet det Kriminalpræventive Råd. Samrådet er en forening af og for fagpersoner inden for SSP.
"Vi har en drøm om, at udgiverne husker at lave en version til specialområdet, når de udvikler materialer til SSP. Selv om der ikke er lige så mange elever i specialtilbud som i de almene klasser, er det lige så vigtigt, at vi rammer disse elever med vores forebyggelse", siger Eldbjørg Pollestad.
Der kan være stor forskel i det kognitive niveau fra specialklasse til specialklasse, men hun håber, at det kan lade sig gøre udvikle standardmaterialer, som er lette at justere til.
"Den udfordring er ikke løst, men nu har både Det Kriminalpræventive Råd og Justitsministeriet fået øje på, at her er en mangel", siger Eldbjørg Pollestad med tanke på, at SSP-S i Skanderborg i november sidste år var nomineret til Den Kriminalpræventive Pris.
Nomineret til pris: SSP forebygger kriminalitet blandt unge i specialklasser
Justitsminister Nick Hækkerup (S) overrakte ganske vist prisen til en af de tre andre nominerede, men SSP Skanderborg har stadig sat fokus på et overset emne inden for kriminalitetsforebyggelse.
Specialtilbud har savnet SSP
Skanderborg sætter nu en SSP-konsulent i førersædet, dels som kontaktperson til specialtilbuddene i kommunen, dels til at afveje, hvordan SSP bedst underviser en given klasse, så man sikrer, at eleverne bliver præsenteret for oplæg om de samme emner som på almenområdet.
"Vi spørger ikke kommunens specialskoler og specialklasser, om de vil være med, for vi skal undervise dem. Men det er heller ikke nødvendigt at spørge, for de siger, at de har savnet os. Uagtet skoleform skal alle elever have en høj faglig undervisning i kriminalitetsforebyggelse", siger Niels Staghøj.
Samtidig har SSP Skanderborg dannet et netværk med sine kolleger i Horsens, Hedensted, Herlev og Sorø. Det var de kommuner, som viste størst interesse, da SSP Skanderborg efterlyste erfaringer med at undervise elever med særlige behov.