Træningsmetoden Doolexia kombinerer viden om hjernen med digitale undervisningsstrategier for at styrke elevernes afkodningsfærdigheder, stavning og læsning. Undervisningen tager således afsæt i et adaptivt intelligent computerbaseret program, som tilpasser sig den enkelte elevs kompetencer.

I et pilotprojekt opnåede 95 elever betydelige fremskridt efter 16 til 20 ugers intensiv træning målt med Hogrefe stave- og læseprøver. Det har fået Landsforeningen Læs&Stav til at bestille en egentlig evaluering af metoden hos forsknings- og analysecentret Vive.

”Bedømt ud fra pilotprojektet opnår eleverne så positive resultater i både stavning og læsning, at Doolexia ligger i den bedste halvdel af de metoder, vi har set. En del af vores opgave er at efterprøve, om vi kan finde frem til samme effekt, når vi anvende metoden på en større gruppe elever”, siger seniorforsker Louise Beuchert.

Hun stiler efter at kunne afprøve Doolexia på 400-500 elever fra omkring 40 skoler.

”Vi forventer ikke helt så gode resultater som i pilotprojektet, for der sker altid noget, når vi går op i stor skala. For eksempel kan man ikke supportere eleverne på samme måde i undervisningen, når der er mange af dem. I et pilotprojekt har man også mulighed for løbende at justere på forløbet. Det gør vi ikke i en evaluering”, fortæller Louise Beuchert.

Kontrolgruppe skal sikre viden om effekten

Selv om der findes en del træningsmetoder for ordblinde og andre med læsevanskeligheder, er der begrænset viden om deres reelle effekt. Det skyldes blandt andet, at få af metoderne er systematisk evalueret, men det sker altså nu med Doolexia.

”Både forvaltninger, skoler og forældre har brug for at vide, hvilke metoder de skal vælge. Hvis man som ordblinde skal træne hver aften, er det rart at vide, om programmet virker”, siger Louise Beuchert.

En vigtig forskel mellem pilotprojektet og Vives evaluering bliver, at firmaet bag Doolexia ikke havde en kontrolgruppe at sammenligne med i pilotprojektet. Derfor kan man ikke se, hvor stor en del af elevernes fremgang i læsning og stavning, som skyldes almindelig ordblindeundervisning, og hvor meget der bunder i træningsmetoden.

”Vi forventer, at eleverne får udbytte af undervisningen, så hvis de for eksempel rykker sig 20 point i alt i løbet af de 20 uger, kan vi ikke se ud af pilotprojektet, hvor mange point de ville have rykket sig uden brug af Doolexia. Derfor har Læs&Stav bedt os teste op mod en kontrolgruppe”.

Udviklerne har fulgt Vives anbefalinger

Forskningsmæssigt finder Louise Beuchert Doolexia interessant, fordi udviklerne gør brug af tre elementer, som Vive anbefaler til materialer til elever med læsevanskeligheder:

• Undervisningsmaterialet er målrettet elever med læsevanskeligheder
• Undervisningen foregår på mindre hold
• Undervisningsmidlerne er digitale

”Analyser viser, at det styrker elever med læsevanskeligheder, når alle tre elementer er i spil. Samtidig har udviklerne fulgt en tretrinsraket, som vi anbefaler for nye indsatser: At bruge god tid på at udvikle redskabet, at teste og tilrette metoden i et pilotprojekt og derefter at teste det i stor skala”, fortæller seniorforskeren.

Ud over at måle på metodens effekt på elevernes læsning og stavning skal Vive også se på, hvad det vil koste skolerne at anvende metoden.

”Præmissen er, at skolerne skal kunne undervise med Doolexia for de resurser, som de i forvejen anvender på ordblinde elever. Hvis det viser sig, at metoden er dyr at bruge, men at den til gengæld fører til væsentligt bedre resultater end andre programmer, kan man selvfølgelig diskutere, om ikke det er en investering værd”, siger Louise Beuchert.

Spørgsmålet er, om metoden har effekt på sigt

Vive søger i øjeblikket skoler, som vil lægge elever og enten læsevejledere eller ordblindelærere til undervisningen med Doolexia. Den skal foregå i løbet af 2023, så Louise Beuchert forventer først at have evalueringen klar i midten af 2024.

”Vi tester de sidste elever i januar 2024 for at se, om Doolexia har en effekt et halvt år efter endt undervisningsforløb. Læsning og stavning er ret afgørende for, at eleverne kan følge med i folkeskolen og senere på en ungdomsuddannelse, så både skoler, forældre, elever, ministeriet og os som forskere er interesserede i at vide, om en indsats på 16 uger kan give læring på sigt”, siger Louise Beuchert.