Den første lille portion af de 500 millioner kroner om året, som Folketinget har afsat til at løfte fagligt svageste elever i dansk og matematik bliver udmøntet i det kommende skoleår.

Alle skoler bliver forpligtet til en styrket indsats for de 10 procent fagligst svageste, og i dén anledning har professor Helena Skyt Nielsen samlet den nyeste viden om, hvad man kan gøre for at løfte lavtpræsterende elever i matematik. 

I et nyt såkaldt policybrief fra Trygfondens Børneforskningscenter forklarer hun om de forskellige årsager, der kan ligge bag dårlige matematikpræstationer. 

Nogle elever præsterer under niveau på grund af forhold i hjemmet, eller fordi de ikke får den rette matematikundervisning. Andre elever har mere vedvarende udfordringer i form af enten generelle indlæringsvanskeligheder, matematikangst eller talblindhed. 

Begrebet 'matematikangst' er forskningsmæssigt anerkendt, men forskerne er uenige om omfanget - mellem 2 og 17 procent af eleverne vurderes at have matematikangst. Og mellem 2 og 13 procent vurderes at være egentligt talblinde.

En ekstra lærer virker

Men uanset årsagen har lavtpræsterende elever ofte brug for ekstra støtte for at få nok ud af matematikundervisningen. 

Helena Skyt Nielsen peger på en stribe forskellige tilgange til ekstra støtte, som man har forskningsmæssig dokumentation for effekten af:

• Tolærerordninger med mulighed for holddeling eller målrettet undervisning i mindre grupper. Denne tilgang har nemlig vist sig at være blandt de mest effektive til at løfte fagligt svage elever. 
• Tutorordninger, hvor en enkelt elev eller en lille gruppe elever som et supplement til undervisningen får pædagogisk støtte af en voksen, som helst skal være lærer eller i hvert fald "halvprofessionel", dvs. fx lærerstuderende, pædagogisk uddannet eller optrænet til tutorrollen.  

• Tidlig indsats til de svageste elever, hvor læreren tester eleverne og identificerer deres 'regnehuller' og tilpasser undervisningen.

I policypapiret gennemgår Helena Skyt Andersen danske forsøg, som har vist gode effekter, men også nogle af dem, hvor effekten er knap så sikker. 

For eksempel har man jo i en periode haft meget store forhåbninger til intensive læringsforløb, hvor udskolingselever med dårlige skoleresultater tages ud af skolehverdagen i nogle uger og får intensive undervisning. Effektevalueringer viser ikke særlig effekt af disse forløb, men der er bedst dokumenteret effekt af kurser, der også arbejder sociale og personlige kompetencer og læringsstrategier, og som følges op med forskellige typer af mentorordninger. 

Talbaserede regnestrategier

Tæller dine elever 5+7 på fingrene? Så skal du have et særligt øje på dem

Lige nu er forskerne meget optaget af, om man kan løfte elevernes matematikfærdigheder, hvis undervisningen fokuserer mere på at udvikle elevernes regnestrategier ud fra deres talforståelse end på at træne dem i at bruge de klassiske standardopstillinger af regnestykker. 

Forskerne kan se af data fra de nationale test, at jo bedre 6.-klasseelever klarer sig i de nationale test, jo oftere bruger de også talbaserede regnestrategier til at løse regnestykker med flercifrede tal.

"Der er dog endnu ikke klar og entydig videnskabelig evidens for, hvor realistisk og værdifuldt det er at undervise lavtpræsterende elever i fleksibel brug af regnestrategier", fortæller Helena Skyt Andersen.  

I øjeblikket evaluerer TrygFondens Børneforskningscenter et dansk lodtrækningsforsøg med et lovende undervisningsmateriale, Track, udviklet af forskere fra professionshøjskolen Via. Med inspiration fra Singapore lægger Track vægt på at udvikle elevernes regnestrategier ud fra deres talforståelse.