"Vi har en kulturel tilbøjelighed til oversætte almenmenneskelige forhold til noget sygeligt, noget patologisk, så børn og unge bruger begreber fra et sundhedsfagligt regime til at begribe sig selv med".

Sådan sagde formand for Trivselskommissionen, højskoleforstander Rasmus Meyer, da han på KL's Børn & Unge Topmøde torsdag løftede lidt af sløret for, hvad den regeringsnedsatte kommission vil anbefale, når den præsenterer sit arbejde om nogle uger.

En af de vigtigste anbefalinger bliver, at der er brug for et paradigmeskifte væk fra diagnoserne. 

Kulturelt skal kategorierne mistrivsel og sygdom skilles tydeligere ad, så børn og unges trivsel og de bump, de møder på vejen, ikke sygeliggøres. Strukturelt skal vi væk fra, at diagnoser er en forudsætning for, at børn og unge får hjælp og støtte, når de har behov for det.

Kommer med anbefalinger til forældrerollen 

Og så har Trivselskommissionen besluttet sig for at gå ind på et område, som er svært, nærmest tabubelagt. Nemlig forældrenes rolle.

"Vi har hidtil diskuteret det her lidt, som om børnene ikke havde nogen familier. Vi har diskuteret folkeskole og techgiganter, og det er også væsentligt, og det kommer vi også med anbefalinger om. Men vi er nødt til at kaste lys på og diskutere, at vi i en tid, hvor forældreskabet bliver stadig mere kvalificeret, beskyttende, monitorerende og forhandlende, bliver forældrene også mere usikre på gerningen", sagde Rasmus Meyer til skolepolitikerne fra Danmarks 98 kommuner.

"Jeg er meget spændt på den diskussion", sagde han og fortsatte:

Trivselsformand: Diagnoserne ser ud til at være en del af problemet

"Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan løse med lovgivning fra Christiansborg. Det er en diskussion, vi er nødt til at tage med os selv og hinanden. Samtidig med, at vi sikrer hjælp til de mest udfordrede familier", lød det fra kommissionsformanden. 

Brug for fokus på karakterdannelse  

Han understregede, at hvor man af medierne kan få det indtryk, at mistrivslen især er et kæmpe problem i middelklassen, så er risikoen for mistrivsel fortsat størst i de socialt mest marginaliserede familier. 

Trivselskommissionen kommer også til at lancere - eller relancere - begrebet karakterdannelse, fortalte han.

"Altså det, der sætter en i stand til at stå tilværelsen igennem med de skrammer og bump, der nu engang kommer. Vi anbefaler et nyt og anderledes pædagogisk fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse – altså mere fokus på egenskaber og ikke kun på kundskaber", forklarede han.

"Vi skal finde et dansk svar på en vestlig udfordring"

Rasmus Meyer understregede, at det stigende antal trivselsudfordringer - han kalder det ikke en trivselskrise - ses i alle de vestlige lande.

"Vi skal finde et dansk svar på en vestlig udfordring. Vi har gode forudsætninger for at gøre det, men det kræver, at vi anerkender kompleksiteten. Det lader sig ikke løse oppefra og ned", sagde han. 

"De sundhedsfaglige discipliner har koloniseret samtalen, så det almindelige sygeliggøres. Nu bliver opgaven at almindeliggøre igen. Og vi skal bruge det, vi er gode til i Danmark - pædagogik, dannelse, livsoplysning, fællesskaber civilsamfund skal sættes i spil på en ny måde".