Specialpædagogik
Efter maratondebat beslutter markant flertal, at flere elever skal inkluderes
Trods mange bekymringer i høringssvar fra fagpersonale og skolebestyrelser og flere end 400 protestunderskrifter fra borgere har næsten hele kommunalbestyrelsen i Odder stemt for et forslag, som betyder at to ud af tre af de 168 elever i specialundervisning skal tilbage til almenskolen. Det skete efter en maratondebat, skriver Horsens Folkeblad.
”Hvis vi lader være med at gøre noget, vil vi om fem år have 280 børn i specialklasse i Odder Kommune. Det vil få fuldstændig katastrofale konsekvenser for alle kommunens børn”, sagde Ditte-Marie Thejsen (EL), som er formand for børne- og skoleudvalget.
Den østjyske kommune skal ikke hive børn ud af specialklasser med lukkende øjne, men med den rette støtte kan nogle komme tilbage til almenskolen, understregede hun.
Hsfo.dk: Nu er det vedtaget: - Det vil få fuldstændig katastrofale konsekvenser at lade være (kræver abonnement)