"Skal vi sykl'e?", spørger en elev i 3.v lærer Mads Rasmussen.

I klasseværelset på Skolen på Strandboulevarden i København har han sat en masse materialer frem. Opgaverne i dag handler om vægt, og timen begynder med en introduktion til de forskellige vægte. Der er badevægte, balancevægte og en digital vægt. De kan noget forskelligt, forklarer han eleverne.

Klassen er netop blevet inddelt i makkerpar - ud fra at de er to elever sammen, der ikke ligger så langt fagligt fra hinanden. Én er pilot og én er flyveleder. Piloten skal tænke højt, fortælle hvilke ideer hun/han  har til at løse opgaven. Flyvelederen skal forholde sig lidt afventende men være klar til at hjælpe.

"Piloten skal tænke højt, ellers ved flyvelederen ikke, hvad der foregår i pilotens hoved, og hvilke ideer der er til løsning af opgaven", understreger Mads Rasmussen.

Eleverne har prøvet formen flere gange tidligere, men det er vigtigt at huske, at piloten skal have lov til at sige noget og tænke højt om opgaven.

Mads er en af de ni lærere, der deltager i projekt Sykl. Det er lektor, ph.d., Maria Christina Secher Schmidt fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med en team af kolleger står bag Sykl.

Han synes, projektet er spændende, fordi han kan gå rundt og blive klogere på, hvad eleverne tænker ved en matematikopgave. Han går rundt i klassen og er et stort øre, som han forklarer eleverne. De skal ikke spørge ham, de skal netop få hjælp af flyvelederen eller fra sedlerne med MatemaTips først.

"Det er nye roller. Jeg får mulighed for at se, hvordan eleverne arbejder sammen, om makkerparrene fungerer. Det er forskelligt, hvor eleverne er. Nogle er gode til at regne, og nogle er gode som hjælpere. De skal tale sammen om matematikken, få et sprog på og de skal prøve de forskellige roller - at kunne tage plads og at kunne give plads. Det er godt at kende de roller", siger Mads Rasmussen.

Taletid til alle børn

Taletid til alle børn

Han har delt eleverne op i tre grupper: de højtflyvende, mellemgruppen og de lavtflyvende. Derefter har han delt midtergruppen og fordelt dem i makkerpar med en fra de to andre grupper.

Eleverne arbejder sammen i 15 minutter med en pilot og en flyveleder. Derefter taler de om opgaverne og hvordan de løste dem. Så bytter rollerne i 15 minutter om nogle nye opgaver. Eleverne kan følge med på tidsnedtællingen på skærmen i klassen.

"Lærerne sætter det hele i gang og får så tid til at kunne hjælpe de elever, der har særlig svært ved det", forklarer Maria Christina Secher Schmidt.

"Og lærerne får tid til at lytte til de matematiksamtaler, som eleverne har. Det kan give dem meget. De kan også tale med eleverne om, hvordan de bedst kan hjælpe makkeren og at det er vigtigt at tænke højt, hvis makkeren skal kunne hjælpe. Eleverne er også sat sammen ud fra om de har det godt med hinanden eller måske kunne blive venner. Det er interessant, for forskningen viser, at man godt kan holde ud, at ens venner er bedre fagligt, så det kan give en klasse meget".

Hun fremhæver, at der bliver taletid til alle børn i Sykl. Udfordringerne ved denne metode er, at lærerne selv skal udarbejde opgaverne, at få eleverne til at blive i den rolle de har fået, og så synes nogle lærere, at det er svært at observere. Nogle lærere ser sig selv mere som formidlere.

Man kan også gange tal

Man kan også gange tal

I 3.v arbejder eleverne med alle veje-opgaverne. En elev skriver et additionsstykke på papiret: 80 + 80 + 80 + , men så siger makkeren, at man altså også kan skrive 8 gange 80 og regne det på den måde. Aha!

Mads må indskærpe, at nu skal alle stoppe med at pille ved de centicubes, de har liggende på bordet. De må ikke larme, for nu skal de tale om opgaverne og høre efter.

"Jeg ved godt, at man næsten ikke kan lade være med at pille ved de centicubes, men det forventer jeg altså nu", siger han stille.

De taler om, at piloten troede, at en ske vejede 14 gram, men at den i virkeligheden vejede 38 gram. En gruppe har fyldt elevatoren med personer, der vejede 100 kilo, 40 kilo, 30 kilo, 20 kilo og 90 kilo - og det gik fint. En anden gruppe har prøvet med personer, der vejede 190 kilo, 125 kilo, 210 kilo og flere i den vægtklasse, men der kunne ikke være ret mange.

"Det er også en del kilo for et menneske", siger Mads Rasmussen.

"Vi tænkte måske mere i sumobrydere", lyder det kække svar fra gruppen.

Godt at kunne give kvalificerede gæt

Godt at kunne give kvalificerede gæt

Med i projektet er en række stilladseringskort, som eleverne har liggende på bordet. Det skal minde dem om, at piloten skal tænke højt, at flyvelederen skal spørge om piloten måske ønsker hjælp, at flyvelederen skal lytte nysgerrigt, og at opgaven måske skal deles op i mindre dele. Eller måske skal makkerparret hente et MatemaTip.

Efter fem ugers arbejde med Sykl har lærerne fået supervision. Nogle undervisningssituationer bliver filmet til feedback, og optagelserne skal også bruges i forbindelse med følgeforskningen. Projektet slutter med interview med lærerne og nogle udvalgte elever.

"Vi har også ledelserne på skolerne med. Det er vigtigt, så de er med til at understøtte arbejdet", siger Maria Christina Secher Schmidt.

Når eleverne taler om opgaverne i plenum, er det først flyvelederne, der skal fortælle, hvordan piloten arbejdede med løsningen eller hvordan de kom frem til nogle ideer til løsninger. Det kan flyvelederen kun, hvis piloten huskede at tænke højt eller spurgte om hjælp.

"Min ambition er, at jeg skal have noteret nogle data ned om hvordan eleverne arbejder. Det har jeg ikke nået endnu, men det er interessant bagefter at kunne se, hvor der er meningsfulde samtaler om opgaven og om nogle makkerpar måske skal have lov til selv at bokse mere med opgaverne, før de får hjælp", fortæller Mads Rasmussen.

"Eleverne skal i de undersøgende opgaver selv tage nogle beslutninger, og det er vigtigt. Man skal helst ikke komme igennem sin skoletid uden at komme ud for at skulle foretage kvalificerede gæt".

Han fremhæver, at projektets arbejdsform har betydet, at matematik er blevet et lidt større begreb for eleverne. De tænker ofte, at matematik er en opgave med nogle tal og så skal man regne den opgave. Her spørger de nogle gange, hvornår de skal i gang med matematikken, og så kan de tale om, at de jo er i fuld gang. De taler en masse matematik.

Mange gode matematiktanker

Mange gode matematiktanker

Anne Mette Feldskou er lærer på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg og deltager sammen med tre kolleger fra skolen i Sykl. De er to lærere fra indskolingen og to fra mellemtrinnet.

"Vi arbejder med projektbaseret læring, så undersøgende arbejde er naturligt for os. Men jeg kan se, at alle børn får en stemme på denne måde, så det her kan noget andet, end vi plejer. Det skærper den mundtlige matematik og vi har også talt om måske at få noget skriftligt ind i projektet", siger Anne Mette Feldshou.

"Det eneste minus kan være, at der bliver snakket meget i sådan en time".

Hun fortæller, at hun er blevet lidt overrasket over at høre nogle af de stille elever. Der er mange gode matematiktanker.

"Vi har arbejdet med, at det er vigtigt at sige sine tanker højt, også selv om de bare er ideer og måske ikke er helt rigtige. At man skal kunne forklare sine tanker. Det er godt at øve for nogle af de mere usikre elever".

Eleverne har fortalt, at de godt kan lide at arbejde med Sykl, fordi de skal samarbejde og ikke står alene med opgaven. Det kan godt være svært for eleverne at være tilbageholdende og hjælpe, men det er fint at øve det.

De fire lærere på Skolen på Grundtvigsvej holder møder ind imellem og udvikler opgaver sammen. Ligesom de deltager i projektets kursusdage.

(reportage og interview fandt sted før corona-skolenedlukningen)