DH til valgkampen: Inklusion kan aldrig være en spareøvelse
Kommunerne har præsenteret inklusion som et tiltag, der skal flytte resurser fra specialområdet til normalområdet. Danske Handicaporganisationer fastslår i forbindelse med folketingsvalget, at man ønsker mere inklusion, men aldrig som en spareøvelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
DH frygter, at nogle kommuner vil se inklusion som en vej til at spare i stedet for som en unik mulighed for at skabe bedre muligheder og uddannelsesforløb, der kan rumme alle.
"Det er afgørende, at inklusion ikke realiseres forkert. Inklusion er et helt centralt begreb i handicappolitikken. Mere og bedre inklusion skal sikre, at alle børn bliver set og behandlet som fuldgyldige medlemmer af samfundet", skriver DH på sin hjemmeside, hvor organisationen i forbindelse med folketingsvalget sætter fokus på tre temaer, som er afgørende for handicappolitikken.
Ud over inklusion i folkeskolen drejer det sig om førtidspension og fleksjob samt truslen mod retssikkerheden.
Inklusion gør mennesker med handicap synlige
Inklusion betyder, at alle børn skal have en undervisning, der tilgodeser deres indlæringspotentiale, mener DH.
"Inklusion betyder, at der er en mangfoldighedskultur, som medvirker til, at alle børn oplever at blive anerkendt og værdsat. Skoler, hvor alle børn undervises sammen, er med til at gøre mennesker med handicap synlige i hverdagen. Uden synlighed ingen mangfoldighed, ingen inklusion og intet reelt fællesskab".
Den fuldt inkluderende skole kan ikke etableres over en nat, men man kan komme langt tættere på, end tilfældet er i dag, understreger DH.
"Inklusion skal begynde med at inkludere de børn, det er lettest at give et kvalificeret tilbud i den almindelige skole. Det gælder for eksempel børn med synshandicap eller med mildere indlæringsvanskeligheder, som på nuværende tidspunkt undervises i specialtilbud".
Lærernes efteruddannelse skal strømlines
Inklusionen kan kun gennemføres, hvis lærere og andet pædagogisk personale er uddannede til at tage sig af opgaven, påpeger DH.
"I dag findes intet overblik over kvaliteten af den efteruddannelse, som lærerne får. Efteruddannelsen skal strømlines, så der er sikkerhed for, at lærerne får uddannelse i inklusion, og at nogle lærere får uddannelse i mere specifikke færdigheder inden for eksempelvis hjælpemidler og materialer".
Også kantinepersonale, chauffører og rengøringsassistenter er vigtige parter i forsøget på at fremme inklusionen som koncept og udvikling i folkeskolen. Derfor skal også disse grupper sikres efteruddannelse og handicapspecifik viden.
"Alt for ofte mødes børn med handicap og deres forældre negativt, når barnet skal påbegynde skolegangen. I den fuldt inkluderende skole, vil alle børn og forældre blive mødt med åbenhed, venlighed og kompetente resurser", skriver DH i sit valgtema.
