På tre år har vold og trusler fra elever været så stort et problem på 46 skoler, at Arbejdstilsynet har vurderet arbejdsmiljøet til at være farligt for skolens ansatte. En af de forebyggende indsatser, som tilsynet anbefaler, når det giver skoler et påbud, er den pædagogiske tilgang low arousal.
Low arousal, som også kaldes tilpasset eller rogivende pædagogik, breder sig i disse år på skolerne. Tilgangen handler blandt andet om, at den voksne ved at ændre sin adfærd i konfliktsituationer kan få barnet eller den unge til at ændre adfærd. Low arousal er et opgør med konsekvens- pædagogikken og betragtes derfor som en ”blødere” pædagogik, der bygger på et mere humanistisk menneskesyn.
En af de eksperter, som hjælper skolerne med at implementere tilgangen, er Jakob Lentz. Han er oprindelig uddannet lærer, men arbejder i dag som selvstændig konsulent, hvor han de seneste 15 år har undervist personale i low arousal. Han har oplevet, hvordan den pædagogiske tilgang, der oprindelig blev udviklet til autismeområdet, har bredt sig til specialundervisningen, til almene skoler, til daginstitutioner og nu også er ved at indtage ældreområdet, kriminalforsorgen og meget andet.
”Low arousal handler om arbejdsmiljø. Det er en virkelig vigtig ting at gøre klart. Folk, som arbejder med mennesker, skal ikke gå ned med stress og blive udbrændte. Så når vi arbejder med low arousal, er det for børnenes skyld, men det er lige så meget for medarbejdernes skyld”.
Folk, som arbejder med mennesker, skal ikke gå ned med stress og blive udbrændte. Så når vi arbejder med low arousal, er det for børnenes skyld, men det er lige så meget for medarbejdernes skyld".
Jakob Lentz, low arousal-ekspert
Et fast tilbud i Københavns Kommune
Et af de steder, der har taget low arousal-tilgangen til sig, er Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. I 2019 viste en trivselsundersøgelse, at der var en relativt stor stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplevede at have været udsat for en voldsom fysisk eller psykisk hændelse på jobbet. Det fik forvaltningen til sammen med lærernes og pædagogernes fagforeninger at udarbejde værktøjet "Styrk trivsel og tryghed", som er baseret på en low arousal-tilgang. I dag får københavnske skoler, der kæmper med et arbejdsmiljø præget af vold og trusler, tilbudt et forløb, hvor de sammen med en konsulent implementerer tilgangen, hvis skolen ellers oplever, at det er en metode, der giver mening for dem. Og det er det tit, fortæller Henrik Pedersen, projektleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
”Man tænker tit på arbejdsmiljø som et emne for sig selv, men her har vi tænkt det sammen med skolernes kerneopgave, og det er en kæmpe gevinst”, mener han.
Langt over halvdelen af skolerne i Københavns Kommune har nu været i berøring med metoden. Nogle af skolerne bruger det meget aktivt, andre har brugt det og føler ikke længere, at de har behovet, fortæller Signe Raun, chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
”Det er vigtigt at huske, at hver gang en medarbejder oplever fysisk vold, så er der et barn, som giver udtryk for afmagt, ofte fordi det er bragt i en situation med for store udfordringer. Men det er vigtigt at huske på, at det her ikke skal gøres til den enkelte lærer eller pædagogs problem”.
”Jeg synes, vi er lykkedes med at skabe viden om, hvordan man kan arbejde med problematikker med voldsomme hændelser. Vi har et værktøj, som er baseret på forskning og viden fra både det pædagogiske og arbejdsmiljømæssige felt”, siger Signe Raun og fremhæver, at tilgangen også har ført til en kulturændring:
”Lærere og pædagoger kan blive udsat for riv, krads og upassende bemærkninger, men der er sket et skift, hvor det er blevet mere okay at tale om og sige, at der skal gøres noget ved det”.
Død over de løftede pegefingre
Men selv om low arousal-tilgangen breder sig, er det ikke alle medarbejdere, som er ubetinget begejstrede for den. Det oplever Jakob Lentz, når han er ude på skolerne.
”Når jeg afholder kurser, er der altid omkring ti procent, som sidder og tænker: ’Hold nu op, din hippie. De børn skal bare sætte sig og høre efter, når jeg beder dem om det’. Modstanden bunder ofte i, at de tror, at low arousal er en laissez faire-tilgang – at man ingenting gør, og at børnene skal styre. Det er noget vrøvl – selvfølgelig skal vi gøre alt muligt”, siger han.
Jakob Lentz forstår til dels den modstand, han møder i personalerummet:
”Tilgangen starter med det menneskesyn, som hedder: ’Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det’. Det er en sætning, der hænger mange lærere ud af halsen, for det har de hørt 1.000 gange før. De har måske oplevet at gå frustrerede til deres leder kun for at få at vide, at ’barnet gør sit bedste’. Det kan jeg godt forstå, at man bliver træt af”.
Men troen på, at alle børn gør deres bedste, tager livet af en af de største fjender i pædagogikken, nemlig moraliseren, fortæller han. Når lærere og pædagoger moraliserer over for eleverne, skaber de modstand og afstand, og børnene og de unge får opfattelsen af, at de ikke er medspillere, men modstandere.
”Og så er det game over. Når børnene kæmper imod dig, kan du ikke lave god undervisning”, siger Jakob Lentz.
Nogle gange er det bedste pissedårligt
For børnene gør altid deres bedste, fastholder konsulenten.
”Nogle gange er deres bedste pissedårligt. Nogle gange er det bedste, de kan, at slå, sparke og kalde læreren en klam so. Men det er stadigvæk det bedste, de kan. Og hele pointen med low arousal er, at vi ikke vil gå i krig med dem. I det øjeblik vi går i krig med dem, taber alle”.
Det betyder også, at man som pædagogisk personale skal reagere kontraintuitivt, når man bliver svinet til eller truet af en elev, der er ved at miste selvkontrollen, forklarer Jakob Lentz.
”Jeg får ofte spørgsmålet, om man ikke skal sætte grænser, hvis man for eksempel bliver kaldt ’fede nar’. Og nej, det skal du ikke, for du vil sandsynligvis eskalere konflikten, viser forskningen. Det er simpelthen farligt at sætte grænser i de situationer. Det er sikrere at gå på arbejde, hvis du ikke gør det. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre alt muligt andet”.
En elev, der truer eller sviner sin lærer til, har ikke mistet selvkontrollen endnu, understreger Jakob Lentz. Truslerne og tilsviningerne er ”strategisk adfærd”.
”Grundlæggende er strategisk adfærd noget, børnene gør for at hjælpe os, men det bliver sjældent set som en hjælp. En trussel er en advarsel – man truer, fordi man ikke vil slå, man kæmper for ikke at komme til at slå. At true med at slå er langt bedre end at slå for alle parter”, understreger Jakob Lentz.
Jeg bliver jævnligt hyret af steder, der i årevis har haft det stående på deres hjemmeside, at de har en low arousal-tilgang, men jeg er den første, der underviser personalet i det".
Jakob Lentz, low aroousal-ekspert
Low arousal skal vedligeholdes
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Selv om det pædagogiske personale på en skole har været på kursus i low arousal, kan hverdagen godt ende i vold og trusler alligevel. Det viser et af Arbejdstilsynets påbud til en konkret skole, som efter egne oplysninger har haft sine ansatte på et kursus i lige netop arousal. Fagbladet Folkeskolen har fået adgang til sagen via en aktindsigt.
”… de har en elev, som (har) udadreagerende adfærd, for eksempel i form af at slå, skubbe, true med stole og saks, stikke med saks, kaste stole, vælte borde og udøve materiel vold. Af psykisk vold kan eleven ytre ukvemsord som ’fuck dig’, ’kælling’ og ’fede so’”, står der i Arbejdstilsynets kontrolrapport.
Det overrasker hverken Jakob Lentz eller Henrik Pedersen fra Københavns Kommune, at low arousal-tilgangen ikke løser alle problemer med vold og trusler på en skole.
”Ofte handler det om, at skolen er blevet præsenteret for low arousal, har måske arbejdet med det, og så er det sygnet lidt hen”, forklarer Henrik Pedersen.
Jakob Lentz er også stødt på ikke så få skoler, som siger, at de arbejder med low arousal, men reelt ikke gør det. Det er en følge af den store opmærksomhed, metoden har fået, mener han.
” Jeg bliver jævnligt hyret af steder, der i årevis har haft det stående på deres hjemmeside, at de har en low arousal-tilgang, men jeg er den første, der underviser personalet i det ”, siger han.
”De har måske lært en god måde at håndtere konflikter på, men ikke at evaluere og skabe den forandring, der skal forebygge nye konflikter. God håndtering er et vigtigt første skridt, men det er ikke nok”, siger Jakob Lentz og peger på, at der ud over løbende vedligeholdelse også skal en kulturændring til.
”Det er ikke klaret med et dagskursus og fem supervisioner. Der er steder, hvor de er kommet langt med den kulturændring, men der er også steder, hvor de hænger fast i, at ’ungerne skal bare gøre, hvad der bliver sagt’”.
Og så er noget af det vigtigste ifølge konsulenten, at ledelsen møder medarbejderne på samme måde, som de ønsker, at medarbejderne skal møde børnene.
”Lederne skal ikke moralisere eller slå medarbejderne oven i hovedet, når der sker fejl, og de skal opstille rammer, så medarbejderne oplever autonomi. Det oplever skolelederne mildest talt ikke altid selv, men de skal alligevel forsøge at indrette sig, så lærerne oplever det. Det gør de ved gud ikke altid, som tingene er i dag”.
