En lærer lægger diskret en gave i sækken til julens pakkeleg på vegne af den elev, hvis forældre ikke har råd til en pakke. Læreren smider også godter i fredagens hyggeordning for at undgå, at elever fra fattige kår bliver udstillet. At samme grund har en anden lærer købt et penalhus til en elev, som manglede.

Særligt ved udflugter og højtider er det svært ikke at punge ud selv, oplever mange lærere. For eksempel når man synes, at pebernødder hører til på en klippeklistredag, og at en timeout med en fælles snack indgår i en udflugt, forklarer en tredje lærer.

Og så er der læreren, som absolut intet havde af bolde, spil, tuscher og sjippetove til sin nye 1. klasse. Penge til planter til at gøre klasselokalet hyggeligt med var der heller ingen af, så hun valgte selv at investere.

Hver anden lærer betaler selv for materialer

At lærere har et stort hjerte, fremgår af undersøgelsen af læreres egenbetaling, som fagbladet Folkeskolen har fået foretaget blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening ansat i folkeskolen. 

Seks ud af ti lærere, som yder tilskud til undervisningen, betaler for ting som små præmier, pynt, snacks, brætspil og legeredskaber til frikvartererne for at styrke elevernes trivsel.

”Trivselstiltag koster ofte materialer. Dem vil skolen ikke betale. Tro mig, jeg har forsøgt. Der hersker uhørt nærighed til trivselsfremmende tiltag, som kan gøre hverdagen lidt mere spiselig for vores elever”, sammenfatter en lærer i undersøgelsens kommentarfelt.

Privatpraktiserende pædagogisk psykologisk rådgiver Nadia Holmgren holder foredrag og kurser om læring og trivsel. Hun kender ikke til studier, som viser, at fysiske ting hjælper på elevernes trivsel.

”Jeg har ikke belæg for at sige, at bruger læreren 20 kroner, så hjælper det ikke, men det gør det, hvis læreren ofrer 50 kroner. Trivsel afhænger snarere af, at der er en god relation mellem lærer og elever, og det står og falder ikke med penge fra lærerens egen lomme”, siger Nadia Holmgren.

Trivsel behøver ikke at koste penge

Men små præmier, pynt og snacks gør læringsmiljøet mere indbydende, mener lektor Bo Birk Nielsen fra læreruddannelsen på professionshøjskolen UCN i Nordjylland. Han er ekspert i børn og unges skoleliv med særligt fokus på trivsel.

”De små ekstra ting er krydderier, som hjælper elevernes tillid og relationer til læreren på vej, fordi de sender et signal om, at læreren går op i, at de trives”, siger han.

Handler det om, at lærerne bare er hyggetrolde?

”Nej, det vil være forkert at kalde dem det, for de kan selvfølgelig ikke basere relationerne til eleverne alene på snacks og slik. Jeg kan heller ikke tro, at det sker i ret stort omfang, for det er ikke mit indtryk, at eleverne vælter sig i slik”, siger han.

Hvis lærerne skal opfattes som hyggetrolde, er det på den gode måde, mener Nadia Holmgren.

”De giver eleverne noget, som de har erfaring med fungerer, og som de selv er glade for. De deler ud af deres glæde. Egenbetalingen er med til at understrege, at lærerne går på arbejde for at gøre en forskel, og deres engagement betyder noget for elevernes trivsel. Men det må ikke blive en forudsætning, at lærere skal betale deres løn tilbage ved at købe penalhuse til eleverne”.

Der findes dog andre måder at gøre det på, tilføjer hun. For en is kan ganske vist give et minde om cykelturen på en varm sommerdag, men det kan lige så godt være, at eleverne husker det iskolde vand, de stak fødderne i på turen.

”En afgørende faktor for trivsel er, at man føler et tilhørsforhold og ved, at man er vigtig for andre og også selv kan bidrage til fællesskabet. Hvis der ikke er råd til at komme i Tivoli, hvad kan man så lave af lege? Men det kræver overskud at få ideer til trivselsaktiviteter, så hvis man sætter lærernes engagement over styr, fordi skolen er udpint, kan det blive svært”, siger Nadia Holmgren.

Bo Birk Nielsen trækker en parallel til sin egen arbejdsplads.

”Hvis der pludselig skæres noget væk, har det indvirkning på den måde, vi medarbejdere opfatter arbejdsmiljøet på. Det må også gælde eleverne. Derfor er der risiko for, at deres undervisningsmiljø bliver mere kritisk, hvis skolen skærer trivselsaktiviteter væk”.

DLF: Sørgeligt at lærere selv betaler

Hvad så med den halvdel af lærerne, som ikke bruger egne penge i skolen? Trives deres elever ikke?

”Det kan være, at de trækker på andre muligheder for at skabe trivsel. Eller måske har de svaret nej til, at de bruger penge på elevernes trivsel, fordi de synes, at der er en bagatelgrænse. Hvis eleverne har kage med, når de har fødselsdag, er det naturligt, at læreren også giver kage på sin fødselsdag. Det har en ubetydelig økonomisk værdi, men kulturelt lærer eleverne, at når man får, så må man også selv give”, siger Bo Birk Nielsen.