Skolerne har efterhånden så begrænsede resurser, at lærerne er nødt til selv at betale, hvis de vil spice deres undervisning op. 

Sådan lyder Regitze Flannovs forklaring på, at en undersøgelse, som Folkeskolen har fået foretaget blandt DLF's medlemmer ansat i folkeskoler, viser, at halvdelen af lærerne bruger af deres egne penge på jobbet. Regitze Flannov står i spidsen for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Lærere kan have ting med til for eksempel juledekorationer fra en skovtur med familien, eller de samler skrald ind til projekter. Men det er et stilbrud, at de nu direkte køber ting til undervisningen. Det er sørgeligt”, siger hun.

Eleverne går glip af glæden ved at håndtere ordentlige materialer, når skolen ikke har råd til at købe træ til håndværk og design, eksemplificerer Regitze Flannov.

Hver anden lærer betaler selv for materialer

”Jeg kan forestille mig, at engagerede lærere under eleverne at opleve kvalitet i deres fag, så de får fornemmelsen af at mestre noget. Alle lærere gør deres bedste, og vi skal ikke pege fingre ad dem, der tyr til at spæde til. Det sker, når et system er på hælene”, siger Regitze Flannov, ud fra at ikke alle lærere synes, det er en god ide, at kolleger selv betaler.

Skoleledere erkender smalhals

Det økonomiske pres har gjort det sværere for lærere at få lidt ekstra til deres undervisning, bekræfter Skolelederforeningens næstformand Dorte Andreas. 

”Alle ledere vil gerne kunne sige ja, når lærere spørger om lidt ekstra til deres undervisning. Ingen tænker i, at hvis de siger nej, køber lærerne det nok selv. Men skolerne fattes i den grad penge, og derfor er det svært at liste penge ud af dem”.

Uanset hvor udfordret skolerne er på økonomien, er skolelederne drevet af at gøre en forskel for eleverne, understreger Dorte Andreas. Og lærere har altid bidraget med små beløb, mener hun.

”Det gjorde jeg selv. Det løber selvfølgelig op, så man kan måske give det enkelte lærerteam et beløb at tage af. Ligesom vi har klassekasser, som forældrene betaler til, hvor lærere må tage penge til bolde til frikvartererne”.

Regitze Flannov tror ikke, at skoleledere spekulerer i at få lærerne til selv at betale: ”De er også frustrerede over, at der er for få penge til undervisningen. Vi er i samme båd”.

En anden mulighed for at finde penge er den timebank, som bliver indført med den politiske aftale om folkeskolen, påpeger Dorte Andreas. Den vil kunne bruges til trivselsfremmende og pædagogiske aktiviteter. 

Elevernes trivsel vægter højt, når lærere punger ud

Men der vil blive hård konkurrence om midlerne, forudser hun.

”Jeg er spændt på, hvor mange resurser banken kommer til at indeholde, men i første omgang vil det formentlig være større ting som tovoksentimer, læremidler, skolefritidsordning og kompetenceudvikling, skolerne vil bruge penge på. Så jeg anbefaler, at man finder et beløb til lærerteamene et andet sted”, siger Dorte Andreas.