Garn. Klistermærker. Krydderier. Chokoladekiks til skovturen, så eleverne kan klare cykelturen uden brok. Engangshæfter og redskaber til aktiviteter i matematik.

Hver anden lærer i folkeskolen griber til egne lommer som led i undervisningen. Det viser en undersøgelse af lærernes egenbetaling, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening. 

Det er en lille stigning i forhold til 2017, da Folkeskolen spurgte et udvalg af folkeskolelærere. Dengang betalte fire ud af ti lærere af egen lomme.

Det seneste år har lærere i gennemsnit brugt knap 545 kroner af deres egne penge. Ser man bort fra de yderste tal i top og bund, har hver lærer rystet 300 kroner ud af foret.

Lærerne bruger først og fremmest penge på materialer til undervisningen. Det svarer tre ud af fire ja til.

”Jeg har købt materialer til download. Jeg kunne godt have gennemført undervisningen uden, men det er kun dejligt med afveksling. Jeg har ikke bedt om at få materialerne betalt, for jeg ved, at svaret ville være nej”, fortæller en lærer i undersøgelsen.

Elevernes trivsel vægter højt, når lærere punger ud

En matematiklærer ville sammen med sin kollega lave et forløb i Det Tænkende Klasserum. Det kræver whiteboards, men skolen ville ikke betale.

”Vi forsøgte med laminerede ark, men de var besværlige at arbejde med. Nu har vi delt regningen på ti tavler og er godt i gang”, fortæller læreren.

Andre betaler for licenser til videoredigering, streamingtjenester og tjenester med musik til for eksempel idræt.

Skolens økonomi er blevet dårligere

Hver tredje fortæller i undersøgelsen, at der er aktiviteter og materialer, deres skole ikke længere betaler for. Det får professor Lotte Bøgh Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet til at reagere, for der må ikke opstå en forventning om, at lærerne betaler.

”Lønnen skal være til dem selv. Det er især problematisk, hvis de ikke kan løse opgaven uden at betale selv, for eksempel hvis skolen ikke prioriterer krydderiblandinger, selv om det står i de faglige mål, at eleverne skal lære at lave krydret mad”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Tre ud af fire lærere siger, at økonomien på deres skole er blevet dårligere over de seneste fem år. Og det kan mærkes. Der er ikke penge til gaver til gæstelærere, ekstra blyanter, farveblyanter og viskelæder til elever, ture i biograf og teater og transport med bus og tog. Det kan have en slagside.

”Jeg arbejder på en landsbyskole, så vi skal bruge bus til de mange tilbud, som er gratis for skolerne. Her sker der en skævvridning for eleverne, for mens bybørnene kan cykle eller gå, kommer vi ikke af sted på grund af manglende midler”, skriver en lærer.

Lærere vil gøre arbejdet ordentligt

Der er ikke forsket i medarbejderes brug af egne penge, oplyser professor Lotte Bøgh Andersen, men hun har et par bud på, hvorfor lærere vælger at betale selv.

”Det er for bøvlet at få refunderet 9,95 kroner for en krydderiblanding. Den anden forklaring er lærernes motivation til at give eleverne god undervisning. Lærerne kunne lade være med at købe krydderiblandinger, men de har viljen til at gøre lidt ekstra”, siger hun.

Professor Eva Sørensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet peger også på læreres såkaldte public service-motivation.

”Der findes en ydre motivation som at få højere løn og blive forfremmet og en indre motivation til at udføre sit arbejde ordentligt. Og så er der motivationen, som handler om at gøre det godt for borgere og samfund. Sådan nogle lærere skal vi være glade for, for de hjælper eleverne til at blive dygtigere. Men det er trist, at der ikke er økonomi i skolerne til at dække udgifterne”.

Egenbetaling

Mia bruger ca. 1000 kroner om året af egne penge: "Fjollet, at jeg skal betale af egen lomme"

Eva Sørensen understreger, at det ikke stiller den halvdel af lærerne, som ikke bidrager med egne penge, i et dårligt lys.

”50 procent er ret mange, men man kan ikke slutte, at de så ikke er motiverede. De har måske et princip om, at den offentlige sektor må løfte økonomien, for ellers kan det blive en glidebane”, siger hun.

Og så er lærere ikke den eneste faggruppe, som bruger af egne penge, påpeger de to professorer.

”Jeg gør det selv for at få tingene til at glide. Hvis jeg på vej til et oplæg opdager, at jeg har glemt klikkeren til at skifte PowerPoint med, så køber jeg en”, siger Lotte Bøgh Andersen.

Eva Sørensen tror, at især pædagoger også betaler for ting, fordi de vil gøre det godt for små mennesker.

”Hvis vi holder os til lærerne, tegner undersøgelsen et billede, som taler op mod myterne om, at de altid arbejder efter reglerne, tæller timer og lopper den. De gør meget mere, end man kan forvente. Selv hvis det skyldes, at det er for besværligt at få refunderet pengene, giver de noget af sig selv”, siger hun.

Indkøbsordninger kan spænde ben

I undersøgelsen peger flere lærere netop på, at det er for besværligt at få refunderet småbeløb. ”Vi har ikke længere en klassekonto. Den er sparet væk, og derfor bliver det besværligt at klemme penge ud af systemet”, uddyber en lærer.

Nogle skoler har indkøbskort til lokale butikker, men tit kommer ideen til, hvad der vil være godt at bruge i undervisningen, dagen før, lyder det fra en lærer, mens en anden synes, at det er lettere at købe det, man mangler, når man handler privat.

Andre steder kan kommunale indkøbsordninger være en hindring, for tingene skal bestilles i god tid, og måske skal der købes for et mindstebeløb. En lærer beskriver problemet med disse ord:

”Det er sværere at få lidt skøre, kreative ting dækket, fordi alt skal købes gennem kommunens indkøbssystem”.

Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet forsker i offentlige indkøb. Han medgiver, at indkøbsaftalerne kunne være mere fleksible.

”Manglen på fleksibilitet skyldes, at man ønsker lavere priser ved at indgå bindende aftaler. Mange steder løser man dagligdags indkøb ved at købe tingene i et supermarked, og man får udgiften refunderet ved at aflevere en regning”, siger han.

DLF: Sørgeligt at lærere selv betaler

Det kan påvirke motivationen negativt, hvis det er for besværligt at få penge at handle for, fremhæver Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet.

”Hvis man på forhånd skal have underskrevet en rekvisition for at købe et par kuglepenne, opfattes det som kontrol. Det gør det også, hvis lærerne oplever, at skolen ikke har tillid til, at de kan vurdere elevernes behov. Det rammer motivationen”.

Eva Sørensen stemmer i: ”Det her kan være en lille del af, at mange lærere forlader folkeskolen, fordi det kan opfattes som demotiverende, at man selv skal lægge penge i, at arbejdet bliver sjovt”.