Antallet af elever med faglige problemer vokser. Næsten hver anden lærer har flere fagligt svage elever end for fem år siden. Det er dog langtfra alle, der får den nødvendige støtte. Hver tredje lærer har elever, som ikke får støtte, selv om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) mener, de har brug for det.

Tallene stammer fra en helt ny undersøgelse om fagligt svage elever og skolens rummelighed, som Folkeskolen og Ugebrevet A4 har gennemført. Undersøgelsen viser også, at lærerne bekymrer sig om de fagligt svage elever. Langt de fleste vil gerne beholde eleverne i deres klasser, hvis de ellers kan få støttetimer og mulighed for holddeling.

Folkeskolen er for alle, og børn skal vide, at mennesker er forskellige, lyder lærernes hovedargumenter for at holde elever med særlige behov sammen med de andre elever.

»Lærere ved godt, at det ikke er bedre at skille eleven ud, medmindre problemet er så stort, at han ikke kan fungere i et almindeligt miljø«, siger Per Kjeldsen, tidligere ledende skolepsykolog og nuværende leder af den pædagogiske tænketank Sophia.

Det kommer ikke bag på Per Kjeldsen, at lærere ser større problemer blandt eleverne end skoleledere og psykologer.

»Lærerne står med eleverne til daglig og skal få undervisningen til at fungere, så de ved naturligvis mest om problemerne. Men det er ikke altid dem, der bliver lyttet til«, siger Per Kjeldsen.

Rummelighed er slidt

Lidt over halvdelen af lærerne mener, at det er muligt for deres skole at leve op til de politiske mål om den inkluderende og rummelige folkeskole. Men næsten lige så mange - 45 procent - svarer, at det enten er umuligt eller kun kan lade sig gøre i ringe grad.

I hvert fald kan den megen snak om rummelighed ikke stå alene. Det øgede fokus har ikke forbedret forholdene for nogen elevgrupper, mener flertallet af lærere. Hverken dem med meget store faglige problemer, de fagligt svagere elever, de fagligt helt almindelige elever eller de fagligt stærkeste elever.

Tværtimod erklærer to ud af tre lærere og hver tredje skoleleder sig »helt« eller »delvist enig« i, at det øgede fokus på rummelighed generelt har skadet det faglige niveau.

»Det er meget positivt, at lærerne går ind for rummelighed. Samtidig lyder det realistisk, at de har en vis skepsis over for, om folkeskolen kan leve op til det politiske mål. Mange steder kniber det med resurser til specialundervisning og derfor med mulighederne for at undervisningsdifferentiere og for at bruge specialundervisningen fleksibelt«, siger Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Skolen er rummelig der, hvor lærerne kan hente sparring og supervision, tilføjer han.

»Uden de muligheder lykkes det ikke, for hvis man som lærer føler, at man ikke kan nå det hele, er det svært at yde den ekstra indsats, der skal til«, siger Niels Egelund.

Flere lærere fortæller, at nok kan de rumme fagligt svage elever i deres klasser, men det ser anderledes ud med urolige elever. Især hvis der er tale om elever med egentlige AKT-problemer (adfærd, kontakt og trivsel). Det kan Per Kjeldsen godt forstå.

»Lærere kan sagtens klare, at et par fagligt svage elever har brug for særlige materialer og undervisningsmetoder. Men der er langt flere elever, som har problemer med adfærd, kontakt og trivsel, end tidligere. Der skal blot én af den slags elever til at slå undervisningen i stykker. Rummelighed er ikke til gavn for nogen, hvis man ikke hurtigt kan afhjælpe problemet i klassen«, siger han.

Brug resurserne anderledes

Politikerne er nødt til at tro på lærerne og tage konsekvensen af det, mener Per Kjeldsen og opfordrer til at skaffe lærerne tid til elever med særlige behov ved at droppe kravet om elevplaner til samtlige elever og de nationale test.

Niels Egelund sætter derimod sin lid til netop test og elevplaner.

»Vi må håbe, den øgede grad af evaluering kan hjælpe med til, at der bliver taget tidligere fat, så man fra starten støtter svage elever med hjælpemidler«, siger Niels Egelund, der mener, at nogle kommuner kan skaffe stordriftsfordele ved at ændre deres skolestrukturer.

»Med de rigtige klassedannelser kan lærerne læse to klasser sammen i dele af tiden«, siger professoren.

Fire ud af fem lærere i undersøgelsen siger, at de har fagligt svage elever, som de ikke kan nå med de undervisningsmetoder, de har til rådighed.

»1993-loven er aldrig blevet den succes, den fortjente, for man hverken uddannede lærerne i at undervisningsdifferentiere eller skabte materialer til det. I stedet har et flertal i Folketinget genindført den form for konkurrence, som kun tillader én elev at komme i mål som nummer et. Efter '93-loven havde eleverne forskellige mål, så selv om Peter aldrig blev lige så dygtig som Søren, kunne Peter nå det mål, han og læreren satte op året før«, siger Per Kjeldsen.

Til gengæld er han enig i, at der skal gribes tidligt ind. Ikke mindst over for de urolige elever.

»Problemet er, at man lader for lang tid gå, og når man endelig griber ind, går man ikke intensivt nok til værks. Hvis eleven er til at nå, må det ikke tage mere end en uge at skabe grundlaget for, at han kan komme til at fungere. Men både klassen, elevernes forældre, lærerteamet, skolelederen og AKT-læreren skal inddrages. Det nytter ikke kun at arbejde med eleven«, siger Per Kjeldsen.

Om undersøgelsen

Scharling Research har på vegne af Folkeskolen og Ugebrevet A4 spurgt 828 lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere om deres syn på fagligt svage elever og skolens rummelighed. 451 af dem har besvaret samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 54,5. Generelt svarer mænd mere skeptisk end kvinder.

»Det er dybt frustrerende ikke at kunne nå alle elever på grund af manglende resurser« Lærer i undersøgelsen»Jeg går ind for rummelighed, så længe børnene trives i klassen« Lærer i undersøgelsen»De svagere elever lærer en del ved at være sammen med stærkere elever, men det kræver timer til holddeling og støttetimer« Lærer i undersøgelsen»Enkelte børn kan spolere en klasse. Er børnene kun fagligt svage, kan de med god støtte sagtens rummes« Lærer i undersøgelsen