Anmeldelse

Respekt for lærerrollen

Vi vil gerne have vores elever til at tænke selvstændigt og ikke blindt følge autoriteter. Men hvis de skal lære det af os, må vi udstråle så tilpas meget 'naturlig' myndighed, at det ikke bliver nødvendigt at forfalde til straf. Det kræver, at vi reflekterer over vores rolle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fakta

Myndighed – undervisningens fundament

Forfatter: Jørn Bjerre

200 kroner

124 sider

Hans Reitzels Forlag

Lærere har altid haft brug for myndighed, og i fravær af en sådan har man måttet ty til spanskrør, eftersidninger eller dårlige karakterer. På et papyrusfragment skrev den oldgræske digter Herodas om en lærer, der rasende brøler: ”Hvor er den hårde pisk, oksehalen, som jeg tugter de frække elever med? Fly mig den, før jeg eksploderer af raseri.”

Det var dumt af læreren, ligesom de andre straffemetoder er. Man kan i stedet (og det vil formentlig være klogt) reflektere over og arbejde med sin egen myndighed i undervisningsregi. Det hjælper denne bog med.

Myndighed – undervisningens fundament er en tynd bog på 124 sider. Det er en smal bog, men i forhold til lærerrollen og udviklingen af lærerrollen, så er der en vis tyngde for den reflekterende læser. Det er en bog, der opfordrer læseren til at tænke over egen og andres myndighed i undervisningens rum, forstået således, at der sættes lys på forskellen mellem myndigheden hos en underviser på begynderniveau og en underviser på ekspertniveau.

Bogen er bygget op over en ”myndighedsmodel”, der henvender sig til alle undervisere (og lærerstuderende). Den kan bruges som et værktøj, der kan give afsæt for en løbende refleksionspraksis hos såvel den nye som den rutinerede underviser. Modellen kan også anvendes, når studerende er i praktik, eller det kan være i forbindelse med kollegial supervision.

På bogens bagside finder man ”myndighedsmodellen”, hvor man i ni trin kommer forbi alle elementer af refleksionspraksis, når det gælder myndighed. Bogen indledes med et forord og en kort gennemgang af bogens opbygning og anvendelse. Så er der en indledende del, hvor der med afsæt i en case fra henholdsvis 5.b og lærerværelset på en provinsskole gives et blik på teori og begreber.

Herefter er der ni kapitler, der har afsæt i hver sit punkt i myndighedsmodellen: Retning, Rolleomfavnelse, Regulering, Repræsentation, Rolleovertagelse, Rekontekstualisering, Rammesætning, Ritualisering og Refleksivitet. Sluttelig er der et kapitel om ”Myndighedsmodellen i praksis” og endelig en litteraturliste.

Modellen er udviklet af forfatteren Jørn Bjerre, som er lektor på DPU. Han skriver selv, at han hermed har reduceret kompleksiteten i begrebet ”myndighed”. Det gør den nemmere at bruge i praksis, og det er netop tanken, at denne model skal være praksisrettet. 

De ni kapitler er opbygget efter samme disposition. Først er der tre udfordringer: en praktisk udfordring, en teoretisk udfordring og et kontrapunkt. Så gøres der rede for kapitlets overskrifts indhold, og der afsluttes med en refleksionsøvelse kaldet ”Forestillingsrum”, for eksempel:

"Forestil dig en underviser, du respekterer højt. Hvad er det ved personen, du respekterer?

Hvordan får det dig til at føle? Hvordan viser du respekt for personen? Viser du, at personen har en højere status end dig?? Hvordan gør du det?

Hvilke forventninger har du i forhold til den måde, personen reagerer på dig?

Overvej, hvordan I udveksler opførsel med ærbødighed i jeres relation.”

Denne bog er på ingen måde ”class-room-management” eller ”klasseledelse”, for "myndighed" er et langt mere komplekst begreb at rumme i sin tilgang til undervisning. Denne bog fremmer refleksionen over myndighed i praksis. Myndighed er undervisningens fundament.

P.S Et afsluttende citat fra litteraturens verden, der ofte giver et spejl af vores egen verden. Man kan som lærer tænke: Har jeg brug for at reflektere over min egen praksis, og her kan man med Bent Haller sige ja, thi: ”Virkeligheden bankede på. Det nyttede ikke at lade som om, man ikke var hjemme.”

Virkeligheden i skolen og i alle undervisningslokaler banker på. Man må byde ind med andet end oksehalepisken og almindeligt raseri.