Vi vil gerne have vores elever til at tænke selvstændigt og ikke blindt følge autoriteter. Men hvis de skal lære det af os, må vi udstråle så tilpas meget 'naturlig' myndighed, at det ikke bliver nødvendigt at forfalde til straf. Det kræver, at vi reflekterer over vores rolle.
BodilChristensenLektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN
Lærere har altid haft brug for myndighed, og i fravær af en
sådan har man måttet ty til spanskrør, eftersidninger eller dårlige karakterer. På et papyrusfragment skrev den oldgræske digter Herodas om en lærer, der rasende brøler: ”Hvor er den hårde pisk, oksehalen, som jeg tugter de frække elever med? Fly mig den, før jeg eksploderer af raseri.”
Annonce:
Det var dumt af læreren, ligesom de andre straffemetoder er. Man kan i stedet (og det vil
formentlig være klogt) reflektere over og arbejde med sin egen myndighed i
undervisningsregi. Det hjælper denne bog med.
Myndighed – undervisningens fundament er en tynd bog
på 124 sider. Det er en smal bog, men i forhold til lærerrollen og udviklingen
af lærerrollen, så er der en vis tyngde for den reflekterende læser. Det er en
bog, der opfordrer læseren til at tænke over egen og andres myndighed i
undervisningens rum, forstået
således, at der sættes lys på forskellen mellem myndigheden hos en underviser
på begynderniveau og en underviser på ekspertniveau.
Bogen er bygget op over en ”myndighedsmodel”, der henvender
sig til alle undervisere (og lærerstuderende). Den kan bruges som et værktøj,
der kan give afsæt for en løbende refleksionspraksis hos såvel den nye som den
rutinerede underviser. Modellen kan også anvendes, når studerende er i praktik,
eller det kan være i forbindelse med kollegial supervision.
På bogens bagside finder man ”myndighedsmodellen”, hvor man
i ni trin kommer forbi alle elementer af refleksionspraksis, når det gælder
myndighed.
Bogen indledes med et forord og en kort gennemgang af bogens opbygning og
anvendelse. Så er der en indledende del, hvor der med afsæt i en case fra
henholdsvis 5.b og lærerværelset på en provinsskole gives et blik på teori og
begreber.
Annonce:
Herefter er der ni kapitler, der har afsæt i hver sit punkt
i myndighedsmodellen: Retning, Rolleomfavnelse, Regulering, Repræsentation,
Rolleovertagelse, Rekontekstualisering, Rammesætning, Ritualisering og
Refleksivitet. Sluttelig er der et kapitel om ”Myndighedsmodellen i
praksis” og endelig en litteraturliste.
Modellen er udviklet af forfatteren Jørn Bjerre, som er lektor på DPU. Han skriver
selv, at han hermed har reduceret kompleksiteten i begrebet ”myndighed”. Det gør den nemmere at bruge i
praksis, og det er netop tanken, at denne model skal være praksisrettet.
De ni kapitler er opbygget efter samme disposition. Først er
der tre udfordringer: en praktisk udfordring, en teoretisk udfordring og et
kontrapunkt. Så gøres der rede for kapitlets overskrifts indhold, og der
afsluttes med en refleksionsøvelse kaldet ”Forestillingsrum”, for eksempel:
"Forestil dig en underviser, du respekterer højt. Hvad er det
ved personen, du respekterer?
Annonce:
Hvordan får det dig til at føle? Hvordan viser du respekt
for personen? Viser du, at personen har en højere status end dig?? Hvordan gør
du det?
Hvilke forventninger har du i forhold til den måde, personen
reagerer på dig?
Overvej, hvordan I udveksler opførsel med ærbødighed i jeres
relation.”
Denne bog er på ingen måde ”class-room-management” eller ”klasseledelse”, for "myndighed" er et langt mere komplekst begreb at rumme i sin
tilgang til undervisning. Denne bog fremmer refleksionen over myndighed i
praksis. Myndighed er undervisningens fundament.
Annonce:
P.S Et afsluttende citat fra litteraturens verden, der ofte
giver et spejl af vores egen verden. Man kan som lærer tænke: Har jeg brug for
at reflektere over min egen praksis, og her kan man med Bent Haller sige ja, thi: ”Virkeligheden bankede på. Det nyttede ikke at lade som
om, man ikke var hjemme.”
Virkeligheden i skolen og i alle undervisningslokaler banker
på. Man må byde ind med andet end oksehalepisken og almindeligt raseri.