Tre ud af fire lærere mener, at det i lige høj grad er folkeskolens og ungdomsuddannelsernes ansvar at realisere regeringens mål om, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Dermed påtager lærerne sig gerne deres del af ansvaret for, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse.

Det viser en undersøgelse om fagligt svage elever, som Scharling Research har foretaget for Folkeskolen og Ugebrevet A4. Næsten lige så mange tror ikke på, at det kan lade sig gøre at nå målet uden store forandringer i folkeskolen. De peger på:

- at der mangler tid og resurser til at opfylde målsætningen

- at der er brug for en tidligere indsats over for svage elever

- at ikke alle kan eller skal blive egnet til at tage en ungdomsuddannelse

- at der skal mere fokus på tosprogede

- at der skal en holdningsændring til hos forældrene

- at lærere skal efteruddannes

- at regeringens initiativer med fokus på test med mere er demotiverende.

Jette Larsen forstår godt den skepsis, lærerne udtrykker i undersøgelsen. Hun er adjunkt i uddannelses- og udviklingsafdelingen på JCVU i Århus og har skrevet ph.d.-afhandling om, hvordan unge oplever uddannelsessystemet.

»Flere og flere begynder på en ungdomsuddannelse, men der er ikke flere, som gennemfører. Det er gået i stå for flere år siden. Det er ikke bare en lille fiks ting at få de sidste med. Det handler om hele uddannelsessystemet«, siger Jette Larsen.

Der skal forandringer til for at nå regeringens mål. Først og fremmest vil hun gøre op med, at eleverne i folkeskolen sidder på deres flade i en stor del af deres skoletid.

»Det er ikke kun et fysisk problem, at de slet ikke bruger kroppen. Den bedste læring sker gennem udforskning, handling og samspil med virkeligheden uden for skolen«.

Praktisk undervisning for alle

Elever fra ikke-boglige miljøer kobles af, når folkeskolen gør sine tilbud boglige.

»Der er alt for lidt undersøgende og eksperimenterende undervisning. Det er besværligt at tage ud med store klasser, men eleverne bør i høj grad komme ud for at se, hvordan natur, samfund og arbejdsliv fungerer. Det vil ikke kun øge læringen hos elever med særlige behov. Det vil øge læringen hos mange«.

Flere lærere i undersøgelsen efterlyser mere værkstedsundervisning. Det er Jette Larsen enig i. Men igen understreger hun, at tilbuddet ikke kun skal være for bogligt svage elever. Det skal være for alle.

Regeringens fokusering på test behøver derimod ikke være demotiverende for svage elever. Men det kræver en udvikling af testsystemet, mener Jette Larsen og bruger sin egen fortid som lærer på teknisk skole som eksempel.

»Jeg stod med et hold unge, som ikke var glade for at gå i skole, men de ville være gartnere og skulle lære at sprøjte. I timerne tog vi enten ud for at lære planter, dyr og små organismer at kende, eller også lagde jeg planter foran dem og bad dem studere bladlus med en lup. Pludselig fik de øje på, at der også var snyltere, som lever af bladlus, og så var vi i gang med at tale om økosystemet«, fortæller Jette Larsen.

Til prøven fortsatte hun stilen og bad eleverne svare på spørgsmål om levende planter og biller.

»De var stolte, fordi de pludselig fik mange point til en prøve. Men det kræver en indsats at udvikle den slags test. Boglig viden er vigtig, den kan bare ikke stå alene«, siger Jette Larsen.

Mangler en tredje vej

Det er også nødvendigt at justere de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, mener Jette Larsen.

»Eleverne kommer relativt hurtigt ud i praktik, og det er fint. Men ofte vil de være den eneste unge på arbejdspladsen, og det dur ikke. Der mangler en tredje vej for dem, der ikke er klar hverken til gymnasiet eller til en tilværelse, hvor de arbejder som voksne«.

Med Reform 2000 har eleverne på erhvervsuddannelserne fået større ansvar for egen læring, og de skal i højere grad selv tilrettelægge deres forløb. Men selv om uddannelserne ser mere fleksible ud, kan de ikke imødekomme alle unge.

»Vi bør skele til efterskolerne, hvor eleverne kommer med i et forpligtende fællesskab, har lærerne tæt på og undervises ud fra deres interesser. Det vil koste penge at inddrage de elementer i ungdomsuddannelserne, men det er meget dyrere at marginalisere folk«.

Jette Larsen er enig med de lærere, som i undersøgelsen efterlyser et tættere samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

»Ungdomsuddannelserne skal vide noget om den unge på forhånd, så der ikke går ti uger, før lærerne opdager, at han er ordblind. Eleverne har brug for, at en voksen holder øje med, at de passer deres skolegang«.

Til gengæld er hun ikke enig med de lærere, der foreslår, at man sænker det faglige niveau på ungdomsuddannelserne.

»Et lavere niveau gavner ikke nogen. Fremgangsmåden er bredere undervisningsmetoder. På teknisk skole mødte jeg drenge, som havde været opgivet i folkeskolen, men som faktisk var dygtige, når de oplevede, at de teoretiske fag var spændende. Det betyder rigtig meget, hvilke betingelser for læring vi giver«.

»Der skal flere resurser til for at kunne tilbyde forskel­lige uddannelsesforløb både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Her tænker jeg på hjælpemidler til fagligt svage elever, bedre mulighed for holddannelse og for at undervisningsdifferentiere. Og vigtigst af alt: Ikke for mange elever i klasserne« Lærer i undersøgelsen»Man bør lave en praktisk 7., 8. og 9. klasse, så elever kan vælge den vej, hvis de er skoletrætte. Mange lærer bedre ved at praktisere det selv« Lærer i undersøgelsen»Uden mesterlæren udelukkes mange fra gennem kyndig og personlig vejledning at opnå både tekniske og teoretiske færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre en faglig uddannelse« Lærer i undersøgelsen