Den nye inklusionslov kan give kommunerne 1,4 milliarder
1,4 milliarder. Det er, hvad Ministeriet for Børn og Undervisning har regnet sig frem til kan frigøres på kommunernes budgetter, når den nye lov om inklusion træder i kraft og giver kommunerne muligheder for at inkludere flere specialelever i normalklasserne.
Ændring af specialundervisning
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i april en ny lov ominklusion. Det betyder blandt andet, at den støtte, som i dag ydestil godt 49.000 elever, der modtager mindre end ni specialtimer (12lektioner), nu ikke længere hedder specialundervisning. Samtidigløsnes en række bestemmelser, som før begrænsede kommunernes rammerpå området.
Undervisningsminister ChristineAntorini (S):
»Jeg vil gerne understrege, at det aldrig har været hensigten,at omstillingen til øget inklusion skulle være en spareøvelse.Omstillingen skal medvirke til at styrke den almindeligeundervisning og sikre, at flere er en del af fællesskabet i klassenog skolen. Og de elever, der har behov for det, skal fortsat haveden nødvendige støtte.
Vi har derfor også givet håndslag - både med KL og med partiernei folkeskoleforligskredsen - på, at vi følger op med et fællesarbejde sammen med KL om dokumentationsmetode. Det indgår nu igrundlaget for kommuneforhandlingerne. Hvad der bliver det endeligeindhold af dokumentationsmetoden, beror på udfaldet afforhandlingerne«.
Formand for KL's børne- ogkulturudvalg Jane Findahl (SF):
»For KL er det vigtigt, at systemet undgår at blive rigidt. Vihar aftalt, at vi skal forsøge at finde nogledokumentationsmetoder, som ikke fører til en registrering, dermodvirker den fleksibilitet, som også er vigtig at have, når visnakker om at holde op med at udskille så mange elever«, sigerformand for KL's børne- og kulturudvalg Jane Findahl.
»Samtidig er det også vigtigt for mig, at vi prøver at finde udaf effekten af den dagsorden, der er kommet med den nye lovgivning.Vi ved jo for eksempel fra tidligere, at en stor del af dem, vihavde i specialundervisningsområdet, ikke fik en ungdomsuddannelse.Det ville jo være meget interessant at se, om de får det fremover«,afrunder Findahl.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ministeriet har for forligskredsen bag loven regnet på, hvor meget kommunerne kan komme til at råde over med den nye lov. Hvis man kan nedsætte procentdelen af elever, som udskilles til specialundervisning, med bare en - fra 5,6 til 4,6 - vil der kunne frigøres 1,4 milliarder kroner. Det svarer for eksempel til cirka 3.000 lærerstillinger.
Beregningerne findes i et notat, som har titlen »Notat 1. Om mulige mindreudgifter/frigørelsespotentiale ved inklusion«.
Den nye lov om inklusion, som blev vedtaget i april, giver kommunerne større frihedsgrader i forhold til specialundervisning og støtte til elever. Men det er ikke meningen, at det skal være en spareøvelse, sagde undervisningsminister Christine Antorini dengang til folkeskolen.dk:
»Det her er chancen, hvor vi kan gøre noget bedre for eleverne sammen med deres klassekammerater i den almindelige folkeskole. Vi skal bare holde fast i, at det ikke er en spareøvelse, men et kompetenceløft«.
I realiteten er der ingen garanti for, at pengene bliver brugt til for eksempel at ansætte ekstra støtte i stedet for nogle af de omkring 4.000 lærere, som er forsvundet ud af folkeskolen de senere år - eller til andre formål i folkeskolen. For der er masser af god vilje - men ingen bindinger på, hvad pengene skal bruges til:
»Kommunerne forventes (vores fremhævelse. Redaktionen) blandt andet at prioritere frigivne resurser fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen og til generel styrkelse af den almindelige undervisning for at skabe pædagogiske miljøer, hvor flere børn deltager i klassefællesskabet og styrkes fagligt«, hedder det i teksten.
Alle partierne bag loven har dog udtalt, at det ikke skal være en spareøvelse.
Nu er det op til kommunerne
I kommunerne er man glade for frihedsgraden og vil ikke love, at alle de frigivne midler anvendes inden for skoleområdet. En rundringning til landets fire største kommuner viser ganske vist, at de alle arbejder med forskellige projekter for at støtte inklusionen. Men København er den eneste større kommune, som vil garantere, at samtlige frigjorte penge bliver på skoleområdet. I Aarhus, Aalborg og Odense tør man ikke give garantier i tider med pressede budgetter. Planerne er dog ikke umiddelbart at fylde eventuelle frigjorte midler ned i kommunekassen:
I Aarhus Kommune har man for eksempel lagt midlerne til specialundervisning ud på de e
nkelte skoler med undtagelse af budgettet til to specialskoler.
»Vi lukker ikke en masse specialklasser, sender ungerne tilbage til normalundervisningen og håber, at det går. Vi vil klæde vores medarbejdere på, så vi i fremtiden udskiller færre. Og ud over at der gerne skulle vise sig at være en økonomisk gevinst, så synes jeg også, at der er en ren fællesskabsmæssig og social gevinst«, fortæller rådmand i Aarhus Kommune Kristian Würtz.
Af den nye lov fremgår det også, at staten i samarbejde med kommunerne vil udvikle en såkaldt »relevant dokumentationsmetode« for kommunernes arbejde med inklusionen. Men der står også, at den ikke skal pålægge kommunerne yderligere dokumentationskrav.
I Ministeriet for Børn og Undervisning sidder i øjeblikket en gruppe, hvor ministeriet sammen med blandt andre KL og Finansministeriet skal finde frem til, hvordan der skal måles og dokumentere
s for at følge op på loven. Men der ligger ikke et forslag klar.
I Finland og Sverige, lande, vi almindeligvis sammenligner os med, er andelen af elever, der udskilles til specialundervisning, omtrent et procentpoint lavere end herhjemme.
Uddannelsesordførerne: Vi har tillid til, at kommunerne bruger inklusionsmillionerne rigtigt
