En inkluderende skole kræver, at lærerne har kompetencer til at varetage opgaven. Derfor er det en god ide at genindføre specialpædagogik som et undervisningsfag på læreruddannelsen ved siden af det modul om specialpædagogik, der allerede indgår i lærernes grundfaglighed, lyder det fra lektor Else Skibsted fra læreruddannelsen på Via University i Aarhus.

“Et modul på bare ti ECTS-point giver kun en intro til børn i komplekse læringssituationer, hvor de studerende i et undervisningsfag tilegner sig både teoretisk-analytiske og praktisk-pædagogiske kompetencer og samtidig opnår en undersøgende kritisk tilgang til normalitet og afvigelser. Det sætter dem i stand til at vurdere, hvilken hjælp børn i vanskeligheder har brug for”, siger Else Skibsted.

Hun underviste i specialpædagogik, da det var et linjefag fra 2008 til 2013, og underviser også i det nuværende modul i lærernes grundfaglighed. For Else Skibsted retter undervisningen sig ikke primært mod at uddanne lærere til segregerede tilbud, men mod at kvalificere dem til god og differentieret undervisning i deres fag. Derfor er det vigtigt at arbejde med deres forståelse, så de ikke ser eleven som en problembærer, der skal skilles ud til kompenserende undervisning.

“Præmissen i inkluderende læringsfællesskaber er, at børn har forskellige forudsætninger. Derfor er det lærernes opgave at tilrettelægge undervisningen, så alle bliver en del af fællesskabet. At tage udgangspunkt i børnenes behov kræver konkrete didaktiske færdigheder, men det snuser de studerende kun til i dag”, siger hun.

På det gamle linjefag fik de studerende indsigt i forskellige måder at lede klassen på og i digitale værktøjer og undervisningsmidler, som retter sig mod børn med særlige behov. De fik også styrket deres kompetencer i at iagttage undervisning og samarbejde med andre aktører, både forældre, der ofte er sårbare, og resursepersoner som AKT-lærere (adfærd, kontakt, trivsel), faglige vejledere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. De lærte også om ordblindhed og børn i matematikvanskeligheder.

“De fik en vifte af didaktiske kompetencer og observationsmetoder, som har gjort dem i stand til at analysere, hvori et problem består, så de kan iværksætte tiltag i undervisningen på et begrundet grundlag. Det er ikke et quickfix, men sammensatte redskaber, som kan gavne barnet”, siger Else Skibsted.

Hun peger samtidig på, at faget skal udvikles, for skolen har udviklet sig, siden linjefaget faldt bort i 2013.

“I dag er der fokus på co-teaching og mellemformer, så vi skal kvalificere de studerende til at deltage i et flerfagligt samarbejde mellem lærere med specialpædagogiske kompetencer og lærere med fagfaglige kompetencer. Samtidig skal skolelederne give plads og resurser til, at samarbejdet og sparringen kan finde sted, for det kræver arbejde på mange niveauer at realisere den inkluderende skole”, siger hun