En kold krig kan være ved at nå sin afslutning.

Efter fem års konflikt og stillingsblokade forhandler Danmarks Lærerforening (DLF) på vegne af Lærernes Centralorganisation lige nu med den private behandlingsskole Sputnik om at indgå overenskomst.

Fronterne har været trukket hårdt op. For mens fagforeningen har argumenteret for, at de mange lærere på skolens afdelinger bør være dækket af en læreroverenskomst og nyde samme vilkår som lærere ansat i det offentlige, har det private skoletilbud hidtil holdt fast i, at lærernes opgave er mere blandet og ikke bør høre under DLF-overenskomst.

Uenigheden førte til, at Lærerforeningen i 2018 tog initiativ til en stillingsblokade mod skolen, som betyder, at DLF-medlemmer er forbudt at søge job der, og hvis de alligevel gør, kan de risikere at blive smidt ud af foreningen. I 2020 blev blokaden udvidet til at omfatte fire andre private behandlingsskoler: Vikasku, Skolen ved Sorte Hest, Isbryderen og Basen.

Og noget tyder på, at den faglige kamp har virket.

I hvert fald har Sputnik og Basen nu igen indledt forhandlinger om en overenskomst.

Private tilbud under lup

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl kalder blokaden et effektivt våben, som DLF har brugt helt efter bogen.

“Hvis to parter ikke kan blive enige om en overenskomst, har arbejdstagerne to våben, strejke og blokade. DLF har så valgt blokaden, hvis formål er at gøre livet rigtig surt for skolerne, fordi de får problemer med at tiltrække uddannede lærere. Arbejdsretligt er det fuldt lovligt, og nu ser det måske også ud til at virke”, siger forskeren.

Lærer eller socialpædagog?

Sputnik kalder forhandlingerne “frugtbare”, men skriver i en mail, at skolen ikke vil udtale sig af hensyn til forhandlingerne.

Med Sputnik og Basen som de – måske – kommende nyeste private medlemmer af DLF’s overenskomstklub har foreningen de seneste par år oplevet en større interesse for aftaler med de private end tidligere.

I 2021 kom Behandlingsskolerne med deres seks afdelinger med i “klubben”, i 2022 indgik dagbehandlingsskolen Pilelygaard og Den Musiske Helhedsskole overenskomst, og i april i år blev dagbehandlingsskolen Idrætsakademiet i Herlev den sjette private behandlingsskole med DLF-overenskomst. Her kom overenskomstaftalen efter en periode med bratte lærerfyringer og en bortvisning, som for DLF gjorde behovet for en overenskomsts faste rammer og vilkår endnu tydeligere.

Det fortæller Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF.

“En overenskomst løser selvfølgelig ikke alt, men den sikrer nogle ensartede rammer og en betydelig grad af beskyttelse, så lærerne er mindre sårbare over for eksempelvis relationen mellem lærerne og den enkelte leder”, siger Morten Refskov.

Omkring 3.000 elever går på dagbehandlingsskoler i forhold til de cirka 10.000 elever, der går på kommunale specialskoler. Skolerne beskæftiger under tusind lærere.

Behandlingsskole med broget historik har tegnet overenskomst med Lærerforeningen

Alligevel er meget på spil for Danmarks Lærerforening, lyder det fra Laust Høgedahl:

“Konflikten med dagbehandlingsskolerne handler især om grænselandet mellem læreropgaver og socialpædagogiske opgaver. Og der har det været vigtigt for DLF at markere, at det her voksende marked, det skal vi altså overenskomstdække. Det skal socialpædagogerne ikke have”.

Skoler under folkeskoleloven

Blokaderamte behandlingsskoler spiller højt spil forud for udbudsrunde for milliardbeløb

DLF overenskomstdækker stadig kun seks ud af i alt 72 private dagbehandlingsskoler på landsplan. Det på trods af at dagbehandlingsskolerne hører ind under folkeskoleloven, underviser i den fulde fagrække og skal tilbyde afgangsprøve.

Resten af skolerne har enten ingen overenskomst eller overenskomst hos Socialpædagogernes Landsforbund. Det er ud fra tanken om, at lærerne gør meget andet end at undervise – i kraft af skolernes socialt udfordrede elevgruppe – og at lærerne derfor hører naturligt hjemme i det socialpædagogiske frem for en lærerforening.

Det argument blev dog modsagt i en afgørelse i Arbejdsretten i 2019. Her erklærede retten, at blokaden mod Sputnik var lovlig.

Retten fastslog samtidig, at lærerne på dagbehandlingsskolen ikke udfører pædagogisk arbejde i en sådan grad, at de hører naturligt under Socialpædagogernes Landsforbund.

I stedet, argumenterer Danmarks Lærerforening, passer en overenskomst hos DLF bedre til lærernes hverdag. Den indeholder nemlig bestemmelser for arbejdstid og forberedelse samt krav om tillidsrepræsentant. I socialpædagogernes overenskomst er der ikke specifikationer om lærernes arbejdstid, og pensionen er markant lavere.

“Vi er som fagforening sat i verden for, at man på de arbejdspladser, hvor man hører ind under folkeskoleloven, underviser i den fulde fagrække og i øvrigt bryster sig af at have dygtige, uddannede lærere til jobbet, skal have overenskomst”, lyder det fra Morten Refskov.

Føler sig misforstået

Blokaderamte skoler fortsat inde i varmen hos kommunerne

Behandlingsskolernes målgruppe er typisk elever, der lider af psykiske diagnoser, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel. Skolerne udfører altså både specialundervisning og psykisk behandling, og der er typisk både lærere, psykologer og pædagoger ansat.

For Jesper Blichfeldt, der er leder på dagbehandlingsskolen Vikasku på Frederiksberg, er helhedstilgangen til den enkelte elev netop en af skolernes styrker. Og derfor er en læreroverenskomst ikke det mest oplagte, mener han.

“Selvfølgelig værner vi om kvaliteten af vores undervisning, men vores elevers udfordringer gør, at vi må undervise på en anden måde end de fleste andre lærere”, lyder det fra Jesper Blichfeldt:

“Vores undervisning foregår på helt andre præmisser end i folkeskolen, fordi vores lærere må have kompetencer til at arbejde både behandlingsmæssigt og socialpædagogisk i undervisningen. Nogle af vores elever er så udfordrede af skolevægring, autisme eller ADHD, at undervisning i nogle perioder er for vanskeligt for dem at deltage i. På det punkt har vi oplevet en manglende forståelse af, hvad vores opgaver egentlig er. Vi har mærket en forudindtaget holdning om, at alt, hvad vi laver i et dagbehandlingstilbud sammen med børn, er undervisning”.

Ligesom det lige nu er tilfældet på Sputnik, er lærerne på Vikasku dækket af en overenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund, som betyder en noget lavere pension end hos DLF. Lønforholdene forhandles lokalt og er på Vikasku på niveau med kommunale lønninger.

Men argumentet om, at lærerne ikke skal have læreroverenskomst, fordi deres arbejde er mere blandet, køber Morten Refskov ikke:

“I de kommunale specialtilbud, heldagsskoler, særlige klasser og mellemformer udfører lærere jo opgaver, der til forveksling minder om dem på dagbehandlingsskolerne. Derfor mener vi, at det her argument ikke holder. Det handler om definitionen på undervisning. Vi har at gøre med lærere, der under folkeskoleloven udfører en stærkt specialiseret undervisning, som naturligvis er tilpasset målgruppen og derfor tager sig anderledes ud end den typiske almenundervisning. Men det ændrer ikke på, at de skal arbejde på en læreroverenskomst. Fuldstændig ligesom på det kommunale specialområde”.

”Overenskomst er en spændetrøje”

I Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), der er en brancheforening for ikkeoffentlige sociale tilbud, mener man også, at Danmarks Lærerforenings tilgang til overenskomst er forsimplet i forhold til den opgave, der udføres.

Det siger LOS' direktør, Mads Roke Clausen.

“Styrken ved de private dagbehandlingstilbud er fleksibiliteten og evnen til at gå på tværs af faggrupper. Barnets udvikling er i fokus, ikke en prædefineret faglighed, der skal bruges på bestemte måder. Og der har vi nok mødt en opfattelse af, at det at gå på tværs var at gå på kompromis med kvaliteten. Men for os er det jo netop det, der er vores kvalitet”, siger Mads Roke Clausen.

Hvis direktøren skal give et bud på, hvorfor så få dagbehandlingstilbud har overenskomst med DLF, peger han netop på fleksibiliteten.

“Overenskomsten har den risiko, at den på lidt gammeldags facon siloopdeler medarbejderne, hvor vi ønsker et fællesskab på tværs. Samtidig skal vi huske, at behandlingstilbuddene er finansieret af kommunen, og der skal skolerne nogle gange handle hurtigt, for hvis kommunerne vælger at trække børn ud med en måneds varsel, så går det ikke at have medarbejdere med tre eller seks måneders opsigelsesvarsel, for så løber det bare ikke rundt”, siger Mads Roke Clausen.

Frygten for, at en overenskomst kan gøre arbejdsgivernes handlemuligheder mindre, er ikke ualmindelig, siger Laust Høgedahl.

“Man føler, at en overenskomst kan være en spændetrøje i forhold til at lede sin arbejdsplads. At overenskomsten gør ens arbejde både dyrere, mere bøvlet og dårligere”, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

For Morten Refskov er den seneste udvikling med flere overenskomstparate dagbehandlingsskoler tværtimod et tegn på, at det ikke er så farligt.

“De her skoler har ikke altid stor tradition for overenskomst. Det er lidt en anden verden, hvor mange har en forestilling om, at det bliver mere besværligt og dyrt. Og det gør det ikke nødvendigvis, det giver bare lærerne nogle ordnede vilkår og en ramme for samarbejdet. Vi hører også, at de skoler, der har en aftale med os, er rigtig glade for det”.

Folkeskolen præciserer (27/5): Vi havde øverst i denne artikel bragt et billede af behandlingsskolen Idrætsakademiet. Sammen med overskriften kunne billedet give indtryk af, at der på skolen har været årelang konflikt. For at undgå misforståelser har Folkeskolen flyttet billedet længere ned i teksten og uddybet billedteksten. Folkeskolen har desuden ændret formuleringen ”uretmæssig bortvisning” til ”bortvisning” i artiklen, idet det ikke anerkendes af alle sagens parter, at bortvisningen var uretmæssig.