Flere og flere elever har behov for specialundervisning, ligesom flere lider af skolevægring eller psykiske diagnoser, der går ud over skolegangen. Og mens man på rådhusene kæmper for at finde plads til de sårbare elever, står private dagbehandlingstilbud klar til at tage imod.

Tilbuddene har egne skoler, der skal overholde folkeskoleloven, med hvad det indebærer af uddannede lærere, fuld fagrække og afgangsprøve. For mange kommuner er tilbuddene nødvendige.

Men de senere år er der sået tvivl om, hvorvidt skolerne tilbyder god nok undervisning.

En rapport fra 2021 af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet viser, at hver fjerde elev på en intern skole på et anbringelsessted eller dagbehandlingstilbud ikke er i nogen form for uddannelse 15 måneder efter 9. klasse. For elever på kommunale specialtilbud er det hver anden elev.

Rapporten rejste også kritik af kommunernes tilsyn med skolerne.

I Danmarks Lærerforening arbejder man for at overenskomstdække lærerne på dagbehandlingsskolerne, og for Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i foreningen, er de private skoletilbud en bekymring.

“Der er for mange af de her institutioner, som er uden for direkte demokratisk kontrol, og hvor vi reelt ikke ved, hvad der foregår. Kommunernes tilsyn kan være tvivlsomme, for hvilken dag kommer de, og hvor grundigt går de til værks?” lyder det fra Morten Refskov.

Private tilbud: Vi løser vigtig opgave

Efter årelang konflikt taler parter nu sammen

Den tværministerielle rapport viser også, at elevernes afgangskarakterer er lavere end dem for eleverne på kommunale specialskoler. Samtidig underviser skolerne ikke nok i den fulde fagrække, og flere elever end gennemsnittet bliver fritaget fra nationale test og afgangsprøver. Manglende kompetencedækning er også på ministeriets bekymringsliste.

I 2022 besluttede regeringen og et bredt flertal i Folketinget derfor en række indsatser for at sikre kvaliteten. For eksempel vil man øge tilsynet med skolerne.

Jesper Blichfeldt, der er skoleleder på dagbehandlingsskolen Vikasku på Frederiksberg, byder bedre tilsyn velkommen, men han mener, at kritikken fra politikere ofte er uberettiget.

“Vi får ofte elever, der i årevis har været sendt rundt i kommunale tilbud eller lider af alvorlig skolevægring. Der skal rigtig meget til for at få trivslen tilbage hos dem. Det afspejler sig selvfølgelig i karakterniveauet og uddannelsesmuligheder. Vi skal gennemføre de almindelige test, som flere af vores elever slet ikke er i stand til at gennemføre. De bliver blot frustrerede over ikke at kunne leve op til de forventede mål”, siger Jesper Blichfeldt og sender en opfordring til politikerne:

“Kom herud og se, hvilke elever vi har, og hvilken opgave vi løser. Og lad os så sammen prøve at finde nogle redskaber og måder at dokumentere på, som giver mening for os. Vores ansatte er ildsjæle og arbejder hårdt for, at eleverne trives og lærer det, de skal, men kravene udefra skal give mening i forhold til vores opgave”.

Kommune vil tage flere elever hjem

I flere kommuner har man valgt slet ikke at bruge de private dagbehandlingsskoler, og andre steder vil man udvide kommunernes egne specialtilbud.

En af de kommuner er Roskilde, hvor man forventer at spare penge på at skabe omkring ti nye pladser på et lokalt specialtilbud. Lige nu bruger kommunen årligt 48 millioner kroner på at købe private dagbehandlingstilbud til cirka 110 elever.

I kommunens egne tilbud kan man styre økonomien og indsatsen omkring eleven bedre, lyder det fra Bent Jørgensen, udvalgsformand i Roskilde Kommunes børne- og skoleudvalg.

“Vi vil gerne have, at så mange som muligt kan gå i skole i kommunen, hvor de er tæt på deres familier og heller ikke kommer for langt fysisk væk fra folkeskolen og ungdomsuddannelser. Men vi kan ikke konkurrere med den bredde og specialisering, som nogle af de private tilbud tilbyder, så vi hjemtager kun de pladser, hvor vi ved, at vi kan opretholde kvaliteten”, siger han.

Behandlingsskole med broget historik har tegnet overenskomst med Lærerforeningen

Han anerkender, at der sikkert kan findes brodne kar, hvor kvaliteten på dagbehandlingsskolerne ikke er i orden.

Men for ham er det “huller i suppen”, som også vil kunne findes i det offentlige.

“Jeg har generelt virkelig stor tillid til de behandlingsskoler, vi bruger, og de gør et rigtig godt stykke arbejde med nogle krævende elever. Og hvis der skulle være uacceptable forhold, så gør vi i kommunerne, hvad vi kan for at opdage det og forbedre forholdene”.

Et politisk svigt af specialområdet

Ifølge den tværministerielle rapport bliver elever ofte visiteret til dagbehandlingsskolerne, når de har været igennem flere andre indsatser og måske er i skolevægring.

Samtidig har flere elever på interne skoler på anbringelsessteder eller dagbehandlingstilbud en psykisk lidelse sammenlignet med elever på kommunale specialtilbud.

De vilkår er centrale i diskussionen om dagbehandlingsskolernes fremtid ifølge brancheforeningen LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Det siger direktør Mads Roke Clausen.

“Vores elever ender som kastebold mellem kommuner og regioner. Og det er for mig et stort ansvarssvigt. Det er ikke nogens skyld, men det handler for eksempel om for stor udskiftning af socialrådgivere og andre medarbejdere, som forhindrer en tidlig og effektiv forebyggende indsats for de her elever. Når kommunerne kommer til kort, så vokser det enkelte barns mistrivsel, og så er der behov for dybt specialiserede tilbud som vores”.

I Lærerforeningen peger Morten Refskov på samme problem: At politikerne nationalt i årevis har ladet især specialområdet udsulte.

“Det er et politisk svigt, at der ikke er tilstrækkeligt mange specialtilbud i regi af det offentlige. Det er simpelthen et alvorligt samfundsproblem, at vi ikke har kapacitet og resurser til at tage vare på de elever, der har størst behov for os”, siger han.