Lærer: En ny start for Jonas

»Det var frustrerende, hver gang mobilen ringede på mit arbejde. Hjemme talte vi også meget om det. Det fyldte så meget«, fortæller Søs Christensen.

I dag, hvor han går i 6. klasse, ringer mobilen faktisk aldrig fra skolen.

»Jeg har næsten fået en ny søn, og vi har fået ro på i hverdagen. Selv siger han, at teamets arbejde har hjulpet ham til at få det meget bedre«.

Jonas kom i skole, da han var fem et halvt, fordi resten af hans gruppe i børnehaven var lidt ældre og skulle i skole. Det gik fint indtil 3. klasse, hvor hans klasse blev lagt sammen med en anden klasse i en større skolesammenlægning. Han havde ingen venner med over i den nye sammenlagte klasse.

Han kom konstant i konflikt og slåskamp. Han fik akut AKT-hjælp nærmest dagligt og var både hos egen læge og skolepsykolog, fordi »der måtte jo være noget galt«. Psykologen fandt ud af, at drengen havde koncentrationsbesvær, men intet andet.

»Skolelederen fortalte på et tidspunkt om det udgående team fra Sporet. Jeg frygtede, at han skulle i et specialtilbud, men vi havde en helt fantastisk samtale med teamet. De fortalte, at de ville tale med Jonas og med hele klassen. Da de havde talt med ham, kom han hjem med fem plancher, hvorpå der stod, hvad der gjorde ham glad og trist, og hvad der skulle til for at forandre noget. Det var hårdt at finde ud af, hvor ked af det han egentlig var«, fortæller Søs Christensen.

Hun beskriver sønnen som en bulderbasse. En åben og nysgerrig dreng, der har tendens til at gemme sit bløde indre i en hård skal - lidt som en skildpadde.

»Han var kommet ind i en meget negativ spiral, hvor han hele tiden oplevede afvisninger fra de andre børn. Fordi han sparkede bolden væk, blev vred og slog. Men da alle i klassen fik mulighed for at tale om, hvordan de havde det, blev de andre overraskede over, at han var så ked af det. Det hjalp meget, for så kunne de hjælpe ham med at klare det hele bedre - og det ville de gerne«.

I dag går det godt i skolen. Han kæmper stadig for at finde sin plads i drengeflokken og for at kunne tro på, at han er god nok, men hjemme taler de i dag om andet end konflikter i skolen.

»Jeg læser lektier med ham i korte forløb for at kunne holde koncentrationen, og indimellem taler vi også ud fra de plancher, han havde med hjem dengang - om hvordan han kan tackle problemerne mest konstruktivt. Og jeg ved, at vi kan få hjælp, hvis det igen skulle blive nødvendigt. Så kan jeg bare ringe til Mette og Mikkel fra det udgående team. Jeg kan også ringe til hans lærer Anders, for vi har hele vejen igennem talt fint sammen. Det har været en fantastisk indsats, der har gjort en meget stor forskel«.