Hver fjerde udskolingselev i det offentlige skolesystem får enten specialundervisning/støtte eller burde have haft det. Hver fjerde!

Få overblikket over de mange nye tal om, hvordan det går med inklusionen

Men hov! Det er kun de offentlige skolers 7.- og 9.-klasser, som sidste uges kæmpe inklusionsevaluering har kigget på. I 9. klasse går 18 procent af en ungdomsårgang på fri- eller privatskole og ti procent på efterskole. Det er altså næsten en tredjedel af eleverne, der slet ikke er talt med. Og nej, det handler ikke om, at de frie skoler undslår sig de vanskelige elever. Det er bare et velkendt faktum, at flere og flere familier med almindeligt velfungerende børn vælger en friskole, om ikke før, så når børnene er gamle nok til at klare en lidt længere skolevej eller til at flytte på efterskole. Det påvirker selvfølgelig tallene. Jo flere velfungerende børn der tages ud af gruppen, jo større andel udgør dem, der har udfordringer.

Men spørgsmålet er, om problemet ikke er selvforstærkende. Hvad gør det ved børn, at ikke bare en eller to, men fem-seks-syv klassekammerater døjer med opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsproblemer eller angst? Og ikke mindst: Hvad gør det ved klassen, at flere og flere ellers velfungerende elever år for år forlader klassen? Forhåbentlig siger forældrene det ikke til børnene; men til hinanden siger de helt sikkert, at en af grundene er inklusionen og alle de dårligt fungerende elever. Og så er der et par stykker mere, der rykker.

Man kan ikke holde på resursestærke børn i klassen med co-teaching og specialpædagogiske kompetencer og slet ikke ved at skrive rapporter og artikler om inklusionsproblemer. Det kan man kun med det særlige, magiske, som en god skoleklasse gør. Det fællesskab, hvor man står sammen og tager sig af dem, der har det lidt svært.

Det ansvar skal forældre og lærere i den enkelte klasse ikke stå med. Sæt i stedet massivt ind med resurser til folkeskolen – dels til at hjælpe de elever, som allerede tidligt i skoleforløbet har brug for at komme på specialskole eller få støtte, dels til at gøre folkeskolen attraktiv på alle de mange andre felter, hvor det kniber