Det er tid til forandring, hvis lærerne skal blive dygtige nok. Det er for nemt at klare sig igennem på frihjul, og derfor skal underviserne stille større krav til de studerende - og omvendt.

Sådan lyder det i flere henvendelser fra studerende til Folkeskolen. De studerende mener, at der er massive problemer med læreruddannelsen.

Det faglige udbytte af uddannelsen er for lavt, og der hersker en dovenhedskultur, lyder kritikken fra studerende i Odense og Aalborg.

»Jeg gider ikke være taberen i det her spil«, siger Johanne Lindberg Callesen, der er tredjeårsstuderende i Odense. Hun er meget utilfreds med kvaliteten af sin uddannelse.

»Ledelsen er ofte dårlig til at planlægge. Det faglige udbytte af nogle undervisningsaktiviteter er meget lavt, og der er for lidt plads til fordybelse. Uddannelsen er for topstyret fra Folketinget, og politikerne har indført en lærerreform, inden det har været muligt at evaluere grundigt på den forrige fra 2007. Desuden stilles for få krav til vi studerende, og så er der for få undervisningstimer«, siger Johanne Lindberg Callesen.

Lærerstuderendes formand: »Vi har også selv et ansvar«

12 timers undervisning om ugen

I de tre år hun har gået på læreruddannelsen i Odense, har hun maksimalt haft undervisning tre dage om ugen. Nogle dage fra 8-15 eller til 8-16.

»Men i år har jeg for eksempel kun undervisning fra 8-12 tre dage om ugen. Det anser jeg ikke som særlig megen undervisning«, siger hun.

I efteråret havde hun kun undervisning i faget pædagogik 12 ud af 18 mulige gange. Der skulle ansættes en ny underviser, hvilket trak ud med tre uger. Derudover var flere af undervisningsgangene afsat til selvstændig studietid - for eksempel gruppearbejde.

»Jeg mener, at vi som voksne studerende burde kunne overskue at planlægge vores tid uden for undervisningen til gruppearbejde«, siger hun.

»Overordnet er det for nemt at blive lærer«, mener Johanne Lindberg Callesen.

I Aalborg er lærerstuderende Line Broch og Caroline Rasmussen enige med Johanne Lindberg Callesen fra Odense. De to studerer på den gamle læreruddannelse. De mener, at uddannelsens ellers kompetente undervisere bør stille større krav til studerende, skriver de i en henvendelse til Folkeskolens redaktion.

»Ellers er det for nemt at sidde med i en gruppe og klare sig igennem studiet uden for alvor at udvise engagement og læringslyst«, siger de to studerende, der ønsker frihed til selv at vælge, hvem de arbejder sammen med i grupper.

»At vi ikke må lave de studiegrupper, der udgør grundlaget for eksamen, går ud over vores faglige stolthed. På den måde kommer man til at trække nogle studerende igennem, som ikke bidrager nok med faglige input«, siger de.

Underviserne bør til gengæld for højere forventninger til studerende betale tilbage med mere grundig feedback og konstruktiv kritik, end de kommer med nu.

»Når vi fremlægger eller får opgaver tilbage, får vi sjældent noget kritisk og konstruktivt tilbage. Vi har opdaget mange for eksempel sproglige fejl, som der ikke bliver slået ned på af underviserne, og det er med til at danne en doven kultur på uddannelsen«.

De understreger, at kritikken ikke er en personlig hetz mod undervisere og medstuderende, men en generel kritik af læreruddannelsen, som er nødvendig, hvis kvaliteten af folkeskolen skal højnes, så det kan aflæses i Pisa-test fremover.

Johanne Lindberg Callesen mener, at der skal tilføres flere midler til uddannelsen, hvis det generelle lærerniveau skal hæves.

»Der skal flere penge og hænder til, hvis uddannelsen skal blive bedre. Vores undervisere har ikke tid til at give feedback«, siger hun.

Rektor: Den nye læreruddannelse løser mange af problemerne