»Inklusionen er ikke og må ikke blive en spareøvelse«. Det har undervisningsminister Christine Antorini igen og igen understreget. Men en helt ny panelundersøgelse foretaget af Scharling Research for fagbladet Folkeskolen viser, at lærerne oplever en helt anden virkelighed. Otte ud af ti lærere fortæller, at der ikke følger penge med, når de modtager en elev fra en specialklasse, og en tredjedel oplever, at de har dårligere mulighed for at støtte børn med særlige behov efter reformen, viser undersøgelsen.

DLF: Ikke godt nok

Eleverne med særlige behov er allerede på vej ind i klasserne. Men pengene, der bliver sparet på specialskolerne, har lærerne ikke set noget til.

En tredjedel af lærerne fortæller, at de får mindre støtte, end de fik for fem år siden til samme type børn, og 77 procent fortæller, at der ikke følger ekstra penge med, når de modtager en elev fra en specialklasse.

Det er ikke godt nok, hvis inklusionen skal lykkes, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Forældrene skal være trygge ved, at deres barn får en god undervisning, uanset om barnet har særlige udfordringer eller ligger inden for det, vi kalder normalgruppen. Det er de ikke i dag, og det skal vi kunne levere som folkeskole. Noget af det, der skal til, er, at læreren, som står i klasseværelset, har de nødvendige forudsætninger for at kunne give en god undervisning til alle. Så det er bestemt ikke godt nok, når vi hører sådan noget her«, siger han.

Ny form for støtte

Formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Jane Findahl, mener, at lærerne er godt klædt på.

»Lærerne har en rigtig god faglig og pædagogisk uddannelse, som de må tage udgangspunkt i, når de skal løse inklusionsopgaven. Som sådan er de klædt på«, siger hun.

Hun tilføjer, at lærerne skal vænne sig til at tænke på støtte på andre måder end faste støttetimer i klasseværelset.

Antorini: Vi evaluerer til maj

»Der er mange kommuner, der har oprettet team, der enten rykker ud til eller har kontor på skolerne. Det kan være team bestående af specialuddannede lærere, pædagoger, rådgivere, psykologer, adfærd/kontakt/trivsels-lærere og så videre. Det er forskelligt, hvordan man har organiseret det, og man skal selvfølgelig som lærer og skoleleder vænne sig til at bruge disse nye typer medarbejdere også i folkeskolen. Der er ikke nogen, der hverken kan eller skal stå alene med inklusionsopgaven«, siger hun.

Målet med inklusionsreformen er, at 96 procent af alle folkeskoleelever skal gå i normalskolen. I dag gælder det kun 94 procent på landsplan. For lærerne er inklusionen i fuld gang. Seks ud af ti lærere fortæller, at de allerede har diagnosebørn i deres klasse, og 77 procent har fået flere elever med diagnoser inden for de seneste fem år. Halvdelen af lærerne fortæller, at de har børn i klassen, som tidligere ville have været i et specialtilbud.