Når lærerne snakker om at være »inklusionsudfordret«, hænger det sammen med, at de har for høje faglige forventninger til elever med særlige behov, mener Ole Hur Jørgensen, der er skoleleder på specialskolen Sorgenfriskolen i Lyngby-Taarbæk.

»Jeg tror, det er noget kulturelt her i Lyngby. Jeg kom for mange år siden fra Ballerup, og der var der en større forståelse af, at vi alle skal være her, og at det sociale fællesskab er vigtigt for både de dygtige og de fagligt svage«, siger han og påpeger, at man måske skal vænne sig til tanken om, at ikke alle får en studentereksamen - selv i Lyngby.

Ny model skal ændre lærernes syn på børnene

»Til den seneste samtale omkring en udsluset elev havde vi en lærer, der var bekymret over elevens urealistiske selvbillede. Hun opfattede sig selv som meget bedre, end hun er. Men så må læreren jo udfordre hende og så i øvrigt leve med, at hun føler sig rigtig god«, fortæller specialskolelederen, som de seneste to og et halvt år har udsluset 32 elever til normalskolen.

Hvis eleven i øvrigt er motiveret for at gå i folkeskole og kan begå sig socialt, så står det faglige i anden række i forhold til succeskriterier for en vellykket inklusion i elevens øjne, mener Ole Hur Jørgensen.

Bedømt på faglige resultater

Lærerne er med på, at elever med særlige behov ofte skal mødes med lavere krav end deres jævnaldrende, mener den lokale lærerformand, Ole Porsgaard.

»Men det er uundgåeligt, at de faglige resultater bliver lavere, og dem bliver vi jo som lærere alt andet lige bedømt på«, siger han.

Desuden mener lærerformanden, at et for lavt fagligt niveau også vil føre til, at en elev ekskluderes.

»Jeg kan sagtens have sympati for argumentet om, at hvis de fungerer socialt, så er det fint. Men hvis man ikke kan følge med fagligt, så sker der en social eksklusion i timerne. Det gør børn. Med så meget gruppearbejde, som der er i den moderne folkeskole, vil der ske en selektionsproces, hvor de fagligt svageste elever vil være dem, man mindst ønsker at arbejde sammen med«, siger han.

»Jeg anerkender klassekammerateffekten, men man kan være så svag, at man ikke bliver trukket op, fordi man slet ikke kan være med fagligt«, siger lærerformanden og påpeger i øvrigt, at lærerne kun kan se, om eleverne er inkluderet i skoletiden, ikke om de er en del af det sociale liv i fritiden.

Ikke en ny udfordring

Men det er ikke en ny udfordring for lærerne, mener Ole Hur Jørgensen.

»At inddele grupper er jo altid en udfordring for lærerne. Jeg tænker, at også de dygtige elever har et stort læringsudbytte af at kunne klare at få det til at fungere i en gruppe, hvor alle ikke er lige. Og der er jo altid tre veninder, der gerne vil være i gruppe sammen, så for dem er der i forvejen en stor gruppe, der ikke er attraktiv at arbejde sammen med. Føler barnet sig fravalgt, og det går ud over trivslen, så er det problematisk. Men har barnet det fint socialt og med sig selv, på trods af at det i nogle sammenhænge er udgrænset, så skal der være plads til det«, siger han.

Han anerkender dog, at lærerne ikke er på en nem opgave.

»Jeg har ikke andet end respekt for den store opgave, som lærerne skal løse. Og jeg skal være den første til at sige, at lærerne ikke er særlig godt hjulpet i forhold til videreuddannelse og at være tilstrækkeligt mange i klassen. Det kan være en udfordring at have tre elever med særlige behov, samtidig med at man har resten af klassen, der er hurtige og selvrådende«, siger han.

Ole Porsgaard opfordrer politikerne til ikke at glemme de lærere, der allerede nu er i gang med inklusionen, fordi man har øje på den lange bane.

»Lærerne står allerede nu med store udfordringer i klasserne, og de skal have hjælp. Jeg hører fra flere lærere, der er gået til ledelsen, fordi de simpelthen ikke kan komme videre i forhold til en inklusion. Svaret fra ledelsen er kort og godt, at det skal lykkes«, siger han.

Lærerens syn på børnene skal modelleres