Lærernes syn på børnene skal modelleres
For at løse tidens inklusionsudfordring kigger flere kommuner mod populære pædagogiske modeller. I Lyngby-Taarbæk Kommune blev alle lærere, pædagoger og andre fagpersoner på 0-18-årsområdet for tre år siden uddannet i at bruge Systemisk Analyse af Læringsmiljøer (Sal) – en nær slægtning til den populære LP-model.
SAL-MODELLEN
Sal står for Systemisk Analyse Af Læringsmiljøer.
I en Sal-analyse placerer man i mindmap-stil en læringsmæssigudfordring i midten af en cirkel og laver derefter felter med allede faktorer, der er med til at opretholde denne situation.
Man både eleven som individ, den kontekst, eleven fungerer i ogde andre aktører - elever, lærere, forældre - der indgår.
På baggrund af analysen vedtages en fremadrettet strategi for atløse udfordringen.
Sal-teams mødes hver 3-4 uge og analysererproblemstillinger.
EKSPERTEN OM SAL-MODELLEN SOMINKLUSIONSREDSKAB
Professor Mads Hermansen:
Plus: Anerkendende pædagogik og struktur
"Der er meget godt i Sal. Med rammesætninger får man megetforæret. Man får en anerkendende tilgang til barnet og etudgangspunkt i det, der er godt. Derudover giver modellen redskabertil at strukturere mødekultur og feedback og sætter en ramme forden faglige samtale. Det er der rigtig meget fornuft i".
Minus: Fare for vanetænkning og manglende specialpædagogiskindhold
"Alle modeller eller koncepter, som Sal er et eksempel på, haren mørk side, som man naturligvis skal overveje og prøve at tagehøjde for. Den handler om, at når noget er
velstruktureret og hjælpende som for eksempel en GPS i en bil, såsker der let det, når vi begynder at bruge det, at man selv holderop med at tænke. Når man bruger den, finder man ofte vej, men nården er i udu, bliver man hjælpeløs, fordi man har afvikletkompetencen til selv at finde vej. Den samme fare er der medSal"
"Det kan altså ikke stå alene som inklusionsredskab. Det er etprofessionaliseringsredskab, der giver muligheden for atstrukturere drøftelsen af børns sårbarhed, men ikke direkte
at gøre noget ved den. Det kan man ikke gøre uden andreprofessionelt reflekterede specialpædagogiske kompetencer. Man skallære at kunne håndtere et barns afmagt uden selv at blive afmægtig,så man skal være ekstremt voksen for at have med de her børn atgøre, og her kan Sal kun være en første begyndelse."
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er den uddannelse, der skal danne grundlag for hele kommunens inklusionsindsats.
Systematik er ikke nok
Sal er et glimrende redskab på linje med andre pædagogiske redskaber, synes formanden for lærerforeningen i Lyngby-Taarbæk, Ole Porsgaard, men han efterlyser konkrete specialpædagogiske redskaber. "Der er en forestilling om, at vi skal have et andet læringssyn, og så kører det bare. Det er fint med supervision, vejledning og uddannelse i sal-modellen, men hvis inklusionen skal lykkes skal der mere til end man siger, at lærerne 'bare' skal se anderledes på opgaven. Sal-modellen løser ikke opgaven i sig selv. Det skal demonstreres ude i klasserummet, præcis hvordan man løser den specifikke udfordring", siger han.
Lærerformanden så gerne at lærerne blev efteruddannet i specialpædagogik, men ikke hvis det bliver gjort halvt.
"Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis alle lærere kunne få de fuldstændige specialpædagogiske kompetencer, men det lader sig ikke gøre inden for det økonomiske råderum. Der skal mere end to eftermiddage til", siger han.
Lærerne efterlyser flere hænder
Kredsen har foreslået, at man opretter "bonusklasser", hvor flere elever med særlige behov er samlet og der er koblet en ekstra lærer på.
"Ny model skal ændre lærernes syn på børnene"
"For eksempel 20 normalbørn og fem med særlige behov. Så er man stadig inkluderet i en normalklasse, men der er en ekstra lærer, der kan gå fra med de elever, der har brug for det, hvilket bestemt ikke kun behøver være de fem med særlige behov. På den måde sikrer man, at børnene ikke sidder spredt ude i klasserne uden nogen form for særlig støtte", siger Ole Porsgaard.
"Humlen for mig er, at resurserne skal ende ude i klasseværelserne i form af flere lærerkræfter. Vi ser gerne, at lærerne fra resursecentrene og specialskolerne får det fulde undervisningsansvar ude på skolerne".
Faren for, at inklusion på længere sigt bliver en spareøvelse, og at den nuværende pulje uden øremærkninger forsvinder, inden pengene når klasseværelserne, er ifølge Ole Porsgaard overhængende.
"Min bekymring er, at man med handleplanen fjerner 100 specialtilbudspladser, men først i år 2014 vil evaluere inklusionsinitiativerne. I perioden fra 2011-15 er der ikke fastlagt nogen styring af resurserne. Det er et positivt skridt, at politikerne i sidste budget omprioriterede 2,5 mio. i skolernes resursetildeling, så de nu skal anvendes i inklusionsindsatsen. Det står nu tilbage, at få midlerne omsat til konkrete planer", siger han.
