Enhedslisten skal sætte foden ned, hvis der skal afsættes penge til skolens generelle drift ved finanslovsforhandlingerne.
Enhedslisten alene med finanslovskrav om nye penge til skolen
Selvom udgifterne til folkeskolen siden 2002 er faldet med 13 procent per elev, er Enhedslisten det eneste parti, der vil tilføre nye penge til skolens generelle ramme ved årets finanslovsforhandlinger.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"I Enhedslisten tager vi til finanslovsforhandlinger med et krav om, at der skal afsættes flere penge til folkeskolerne til at forbedre rammerne, blandt andet gennem lavere klassekvotienter og flere lærere i de klasser, hvor der er elever med særlige behov, så alle landets elever får en god skoledag", svarer Rosa Lund, der er uddannelsesordfører for Enhedslisten i folkeskolen.dks undersøgelse af de forskellige partiers standpunkt i forhold til den kommende finanslov. Enhedslisten vil blandt andet finansiere investeringer i folkeskolen gennem højere skatter på de højeste indkomster.
"Vi kunne også spare nogle penge på at afskaffe de nationale test og PISA test", skriver Rosa Lund.
Nye tal: 13 procent færre kroner pr. elev siden 2002
En kæmpe opgave Socialistisk Folkeparti mener ikke, at der skal afsættes nye penge til den daglige drift af folkeskolen.
"Der er en finansiering på 4 mia. i reformen. Jeg siger ikke, den finansierer alt. Der ligger nu en kæmpe opgave ude i kommunerne. For nogen kommuner er det nok, og for andre er det ikke nok. Folkeskolen er en kommunal prioritering, og jeg tror aldrig, folkeskoleområdet får nok penge alle steder", siger SFs undervisningsordfører Annette Vilhelmsen. SF går i øvrigt til finanslovsforhandlingerne med et ønske om, at inklusionen skal løftes med 600 millioner kroner over de næste tre år.
SF og Enhedslisten vil som de eneste partier øremærke penge til inklusion
Ingen forslag til nedskæringer Heller ikke Socialdemokraterne går til forhandlingerne med et ønske om at tilføre skolen nye penge.
"Med finansloven for 2014 satte vi penge af til at løfte folkeskolen i de kommende år. Vi har afsat 1,4 milliarder kroner ekstra i 2015 og i perioden 2015-2018 bliver folkeskolen løftet med i alt ca. 4,5 milliarder kroner ekstra", skriver Annette Lind, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.
Opdateret med kommentar fra de Radikale:
Lotte Rod, der er undervisningsordfører for de Radikale, minder om, at der er muligheder i finanslovsforhandlingerne:
"Vi har allerede i folkeskolereformen sat ekstra penge af til skolen i år. Desuden er der 1,5 mia. kr. i vores finanslovsudspil, som ikke er udmøntet, fordi vi har lagt op til, at Enhedslisten og SF skal have indflydelse på, hvad de skal bruges til, hvis de vil lave finanslov med os. Men jeg vil bestemt ikke brokke mig, hvis de vil være med til at prioritere børn og skole", siger Lotte Rod.
Venstre har ifølge folkeskoleordfører Karen Ellemann ikke afsat nye midler til folkeskolen i deres finanslovsforslag. Men partiet har " heller ingen forslag til nedskæringer".
41 kommuner vil spare på lærernes forberedelsestid
Fundet penge på reserven Liberal Alliance er kritiske overfor folkeskolereformen. Selvom de ikke har et forslag om at tilføre skolen flere penge, mener partiets undervisningsordfører, Merete Riisager, at skolen kunne bruge resurserne bedre ved at gøre skoledagen kortere og droppe den tvungne tilstedeværelse for lærerne.
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen fortæller, at heller ikke DF vil fremsætte krav om nye penge.
"Vi har i hvert fald ikke afsat flere midler i vores forslag til finansloven i og med der er fundet penge på reserven i forbindelse med folkeskoleaftalen - derudover kommer A.P. Møller Fonden med et milliard til efteruddannelse", siger han.
