SF-finanslovsforslag: Afsæt 600 millioner til inklusion

"SF er svær at tage alvorlig. De har selv siddet i regering og er jo med i den her folkeskoleaftale. Nu er de så ved at løbe fra alt det, de selv har været med til", siger Alex Ahrendtsen, da folkeskolen.dk spørger ham og Folketingets øvrige undervisningsordførere, om de ligesom SF vil gå til finanslovsforhandlingerne med et forslag om at få øremærket særlige midler til inklusionen.

"Pengene tages ikke et bestemt sted fra. Det er penge, der er finansieret", siger SF's Annette Vilhemsen. Men heller ikke Venstres folkeskoleordfører Karen Elleman er med på SF's idé.

"Vi kan som udgangspunkt ikke støtte at sætte ekstra puljer af til inklusionsopgave, og det er igen ud fra den måde, det er blevet til på, hvor vi tager udgangspunkt i, at pengene i princippet følger barnet", siger hun og tilføjer:  

"Det er der forskellige måder at gøre på i de 98 kommuner, og det følger efter vores mening af det kommunale selvstyre. Det er klart, at vi bliver bekymrede, når vi ser, at det for nogle kommuner mere ligner en regnearksøvelse end en fokusering på en bestemt elevgruppes behov, men det ændrer ikke ved vores position om, at der ikke skal sættes flere penge af".

Enhedslisten alene med finaslovskrav om nye penge til skolen

Pengene, der skulle følge med

Liberal Alliance vil heller ikke afsætte penge på finansloven til inklusion.

"Vi ønsker, at pengene skalfølge barnet, og at man sikrer, at i hvert fald 60 procent af de midler, der er afsat til et specialtilbud, følger barnet helt ud i klasselokalet. Det kan man sige ville være en direkte resursetilførsel, fordi det står ret klart, at pengene rigtig mange steder forsvinder undervejs og aldrig når med ud i klasselokalet", siger hun.  

Oplevelsen af, at pengene i nogle kommuner ikke følges med eleven, deler Alex Ahrendtsen:

"Vi har hidtil sagt, at pengene skal følge eleven over i normalsystemet. Det er ikke alle kommuner, der er lige gode til det. Hvis de ikke er gode til det, så kan det blive nødvendigt med en lovændring", siger han. Når det i loven ifølge Ahrendtsen kun står, at der er hensigten, at pengene følger eleven, så kan blive nødt til at skærpe teksten og skrive, at kommunerne skal sikre, at pengene følger barnet over i normalsystemet.

Det er KL, der skal dokumentere, at pengene ikke forsvinder og den dokumentation går Alex Ahrendtsen stærkt ud fra, at ministeren følger op på.

"Vi har haft ministeren i samråd om det her mange gange. Kommunerne skal holdes op på, at pengene følger med over i normalsystemet. Og så kan pengene jo bruges til hvad som helst - til lærere eller støttepædagog - der mange muligheder. Det skal vi ikke lovgive om", siger Alex Ahrendtsen.

Antorini om inklusionsrapport: "Pengene skal ikke følge eleverne krone for krone

Undervisningsordfører fra de Konservative Lene Espersen forsikrer, at forligskredsen følger inklusionen nøje og tilkendegiver, at der måske er brug for mere opfølgning på inklusionen, end der pt. er i værksat.

Opdateret med kommentarer fra de Radikale:

"Jeg har fået præciseret i loven, at vi fra Folketinget forventer, at kommunerne bruger penge til at styrke undervisningen, og at vi ikke kun følger med i statistikken, men også undersøger inklusion i dybden i en række kommuner. Det er ikke inklusion, bare fordi flere børn bliver i klassen. Alle børn skal trives og lære", siger den radikale undervisningsordfører, Lotte Rod. For hender er det iøvrigt væsentligt, at børnesynet bliver udviklet, "så vi ikke fokuserer på "inklusionsbørn", men på fællesskabet, og at den voksne har er ansvar for at skabe situationer, hvor alle børn bidrager til fællesskabet og lærer at mestre"

Enhedslisten følger SF's trop

Rosa Lund fra Enhedslisten understreger, at hendes parti stemte imod inklusionsloven:

"Jeg synes, det er vanvittigt, at der ikke er fulgt ekstra penge med til de nye opgaver. Der er mange kommuner, der ikke engang har brugt de sparede midler på specialområdet til inklusionen - ligesom vi jo lige har set fra Danmarks Lærerforenings seneste undersøgelse, at 23 ud af 97 kommuner forventer nedskæringer på inklusionsopgaven. Vi tager til finanslovsforhandlinger med et krav om, at der afsættes midler til inklusionsopgaven, for eksempel gennem lavere klassekvotienter og tolærerordninger", siger hun.  

To ud af tre forældre: Der mangler inklusionsstøtte

Hos Socialdemokraterne medgiver undervisningsordfører Annette Lind, at inklusion kan være svært, og der er nogle kommuner, der er længere end andre, og enkelte kommuner som har haft udfordringer med at gennemføre inklusion på en ordentlig måde.

"Men den første undersøgelse viser, at kommunerne overholder vores aftale om, at pengene skal følge med børnene. Og med den nye trivselsmåling kan vi også se, at de fleste elever trives godt og deltager både i det faglige og sociale liv. Det gælder både for klasser, hvor der er børn med særlige behov, og i klasser med elever som er flyttet til folkeskolen fra en specialklasse eller specialskole. Vi vil fortsætte med at have trivsel højt på dagsordenen og med de nye rammer for folkeskolen bliver der også bedre muligheder for at tilrettelægge skoledagen", siger hun

Inklusion: Ingen undersøger, hvad eleverne får