"Ikke bare tester vi for meget - vi tester også det forkerte", mente professor Dion Sommer. "Der er ingen, der tester for eksempel kreativitet eller læringslyst, og det er da noget af det vigtigste. Vi kommer til at skulle lære nyt hele vores liv, og skolen dræber elevernes lyst til lige præcis dette", sagde han og fortsatte men en anekdote om lille Max fra Silkeborg, der efter fem måneder i børnehaveklassen, var blevet både skoletræt og led og ked at af skulle skrive side op og side ned med bogstaver. For bogstaverne kunne han, allerede inden han startede.

Professor: Fremtidens skole skal dyrke empati og etik 

"Skolen har simpelhen dræbt hans læringslyst", tordnede Dion Sommer fra debatscenen i Bella Center i København. Og det problem kunne de andre medlemmer af debatpanelet, dr. pæd. Alexander von Oettingen og professor Per Fibæk Laursen, genkende. Og de havde også forslag til hvad man kan gøre det. Blandt andet smide politikkere ud af klasseværelset.

"Med folkeskolereformen prioriterede politikernee kvantitet over kvalitet, altså flere, men dårligt forberedte undervisningstimer", mente Per Fibæk.

"Det var pissedårligt", istemte Alexander von Oettingen, til salens store moro. "Politikere skal skaffe tid til lærerne og penge til skolerne, og så ellers holde sig ude af den daglige undervisning", fortsatte han.

Prorektor: Italesæt pissedårlig undervisning

Stressede elever

Per Fibæk påpegede, at et af problemerne er, at eleverne gerne vil præstere, faktisk i et omfang så de bliver stressede og får angst af det, men samtidigt ikke er synderligt optaget af det faglige indhold - det, de faktisk skal lære. Det mente han til dels skyldes det, han betragter som en teknokratisk, evidensstyret tilgang til pædagogik.

Professor Per Fibæk: "Læringsmålstyring er døende"

"Men den tilgang er i krise, for undersøgelse efter undersøgelse viser at den evidensstyrede pædagogik ikke skaber bedre resultater" mente han.

"Der er håb!" udbrød Dion Sommer, mens Alexander von Oettingen påpegede at det ikke alene er utopisk at tro på, at folkeskolereformen kan rulles helt tilbage, det vil også være en forkert ambition.

"Der er gode ting i reformen", insisterede han. "Åben skole og lærer-pædagogsamarbejdet, for eksempel. Alt i reformen skal ikke rulles tilbage".

Det ledte så til spørgsmålet om, hvordan man skal få politikkerne til at erkende, at de med reform, nationale test og Pisa har begået fejl. Det var det ikke nogle helt klare svar på, men Per Fibæk tillod sig en vis optimisme.

"Jeg har lige hørt en politikker erkende, at det var en fejl, det de gjorde med Skat. Det var faktisk meget modigt af ham. Måske er vi ved at nå frem til noget lignende på skoleområdet".

Wulffmorgenthaler: Alle børn kan ikke måles på samme skala