Professor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, der arbejder med at udvikle nye it-værktøjer, der understøtter læreprocesser, lægger ikke fingrene imellem, når han i starten af år to, efter folkeskolereformen blev sat i søen, videregiver sine indtryk af forholdene på skolerne: For mange ændringer samtidig gør det svært at finde fodfæste, resursesituationen opleves problematisk, der er kæmpe lokale forskelle, det professionelle skøn og den professionelle identitet er i fare, men der er også et stigende samarbejde mellem lærere, som skaber glæde.

"Jeg er for alle ideerne i reformen, og jeg har været meget begejstret for projektet," siger professoren. "Men mine personlige erfaringer fra mange besøg på skoler er, at der er en masse problematikker, og at vi savner viden om, hvordan reformen rammer praksis, og om hvordan det er at være elev og lærer, der prøver på at få reformen til at fungere. Der er kort sagt mere behov for fokus på praksis".

Læreren skal styre, ikke målene

Udtalelserne kom som en del af et oplæg på folkemødet Uddannelsesdebatten 2015, der blev afholdt fredag og lørdag i Skolebyen Nørre Nissum i Vestjylland.

Efterfølgende var der debat med politikerne Marianne Jelved, De Radikale, Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, en række organisationsfolk og en spørge- og kommentarlysten forsamling på små 200 mennesker.

En kommentar fra salen viser, at der er noget om snakken, når professoren peger på det problematiske i den store afstand mellem dem, der står bag reformen og dem, der skal få den til at fungere i praksis:

Lærer Pia Barksdale, Parkskolen i Struer, gør opmærksom på, at de digitale programmer, der skal bruges på at tjekke resultaterne af den målstyrede undervisning, tager alt for meget tid i dagligdagen.

"Vi skal holde styr på det, vi underviser i, men det har vi altid gjort. De programmer, vi skal bruge, kommer aldrig til at fungere, og jeg har aldrig i livet spildt så meget tid på ingenting. Tid, som vi ikke har på skolerne. Det er ikke, fordi jeg ikke vil mine elever det bedste. Det vil jeg, men det her er simpelthen spild af resurser".

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen? 

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti:

"Målstyring er det afgørende i reformen, og det er en virkelig god ting. Så afhænger det lidt af, hvordan man anvender målstyringen. Du nævner specifikt nogle redskaber, som tager tid, men det er ikke afgørende. Det afgørende er, at man har mål for den enkelte elev, så vedkommende bliver bedre og bedre. Men man skal blive bedre til at bruge målstyring ude på skolerne, og det kan godt være, at din skole har brug for lidt hjælp."

Pia Barksdale:

"Den skole, jeg arbejder på, har gennem mange år ligget på top ti i Danmark, så jeg tror ikke, vi har brug for hjælp. Jeg vil gerne lave målstyret undervisning, men det er et problem, når kommuner og højeresiddende magter begynder at dele digitale midler ud, som vi skal arbejde med. Lad os nu for pokker få lov til at gøre det, som vi er gode til."

Træt af hurraord

Formand for Danmark Lærerforening, Anders Bondo Christensen, indrammede stemningen i salen:

"Jeg er så træt af at blive ved med at høre de der hurraord: Reformen er god for nu skal vi udfordre de stærke, reformen er god, for nu skal vi udfordre de svage, reformen er god, for nu skal det hele være mere spændende. Det, det drejer sig om, er, hvilke muligheder lærerne har for at løfte opgaven. I virkelighed er der ufattelig lidt nyt ved den her reform".

Et tiårigt perspektiv

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal:

"Det er en kæmpe reform, og på en måde bliver vi nødt til at have et tiårigt perspektiv. På en anden måde bliver vi nødt til at gå tæt på og skabe fælles billeder af, hvordan reformen fungerer. Det kan lade sig gøre på nogle områder, men vi vil også fremover se mange forskellige billeder, fordi hver skole tager fat der, hvor det giver mening".

Politisk næstformand i Danske Skoleelever, Mads Løjtved Rasmussen, er ikke så glad for det lange perspektiv:

 "Man kan sige, at om 10 år har vi fundet de forskellige løsninger. Det er superfint, men jeg går i skole nu og et par år mere. Jeg vil rigtig gerne se alle løsninger overalt i stedet for, at der bare er enkelte ting, der virker, og en masse, der ikke fungerer, sådan som det er på de fleste skoler i dag."

De Radikale står ligesom Dansk Folkeparti bag reformen. Marianne Jelved erkender, at der i dag er åbenlyse udfordringer:

"Det, der gør mest indtryk på mig i reformdiskussionen er, at lærerne oplever, at deres professionalisme er taget fra dem. De oplever, at de er bundet ind af nogle bestemte måder at tænke på. Derfor er det rigtig vigtigt at få afdramatiseret læringsmålene. Alt det kedelige bunder i, at lærerne ikke har medejerskab til reformen".

Uddannelsesdebatten 2015 er arrangeret af Seniorhøjskolen i Nørre Nissum, Nørre Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole, Fenskær Efterskole og Via University College - Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum.