Målstyring efter læringsmål er det nye sort - i hvert fald på Frederiksholms Kanal og nærmeste omegn.

Men betyder målstyring, at man som lærer skal sætte sig nogle mål med sin undervisning? Eller at man skal tilrettelægge sin undervisning, så eleverne opfylder Fælles Mål ét efter ét? Eller at man navigerer efter det meget målbare mål, som regeringen har sat op, om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test? Med andre ord: Hvem er det egentlig, der styrer, når man styrer efter læringsmål?

Professor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, er en af de tre eksperter, som sad med i den mastergruppe, der har skrevet rammeværket for de nye Fælles Mål. Og nu forsker han i, hvordan lærere kan bruge digitale værktøjer til at sætte mål for deres undervisning, matche dem op med de Fælles Mål og følge, i hvilken grad eleverne når målene. Forskerne har selv udviklet et værktøj, Målpilen, som lærerne på ti demonstrationsskoler bruger, så forskerne kan afprøve deres hypoteser.

Fra mål til læringsmål

»De fleste lærere går ind i klassen med en ide om, at de vil et eller andet - de har gjort sig nogle forestillinger om, hvor de vil hen, hvad de går efter, og hvad de tillægger værdi«, siger Morten Misfeldt.

»Målene kan så være mere eller mindre præcise og mere eller mindre styrende for, hvad man gør i undervisningen. De kan være mere eller mindre italesat og mere eller mindre konkrete. Nogle mål kan godt fastlægge en retning, uden at man nødvendigvis kan måle og veje, om man når dem.

Og så er der det andet niveau - curriculum - de politisk vedtagne mål eller læseplanen. Det, som man politisk har vedtaget, at skolen skal forholde sig til«.

Det er de sidstnævnte mål, Fælles Mål, der er blevet revideret og gjort til læringsmål.

»Man lovgiver altså om, hvad børnene skal kunne ... Det er en måde at gøre det på, som på den ene side understøtter lærernes metodefrihed, fordi der ikke står noget om, hvad der skal foregå i skolen, men som på den anden side hjælper med at fortolke de her dannelsesideer om, hvad skolen går ud på, ned i nogle relativt konkrete størrelser. På den måde giver de et præcist grundlag for, hvad skolen skal sigte efter«.

Lovgivning om output

Og hvis der er elever, der ikke når alle læringsmålene - har man så gjort noget galt?

»Det er jo problemet med læringsmålstankegangen - sat på spidsen lovgiver man om output, altså om hvad eleverne skal kunne, og det kan man selvfølgelig ikke«, siger Morten Misfeldt. Men han synes samtidig, at det er lykkedes at finde en brugbar løsning på dilemmaet i de endelige Fælles Mål. »Jeg kan godt lide ideen om de opmærksomhedspunkter, som er lagt ind i dansk og matematik. Det er nogle punkter, hvor man skal holde øje, og hvis der er elever, der ikke kan de her ting på et givet klassetrin, så skal man sætte ind«.

Fælles Mål er skrevet af en række ekspertarbejdsgrupper - én for hvert fag - inden for et rammeværk fastlagt af mastergruppen med både eksperter, parter som KL og Lærerforeningen og embedsmænd fra ministeriet.

Kan du på én gang sige, at det er politisk besluttet, og det er noget, du kan stå forskningsmæssigt inde for?

»Jeg tænker, at jeg har stillet min ekspertise som forsker til rådighed for en politisk proces. Jeg tænker ikke, at Fælles Mål nødvendigvis er den eneste rigtige måde at gøre det på«.

Morten Misfeldt står i spidsen for et forskningsprojekt, der skal undersøge potentialet i digital understøttelse af læringsmålstankegangen. Med Målpilen har forskerne forsøgt at udvikle et værktøj, som hjælper lærerne med at skabe et samspil mellem de mål, der er vedtaget for skolen, og så lærerens arbejde med at opstille mål for egen undervisning.

Når der nu findes alle de nye og meget konkrete læringsmål, er det så ikke spild af lærernes kostbare tid, at de også skal fastsætte deres egne mål?

»Det mest effektive vil jo være at fastlægge, præcis hvad der skal foregå alle steder én gang for alle. Det fungerer fremragende inden for industritræning, men det rummer en masse problemer. Det er svært at skabe god og meningsfuld undervisning, hvis staten fastlægger, hvad der skal ske i timerne, for eksempel: 'Du skal med et smil på læben sige, at nu skal vi i gang med andengradsligninger …'. Det gør skolen til en undervisningsfabrik i stedet for et sted, hvor man kan udfolde sig som elev«, mener Morten Misfeldt.

Når så den rigtig kompetente lærer med det gode kendskab til eleverne har lagt en gennemtænkt plan, fastlagt mål og besluttet, hvad han/hun vil gøre for at nå målene, så skal vedkommende alligevel bagefter - eventuelt med hjælp fra et digitalt værktøj - få sine mål til at passe ind i de officielle mål.

Er det ikke en lidt kunstig og overflødig proces?

»Om det er dobbeltarbejde? Nej, det synes jeg egentlig ikke, det er. For det er jo en fortolkning af det lovgrundlag, man arbejder under, ind i den situation, man udforsker sammen med eleverne, og det synes jeg er en ret central proces - at man som lærer gør sig forestillinger om, hvad det er, vi er i gang med at undersøge, og hvordan det forholder sig til det lovgrundlag, vi nu engang har for skolen«.

Håber på mere effektiv forberedelse

Det lyder jo smukt, men også meget ambitiøst og i modstrid med, at der er skåret ned på forberedelsestiden?

»At drive god skole er nok relativt tidskrævende! Men hvis man er i stand til sammen med andre at artikulere og få skrevet ned, hvad man går efter, og tale om, hvordan det relaterer sig til Fælles Mål, så er det nemmere at arbejde sammen. Det er det, vi håber på, men vi er eksplorative - det er det, vores forskning skal undersøge. Vi håber, at det effektiviserer forberedelsen, at man tydeliggør, hvad man går efter«.

Målpilen er ikke et værktøj til deling af undervisningsforløb, men i høj grad et værktøj, hvor man som lærer skal arbejde med at sætte ord på, hvilke mål man vil nå med de enkelte forløb.

»Jeg tror på, at support til den der konkretisering er et rigtig stærkt værktøj, hvis den kan blive så standardiseret, at jeg kan snakke med om din undervisning, og du kan snakke med om min. Og begynde at bruge hinandens. Det er selvfølgelig en begrænset tidsgevinst, for man skal aldrig bare tage undervisningsforløb ned fra hylden - man skal selvfølgelig tænke igennem, hvad man arbejder med i forhold til præcis denne klasse, men jeg synes, værktøjet er ganske lovende, i og med at det hjælper til at sætte ord på«, siger Morten Misfeldt. Han er helt med på, at rigtig meget god undervisning opstår, fordi en lærer får en ide og for eksempel bare har en mavefornemmelse af, at der kunne være »fed matematik« i at prøve det af, og det har han absolut ikke noget ønske om, at lærerne skal holde op med.

Lærer mente at have snydt

»En lærer på en af demonstrationsskolerne fortalte mig, at han havde snydt! Han var nemlig gået ind og havde ændret målene undervejs. Han havde sat en aktivitet i gang, hvor eleverne skulle sænke slagskibe for at lære noget om koordinatsystemer. Undervejs opfandt børnene nogle x-aksebomber, og læreren tænkte: 'Det er for fedt, det her, der er jeg nødt til at gå med'. Selvfølgelig! Det er da ikke at snyde! Man ender et andet sted, end man havde tænkt, men det skal der være plads til. Der skal også være plads til at forestille sig, at aktiviteter kan være fagligt interessante, uden at man nødvendigvis kan se, at det er svaret på konkrete læringsmål. Men hvis man har prøvet at konkretisere det og prøvet at relatere det til Fælles Mål, så slutter man ikke kun med en god mavefornemmelse, men også med en viden om, hvilke læringsmål man har dækket, og hvilke man så ikke nåede og måske skal vende tilbage til en anden gang«.

Lærere tester værktøj til målstyret undervisning 

Teaching to the test

»Jeg tror, det er en god ide at vide, hvad man pejler efter - men det er netop ikke det samme, som at man skal lukke sine antenner ned«.

Foruden de mål, læreren selv sætter for sin undervisning, og foruden de nationale læringsmål fastlægger folkeskolereformen tre helt overordnede og meget målbare faglige mål:

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

Spørgsmålet er, hvor de mål passer ind i forhold til lærerens egne mål og Fælles Mål.

Overordnet synes Morten Misfeldt, at det giver god mening med sådan nogle klare mål, så man kan følge med i, om eleverne lærer det, de skal.

»Det er fint at samle data op om, hvordan det går i et skolesystem, som man også for eksempel gør med Pisa. Men hvis værktøjerne ikke er gode, hvis de kun tester en snæver del af det, man skal lære i skolen, kan de gøre mere skade end gavn. Så kommer risikoen for teaching to the test - og det er også faren ved målstyret undervisning, hvis man tager det alt for bogstaveligt«, siger Morten Misfeldt.

Ministeren lyttede: Målstyring alligevel ikke et hovedmål i læreruddannelsen