Fremsættelsen af et lovforslag om fjernundervisningstaxameter på VUC betød, at hverken undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) eller partiernes undervisningsordførere var til stede, da det såkaldte gå-hjem-møde gik i gang. I stedet var det afdelingschef i ministeriet Arne Eggert, der bød velkommen, og departementschef Jesper Fisker måtte tage ministerens plads i debatpanelet.

Ministeriets undersøgelse: Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen gennemgik de foreløbige erfaringer med folkeskolereformen, som de kan aflæses af forskernes interviewundersøgelser blandt elever, lærere, pædagoger og skoleledere. Han påpegede, at manglen på sammenhængende tid til at forberede og efterbehandle undervisningen er en stor udfordring, og at lærerne har svært ved at få tid til at bedømme elevernes afleveringer og give dem den feedback, som er en af de allervigtigste forudsætninger for, at eleverne lærer noget i skolen. Han fortalte, at eleverne generelt trives. At det er forskelligt fra skole til skole, om reformens nye elementer er en integreret del af undervisningen i fagene eller løsrevet fra fagene. At sidste års lektiehjælpstilbud blev fravalgt af mange elever, selvom lektier under visse forudsætninger kan gavne. Og at den såkaldte åbne skole med flere aktiviteter ude i lokalsamfundet ikke rigtig er blevet implementeret.

"Er det overraskende? Nej, for det kræver utrolig meget forberedelse og efterbehandling, hvis det skal fungere. Ideelt set er der jo tale om et samarbejde - det handler ikke bare om at tage en tur på museum som historielærer, det skal forberedes, og det kræver lang tid at efterbehandle sådan et besøg tilbage på skolen. Sådan har det altid været", sagde historikeren Andreas Rasch.

Rapport: Kun små forskelle i lærernes brug af varieret skoledag

Og han talte om, at lærer-pædagogsamarbejdet skal kvalificeres - ikke nødvendigvis sådan, at lærere og pædagoger underviser sammen - men så de i hvert fald mødes.

Supertanker

Ministeriet havde hyret Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang til styre paneldebatten, og han spurgte Rasch til, om det overhovedet giver mening at undersøge reformen så hurtigt, når folkeskolen nu er kendt som en supertanker, det tager lang tid at vende rundt.

"Det er bestemt vigtigt at gøre. Man skal bare bruge data med omhu", sagde Rasch og tilføjede, at det faktisk går ganske udmærket i forhold til, hvad det gjorde efter et år, da Tyskland indførte heldagsskoler, og da Ontario, Canada, lagde sit skolevæsen om.  

Seniorforsker Chantal Nielsen, SFI, understregede, at det er for tidligt at bedømme, om elevernes udmærkede trivsel har noget med reformen at gøre. "Men det ser nogenlunde stabilt ud, og det må jo siges at være tilfredsstillende, givet den turbulens nogle har oplevet det første år".

Tid til samarbejde

Jacob Fuglsang spurgte især paneldeltagerne til lærer-pædagog-samarbejdet. Seniorforsker Bente Bjørnholt, Kora, pegede på tid og fora til samarbejdet mellem de to faggrupper som den vigtigste anbefaling, og næstformand i Skolelederforeningen Jørgen Mandrup gav udtryk for dyb undren over, at der stadig findes skoler, hvor man ikke har fundet ud af lægge skemaet til rette, så lærere og pædagoger kan mødes mere end bare i døren.

BUPL: Skoler presser pædagoger til at undervise 

"Hvis vi vil sikre, at alle elever trives, nytter det ikke, at pædagogerne skal være 'lærerwannabes'", sagde formanden for BUPL Elisa Bergmann og forklarede, hvordan pædagogerne omkring en klasse kan slå til, når eleverne har fået smag for at regne, kan igangsætte købmandslege og på den måde også give en dreng, som måske har det svært socialt, men er stærk i regning en ny rolle i forhold til kammeraterne.

"Men vi har stadig medlemmer, som ingen forberedelse har, som ingen tid får til at mødes med lærerne og ingen indflydelse har på diskussionen om, hvordan vi skal nå de mål, vi sigter efter for børnene".

DLF: Max 25 lektioner om ugen

Det billede nikkede formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen genkendende til: "Hvis vi skal det samarbejde, skal der tid til. Den mest afgørende problemstilling, som de her rapporter viser, og som også Andreas Rasch siger, at det er helt afgørende at have tid til lave god undervisning. Ikke kun til forberedelse, men også til feedback, til at snakke med eleverne om deres resultater og ikke mindst til at udvikle skolen. Man kan sende alle de læringskonsulenter, man vil, men det nytter ikke noget, hvis ikke de fagprofessionelle får mulighed for at tale om, hvordan skolen skal udvikles. Som man har gjort i Ontario", fremhævede Anders Bondo og understregede, at 25 undervisningslektioner om ugen er absolut maksimum, hvis lærerne skal have mulighed for alt det.

Jacob Fuglsang fornemmede en ironi i ordene om ministeriets læringskonsulenter: "Det er vel en gave, at der kommer sådan nogle konsulenter ud, frem for at én kommer på kursus og kommer tilbage og ikke rigtig kan komme videre, fordi ingen af kollegerne har været på det samme kursus?"

"Jo, det kan det bestemt være", svarede Anders Bondo. "Jeg husker engang, hvor ministeriets fagkonsulent kom ud og brugte en hel dag sammen med os fysiklærere på Nydamsskolen og svarede på alle vores spørgsmål og kom med alle de erfaringer, han havde med sig fra de andre skoler. Men han kom ikke med et færdigt program for, hvordan vi skulle gøre. Den slags kurser - for eksempel hvor alle lærere og pædagoger er på to dagens inklusionskursus - er spild af tid. Tænk hvor meget mere man kunne få ud af, hvis den dygtige speciallærer fra specialcentret kom og gav teamet supervision i en tre måneders periode".

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby dukkede op i mødets sidste kvarter og afsluttede debatten. Hun fremhævede, at reformen blev til, fordi "15-17 procent forlod folkeskolen uden reelt set basale kundskaber i matematik og dansk".

"Vi ville være blevet klandret, hvis ikke vi havde gjort det, og nu bliver vi så klandret for reformen ikke fungerer godt nok", sagde hun og greb fat i folkeskolen som enten en tung supertanker eller 1300 små joller, der sejler i hver sin retning.

"Den er vel begge dele. Vi har en supertankervision, men det kræver også lokalt forandret folkeskole, rum og plads, mod til turde lede, træffe værdimæssige beslutninger, turde træffe valg, som nogle gange skal rettes til undervejs", sagde hun og fremhævede, at hun har nedsat et kvalitetsforum for folkeskolen som et forsøg på tale sammen om, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for ændring af kursen.

Ministeren til kommunerne: Snak noget mere med skolelederne