Der er hug til kommunerne fra undervisningsministeren på dagen, hvor ministeriet har offentliggjort fire statusrapporter om reformen. I en kronik i dagens udgave af dagbladet Politiken peger ministeren på, at kommunerne skal oppe sig, hvis reformen skal lykkes.

For i forbindelse med de netop offentliggjorte rapporter bider hun mærke i, at en stigende styring fra kommuner er skyld i, at skoleledere stik imod hensigten oplever at have fået mindre indflydelse på driften af skolen. Og det drejer sig om alt fra skolens faglige mål til undervisningens indhold og personaleforhold. I stedet går en stor del af tiden på afrapportering til kommunerne og administrative opgaver.

Ministeriets undersøgelse: Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

Kommuner og skoleledere skal snakke mere sammen

Hun opfordrer derfor kommunerne og skolelederne til at få styr på, hvordan samarbejdet skal koordineres. Og det er samtidig vigtigt, at kommunerne tager hånd om kritikken fra blandt andet lærerne, som kan læses i rapporterne.

"Noget tyder derfor på, at kommunerne og skolelederne skal afklare, hvordan de i samarbejde sikrer, at den lokale handlefrihed, som reformen lægger op til, ikke stopper på kommunekontoret. Folkeskolen drives af kommunerne, det forpligter. For skoleledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes udsagn er udtryk for, at der er reelle problemer flere steder, som kommunerne bliver nødt til at tage hånd om.", lyder det fra Ellen Trane Nørby i kronikken.

Kommunerne skal fremover være tydeligere over for elever, forældre og personale, "hvad de selv og skolerne arbejder med". Og her er det ikke nok med direktiver til eleverne og forældrene. De skal inviteres med til bords.

"Kommunerne skal også blive bedre til at invitere elever og forældre med til bords, så de bliver en del af arbejdet og tager ejerskab over forandringerne", skriver ministeren.

Rapport: Skoleledere har mindre ledelsesrum efter reform

Folkeskolen skal ikke se ens ud alle steder

På baggrund af rapporterne mener ministeren, at folkeskolen næsten halvandet år inde i reformen "er på vej til at ændre sig, men endnu er langt fra målet". Her noterer hun som ofte før, at der er store lokale forskelle. Og i denne forbindelse understreger hun på ny, at hun ser positivt på lokale løsninger, og at folkeskolen ikke skal "være den samme over hele landet".

"Lokal udvikling forudsætter til tider også udvidet lokal frihed. Derfor kan kommunerne ansøge om lokale forsøg, der ligger ud over folkeskolelovens store frihedsgrader. Jeg har som minister valgt at bakke op. For lokalt engagement og ideer, der får lov til at blomstre, er en vigtig del af at skabe en stærk lokal skole", skriver hun.

Hertil nævner Ellen Trane Nørby, at hun blandt andet har givet dispensation til Lolland Kommune til at give karakterer i 7. klasse i forsøget på at styrke elevernes uddannelsesparathed, mens hun også har givet Odense Kommune lov til at forlænge et forsøg med fælles ledelse af to folkeskoler, der forsøger at skabe en fælles pædagogiske profil på tværs af skolerne. 

Læs hele Ellen Trane Nørbys kronik i linket til højre.