Der skal bruges 45 minutter hver dag på motion og bevægelse. Det er tid, idrætslærerne kan hjælpe med at kvalificere.
Bevægelse i reformen: ”Idrætslærerne skal sikre kvaliteten”
Med folkeskolereformen skal skolerne hver dag have 45 minutters bevægelse. Noget af bevægelsen skal ligge i egentlig idrætsundervisning, mens den ”understøttende undervisning” står for resten af bevægelsen. Næstformand i Dansk Skoleidræt ser gerne, at skolens idrætslærere bliver garant for kvalitet i bevægelsen.
Fakta: Det står der om den øgede bevægelse:
Idræt, motion og bevægelse hver dag
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå iet omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter daglig iløb et af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke tilat fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation oglæring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i denfagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttendeundervisning. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser afbevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende,større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde medforeningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller vedat bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenesindhold.
Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for densamlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag iet omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løb et af den længere og varierede skoledag."
Sådan står der i aftaleteksten, der kommer til at danne grundstenen i en ny reform af folkeskolen. Eleverne i indskolingen og udskolingen står til at skulle have to ugentlige idrætslektioner, mens der på mellemtrinnet er afsat tre lektioner. Dermed er der lagt op til, at hovedparten af elevernes bevægelse kommer til at foregå i den understøttende undervisning.
Selvom meget af bevægelsen altså ikke kommer til at ligge inden for idrætsfagets rammer, hilser næstformanden i Dansk Skoleidræt, Preben Hansen, de nye initiativer velkommen.
"Overordnet tænker jeg, at alt der kan generere mere motion og bevægelse er godt", siger Preben Hansen, der også er formand for fagligt udvalg i Dansk Skoleidræt.
Derudover er Preben Hansen lærer på Rantzausminde Skole, der er idrætsskole. Her har eleverne indtil 6. klasse i en årrække haft en time med daglig bevægelse. Fire af dagene foregår det i egentlige idrætstimer, mens det ugens femte dag er en såkaldt "bevægelsestime".
"De kreative fag må ikke bare blive understøttende.
Idrætsfagligt fundament Det er ofte klasselæreren, der står for bevægelsestimen, men derfor kan skolens idrætslærere godt interessere sig for det, som foregår her.
"Som idrætslærer er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er værd at diskutere, hvordan bevægelsen bliver. Er det populært sagt ned i brugsen og drikke sodavand, eller er det bevægelse med kvalitet og idrætsfagligt fundament. Idrætslærerne skal være med til at sikre kvalitet i bevægelsen", siger Preben Hansen. Han understreger desuden, at han ikke taler på vegne af Dansk Skoleidræt i denne sag - de har ikke forholdt sig til reformaftalen endnu. Derfor kommer han heller ikke med konkrete bud på, hvilken specifik rolle, han foretrækker idrætslærerne skal spille i fremtidens skole.
Har du bud på eller erfaringer med, hvordan man som idrætslærer kan være medvirkende til at skabe kvalitet i de nye bevægelses og motionsmoduler?
